Levnedsbeskrivelse:

Glarmester.

I 2011 gav fuglekongen sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

”Jeg har boet i Roskilde kommune i hele mit liv og under postnummer 4000, så længe det system har fungeret. Jeg er født på Sct. Maria hospital og er opvokset i Ringstedgade med mine forældre og min seks år ældre bror, Poul Erik.
Min skolegang foregik på den nærliggende Absalon Skole, hvor jeg havde en god tid. Her havde vi det godt under skoleinspektør Vilhelmsen og viceinspektør Hinke. De var flinke, men det var jo en anden tid den gang. Vi måtte ikke spille bold i skolegården, så der vankede svedere eller korporlig straf, hvis vi fik baldret en rude. Her havde jeg et fortrin. Når det skete, at jeg kom galt af sted med en rude, gik jeg op til Hinke og meldte mig selv, med en meddelelse om, at jeg nok selv skulle skifte den om eftermiddagen. Det reddede mig fra øretæver. Så var det rart at være glarmesterens søn.
Som dreng samlede jeg på frimærker og gik en tid i klub på Helligkorsvej. Det var en ganske kort tur, som jeg tog på cykel.
Min skolegang varede 7-8 år. Så var det tid til at blive glarmester ligesom min far og storebror. Jeg ville gerne stå i lære hjemme. Men far syntes, at jeg skulle et andet sted hen. Jeg havde det gode argument, at, når Poul Erik kunne blive udlært hjemme, kunne jeg vel også. Sådan blev det så.
Læretiden var fra 1962 til 1966. Fagskoleundervisning fik vi hos fagskolelærerne Billy Jacobsen og Erik Jørgensen på 5. sal på Bülowsvej i København. Vi kunne tage bussen fra hovedbanen, men gik gerne derud. Så kunne bus-pengene række til en rød pølse. Jeg bestod med sølvmedalje og ros. Medaljen fik jeg overrakt med stil i Håndværkerforeningens Hus nær Bredgade i København.
Mange mente, at det måtte være en svir at arbejde for sin far. Sandheden var, at far gav Poul Erik og jeg det privilegium, at vi måtte møde først og gå sidst.
Jeg er født i 1947, der jo er et efterkrigsår med mange børnefødsler. Af den årsag var der ikke brug for så mange mænd, da værnepligtstiden kom til mig. Jeg kom ind til Civilforsvaret, hvor jeg i nogle få måneder og efterfølgende nogle weekender lærte om redningstjeneste og førstehjælp. Vi var det første hold, der kom til Frøslevlejren, der lå helt ude ved togskinnernes sidste trinbræt. Det var en sjov tid, hvor vi havde det godt. De efterfølgende weekenders tjenester kunne jeg dog godt have undværet. Vi gik i nogle rædselsfulde uniformer, der var lavet af kamgarn. Når vi kom uden for lejren, blev vi hånligt kaldt for ”tæpperne”.
Omkring indgangen til 1970'erne mødte jeg en damefrisørmester fra Clermontgade, der hed Anni Jessen. Den 22. februar 1972 blev vi viet i Domkirken. Mange bryllupper blev i den tid aflyst som følge af kong Frederik IX´s død og bisættelse i januar måned. Men vi fik gennemført vores bryllup, da det havde været planlagt længe. Jeg husker, at vi fik lov til at sidde i de kongelige guldstole.
Anni ønskede os ud af kongeporten efter vielsen. Men det blev udgang ad våbenhuset. Her blev vi mødt af Annis frysende klubkammerater i shorts, fra håndboldklubben RH 33, der dannede espalier for os. Den efterfølgende fest blev holdt på Palæ Caféen.
Anni og jeg har fået to børn. Jacob blev født i 1974 og bor i dag i Woking nær London. Han arbejder i England for ISS. Vores datter, Camilla, er født i 1979. Hun bor på Christianhavns Torv og arbejder som modelsyerske. Hun er gift med Tom. Sammen har de to dejlige piger på tre år. De er enæggede tvillinger.
Hele min arbejdstid foregik i glarmesterforretningen på Ringstedgade. Det var på alle måder nogle fantastiske år, hvor jeg arbejde der sammen med begge mine forældre og min bror. Poul Erik og jeg arbejdede sammen i 45 år. Det var vel at mærke 45 problemfrie år, uden et ondt ord os imellem.
Selvfølgelig kan det til tider være en prøvelse at arbejde tæt sammen med familie. Far ville gerne bestemme alt. Ofte lod vi ham forstå, at han gjorde det, mens der nogle gange skete noget andet. Jeg sagde til tider fra overfor far, mens Poul Erik gerne bukkede af. Man kan sige, at Poul Erik og jeg var Yin og Yang. Det var godt.
Mor havde fra starten en butik med keramik ud til gaden i Ringstedgade. Ellers stod hun gennem mange år for det administrative i virksomheden. Mor sagde på et tidligt tidspunkt til mig, at jeg skulle sige til hende, når det var tid til at stoppe i virksomheden. På et tidspunkt blev hun dement på en sød måde. Hun kunne tage imod ordre, men glemme fra hvem, når telefonrøret var lagt på. Da jeg så sagde til hende, at det var tid til at stoppe, forstod hun det ikke.
Far tog mors demens på en sød og god måde. Ofte tog han bilen om aftenen og tog hende med ud og spise. Det var rigtig fint i situationen.
Der blev etableret et generationsskifte, så Poul Erik og jeg var kørt i stilling ved fars død den 7. september 2001. Han nåede lige at dø inden verden gik af lave. Han blev således forskånet for det voldsomme terrorangreb på USA den 11. september 2001.
At være mester sammen med Poul Erik var lige så problemfrit som under vores far. Men tiden sammen blev dog ikke så lang. I midten af det nye årtusindes første tiår fandt Poul Erik, at alderen bød ham at slå en streg i sandet og trække sig tilbage. Jeg er jo seks år yngre, men havde fået ”rykket tæppet” væk under mig og havde mistet energien. Jeg mistede min Anni i 2004. Dette var hårdt. Mit samarbejde med Poul Erik var næsten også ægteskabeligt. Jeg kunne ikke se mig selv som mester alene og valgte derfor at stoppe sammen med Poul Erik.
I firmaet havde vi flere gamle og trofaste medarbejdere. Jeg husker da Ibsen, kom i lære. Jeg husker også, da Ibsen havde 50 års jubilæum og modtog fortjenstmedalje hos Dronning Margrethe.
Jan Olsen havde været hos os i 30 år, da Poul Erik og jeg overdrog ham virksomheden. Poul Erik og jeg var så heldige, at vi kom i "nedtrapning" hos Jan. Det var utroligt godt og rart at føle, at vi kunne bruges i den tid. Nogle har svært ved at tackle en sådan situation. Men jeg syntes, at Poul Erik og jeg magtede det. Vi kunne holde ”gaffatape” for munden.
I dag er jeg på efterløn. Jeg bor med min kæreste, Birgit, på Kongebakken. Her er jeg aktiv bestyrelsesmedlemssuppleant i ”Ejerforeningen Klosterpagten, Kongebakken 2-8”. Her deltager jeg i alle møder og er på anden måde aktiv. Ejendommen er fra 1954 og er meget slidt efter mange sparsomme år. Nu giver vi den gas, hvor jeg deltager som aktiv håndværker.
Vores lejlighed var nyistandsat ved overtagelsen. Men jeg har lavet den sidste finish.
Jeg bor i et "kongeligt" kvarter på Kongebakken. Over mig bor fuglekongen fra 1990, John Henry Larsen, mens fuglekongen fra 1991, Carl-Christian Enig, bor i naboejendommen.”