Vis Liste
1898 E.A. Sander 
12. juli • Ved Boserup Pavillonen
Levnedsbeskrivelse:
Bogtrykker.
Som sponsor for E.A. Sanders skive, gjorde skydebror Hakon Meinertz en stor indsats for at søge informationer om fuglekongens liv. I 2015 gav Hakon Meinertz en levnedsbeskrivelse af E.A. Sander. Den lyder således:
E.A. Sander var tysker og kom til Danmark i slutningen af 1880´erne. Han var uddannet indenfor bogtrykfaget som sætter/trykker. E.A. Sander var ansat på ”Roskilde Avis,” som udkom første gang 1. august 1829 og var dengang et af provinsens fineste trykkerier. E.A. Sander blev af samtiden omtalt som dygtig og fremadskuende. ”Til Optagelse i Selskabet” blev E.A. Sander medlem den 7. juli 1897. Ved Fugleskydningen Tirsdag d. 12. juli 1898 ” - - - blev saaledes Hr. Sander Selskabets Fuglekonge for 1898/99.”
E.A. Sander bliver på dette tidspunkt omtalt som Bogtrykker og medudgiver af ”Roskilde Avis,” hvis Redaktør var Georg Christensen der også var skydebroder og en tid formand for vores selskab.
Den 18. august 1898 bringes der et lille notits i ”Typ.-Tid.” (et samtidigt typografisk fagblad) som lyder ”at han (Sander) et par dage efter Fyrst Bismarcks død (30. juli 1898) i al Hemmelighed fra Roskilde sendte en Krans til dennes Kiste.” ”Hemmeligheden røbedes af to Jernbanefunktionærer.” De patriotiske Roskilde-borgere tog denne handling meget ilde op, og samme sted beskrives der om, hvad borgerne gjorde. ”Mangeaarige Abonnenter har afsagt Avisen med den Erklæring, at saa længe Sander havde noget med den at at gøre, maa den ikke komme indenfor deres Døre.” ”Foranstaltninger til, at han kan blive ekskluderet af Højreklubben og Fugleskydningsselskabet.” Men dette giver vores selskabs protokoller intet svar på. ”Ingen ville tale med ham, og paa Restaurationerne nægtede Opvarterne at servere for ham.” E.A. Sander ”blev bleg og nedtrykt, og man venter, at det skal ende med Selvmord.”
Hele denne modstand mod bogtrykker Sander, ligger nok i, at det jo ikke var mange år efter krigen i 1864, og en del unge mænd fra Roskilde og omegn var faldet i krigen. Man kan kun finde meget lidt omtale af E.A. Sander efter 1899, dog omtales der i skatteligningslisten for 1898, at ”Faktor Sander, A(h)lgade 26,” havde en forventet skattepligtig indkomst på 2.500 kroner. I vejviseren fra 1903/04, er der opført en ”Faktor Sander, Algade 26,” der ligger ved hjørnet til Lille Gråbrødrestræde. Derimod findes han ikke omtalt i ”Folketællingen” fra 1901. Der findes ingen senere oplysninger, hvorfor jeg formoder, at E.A. Sander havde forladt Roskilde.
Skiven:
Skiven er delt op i tre felter. I den ene ses Gutenbergs hoved, i det andet finder man en grif, der holder en sværtepude mellem forpoterne, og i det tredje felt ses en sættekasse med forlægget sat op. Herpå står alle de oplysninger, der skal være på en skive, som også viser forskellige typograf-insignier.
I 2011 har skydebroder, Hakon Meinertz givet sin fortolkning af skiven. Den lyder således:
Vi mennesker udtrykker os ofte i billeder såvel i tale som skrift. Bogtrykker E.A. Sander har skabt en skydeskive, der er sammensat af forskellige små billeder, der hver især har en betydning og som samlet giver et helt billede, som det altid kan være en glæde at opleve.
Skydeskiven består af et trekløver med Roskildes Byvåben som centrum, der skal vise hans tilhørsforhold til Roskilde by. I det venstre blad ser vi Johann Gutenberg, bogtrykkunstens opfinder, et naturligt billede at bruge for Bogtrykker E.A. Sander. I det højre blad ser vi en fuglegrif et fabeldyr med en forkrop som en ørn og en bagkrop som en løve. I forbenene har griffen et par ”baller” (fagudtryk) til at indfarve bogstaverne med. En grif er som nævnt et fabeldyr, der bevogter en skat, og med dette billede oplever jeg, at det er det skrevne ords frihed den bevogter. I det sidste blad har Bogtrykker E.A. Sander anbragt sit navn og dato for fugleskydningen som et manuskript, der sidder i tenakelen (fagudtryk) anbragt på sættekassen med de bogstaver, hvormed man skaber ordene med. Dette billede viser samtidig på en meget fin måde, hvem der er skydeskivens skaber.
Skiven er i 2015 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.
Skiven måler 47 cm i diameter.
Skivens placering:
Skiven er udstillet på Roskilde RådhusKongeskytte:
N.J. SchmidtÅrets vindere:
| Ringen | E. Erichsen ved skud af fabrikant N.P. Nielsen | |
| Halsen | Garver Nielsen ved skud af garver Nielsen - eget skud | |
| Halen | Schmidt ved skud af garver Nielsen | |
| Venstre vinge | Fabrikant N.P. Nielsen ved skud af fabrikant N.P. Nielsen - eget skud | |
| Højre vinge | Jungersen ved skud af assistent Madsen | |
| Brystpladen | E.A. Sander ved skud af konditor N.J. Schmidt |
Fuglekongens historie og anekdoter:
E.A. Sander blev fuglekonge efter blot et års medlem af selskabet.
Årets historie og anekdoter:
Et af året 1898´s emner har tilsyneladende optaget medlemmerne en hel del - og har åbenbart delt medlemmerne på en sådan måde, at bestyrelsen fandt det nødvendigt at rådspørge medlemmerne om et eventuelt skifte af leverandør vedrørende køb af gevinster.
Der blev udsendt bogtrykte stemmesedler, hvorpå man kunne tilkendegive om man stemte for at indkøbene fortsat skulle ske hos Fordsmands enke eller hos en mulig ny leverandør, urmager og guldsmed Valdemar Frandsen - eller om man skulle lade leverancen gå på skift.
22 afgivne stemmer gik til fru Fordsmand - 13 til V. Frandsen, og ingen så nogen grund til "bløde mellemveje", så bestyrelsen fik virkelig dækket sig ind i denne åbenbart delikate sag.
Fordsmands forretning lå i Skomagergade 18, og Frandsens skråt overfor i Skomagergade 9, så det er ikke nødvendigvis de varmeste blikke der er gået over gaden.
* * * * * * * * *
Konditor N.J. Schmidt blev kongeskytte i både 1898, 1899, 1902 og 1907.
* * * * * * * * *
Kongeskytten, konditor N.J. Schmidt, overtog beværtningen på Trægaarden i 1911. Dette blev meddelt på dette års generalforsamling. Han indgik på de samme betingelser, som restauratør Nielsen tidligere havde haft med selskabet.