Levnedsbeskrivelse:

Agent, købmand, Raadhustorvet 2. I 25 år Borgerrepræsentant.

Søn af Jacob Borch, der var fuglekonge i begge de daværende selskaber i 1794, og igen i 1798, dog "kun" i selskabet på Børsen.
 
Bror til Anders Borch, der blev fuglekonge i 1845.

I 1827 giftede Søren Borch sig som 29-årig med den 27-årige enke, Inger Karoline Kornerup, der var datter af en anden storkøbmand, nemlig Jacob Brønniche. Derved blev Søren Borch indehaver af den Kornerupske stamejendom, Raadhustovet 2. Raadhustorvet bliver senere en del af Stændertorvet.
Der var velstand til huse hos købmand Borch. Gårdene og laderne var store, og haver og marker udstrakte. Ved ægteskabet blev han stedfar til en 2-årig dreng, professor Jacob Kornerup. Han og hans hustru fik selv fire børn, tre døtre, hvoraf to døde, en søn, Anders Jakob, der blev hans arvtager og datteren, Sophie Caroline.

I 1838 blev Søren Borch indvalgt i bystyret, hvor han sad i fattigkommissionen og i indkvarteringskommissionen.

Når man higer og søger i gamle bøger, finder man ud af, at Søren Borch utvivlsomt har været en munter og livsglad mand. Hans fødselsdag, 22. maj, var en af Roskildes store begivenheder. I de bedre familier var man vant til at fordrive kedsomheden med kraftige og våde middage, baller, køreture, maskerader og kaneture. Men når købmanden holdt fødselsdag, kulminerede festlighederne, skriver lokalhistorikeren Fanny Fang.
Boghandler Wroblewski, der fra 1853 til 1858 boede i Roskilde, har i et lille memoireskrift omtalt "den prægtige og joviale Kjøbmand, Agent Søren Borch". Wroblewski skildrer fødselsdagen i Borchs hjem således:

"Fødselsdagen betragtes som en offentlig Festdag i hele Byen. Jeg tror endog, der var offentlig Flagning, og "hele Roskilde" indfandt sig da - det vil sige den verdslige og gejstlige Embedsstand, en Del af den lærdes Skoles Lærere og hele det finere Bourgeoisi - for at aflægge Visit og Lykønskning hos den joviale, elskværdige Vært i hans store Hus for i de næste 24 Timer at nyde godt af hans udstrakte Gjæstfrihed og Venlighed".

Wroblewski havde nu en pæn måde at sige tak på. Videre hedder det:

"at man kom ved 11-12 tiden, og gæsterne bænkedes ved et mægtigt frokostbord. "Der var alt, hvad Hjertet begærede: Folk gik til og fra, og Fadenes Indhold fornyedes stadig; var saa Bordets Glæder nydte, gik man ud i Haven og trakteredes med extrafine Cigarer og Rhinskvin. Og naar man saa gik henad 2, blev man altid - i det mindste mange af os" (Tak skal du ha` endnu engang, Borch!) "indbudt til at komme til Aften, men tidligt".

Efter en køretur til Boserup tog man hjem. Man festede til ud på morgenen, hvorefter man gik ned i Klostermarken for at se solen stå op og begynde den kommende dag, der var en anden købmands fødselsdag. Så aflagde man - uden at have været hjemme i seng - ham en visit. Det var han belavet på, så gratulanterne modtoges med en "dampende kop kaffe og en let frokost, hvor sildesalat og en snaps Genever var efterspurgte Ingredienser". De forstod unægtelig at feste, de gamle roskildensere.
Men for at få hele historien med: Søren Borch døde i 1862 af apopleksi i en alder af 64 år.
Forretningen overgik til sønnen, Anders, der solgte den i 1890 og trak sig tilbage til sin privatbolig, der var bygget i en del af hans have, nu Allehelgensgade 8. Sidst i nittenhundredehalvfemserne flyttede familien til København, hvor Anders Borch døde i 1904, og dermed uddøde det vel nok største købmandsdynasti, der har eksisteret i Roskilde.

Læs mere i artiklerne Borchs fødselsdag den store festdag i Roskilde og Borchs fødselsdag byens store festdag samt den senere udgave af Borchs fødselsdag den store festdag i Roskilde. Læs også artiklen En familie af fuglekonger.

Læs endvidere om købmændene og deres gårde, i Arthur Fangs publikation "Fra byen og dens historie" fra december 1970 samt Lotte Fangs publikation "Købmandsgårde" fra 1978.