Levnedsbeskrivelse:
Kroforpagter, restauratør.
P. Nielsen var medlem af et gammelt kromandsdynasti. Han overtog Hedehuskroen efter sin far og blev siden afløst af sin søn. P. Nielsen var en meget foretagsom mand og var blandt andet stærkt medvirkende til Hedehusenes udvikling. På den landbrugsjord, der i sin tid hørte med til enhver kro, byggede han således en række af de huse, der i dag ligger bag Hedehuskroen.
Læs mere i artiklen Fem kroer i Hedehusene og de var alle smugkroer og i den senere udgave af artiklen Fem kroer i Hedehusene og de var alle smugkroer
Skiven:
Prospekt af Hedehuskroen, signeret S.P.
Skiven er i 2016 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.
Skiven måler 45 cm i diameter.
Skivens placering:
Skiven er udstillet på Roskilde RådhusSkiven malet af:
S.P.Kongeskytte:
P. Nielsen - fuglekongen selvÅrets vindere:
Ringen | Kroforpagter P. Nielsen ved skud af kroforpagter P. Nielsen - eget skud | |
Højre klo | Købmand H. Nielsen ved skud af smedemester Niels Dreyer | |
Venstre klo | Fabrikant T. Nielsen ved skud af fabrikant T. Nielsen - eget skud | |
Halsen | Murermester Schledermann ved skud af fabrikant O. Nielsen | |
Halen | Slagtermester H. Nielsen ved skud af fabrikant O. Nielsen | |
Venstre vinge | Gartner Poulsen ved skud af gartner Nielsen | |
Højre vinge | Hotelforpagter Jörgensen ved skud af konditor N.J. Schmidt | |
Brystpladen | Kroforpagter P. Nielsen ved skud af kroforpagter P. Nielsen - eget skud |
Fuglekongens historie og anekdoter:
P. Nielsen drev Hedehuskroen. I 1600-1700 tallet havde Hedehusene, der dengang kun har talt få hundrede sjæle, ikke færre end fem kroer, og de var alle ulovlige! Det vil sige, at de ingen ret havde til krohold. Efterhånden søgte så fire af dem og blev privilegerede, hvorefter de gik fallit. Den sidste fik bevilling, men blev aldrig privilegeret, og det er forgængeren for den, der kan ses på P. Nielsens skive.
Kroens rejselade til venstre i billedet forsvandt i 1950'erne for at give plads for et supermarked.
Hedehuskroen, der kan føre sin historie tilbage til Christian den Andens tid i begyndelsen af det 16. århundrede, har altid ligget på samme sted. Det var i gamle dage ved et yderst vigtigt trafikkryds, hvor de vitale veje skar hinanden, nemlig vejen fra København til Roskilde og den for længst nedlagte vej til Øresundskysten sydvest ned gennem Midtsjælland.
De vejfarende boede, når de kom til København, først på den nu nedlagte Roskildekroen og derefter på Hedehuskroen ved denne ældgamle og stærkt trafikerede rute, der fra hovedstaden har ført utallige slægter ud til rejselivets farer og romantik, som det hedder i en gammel beskrivelse. I 1521 kom der en forordning fra Christian den Anden.
Det hedder heri, at der "skal skikkes saadanne aabenbare (offentlige) Herberger ude på Landet, som rette alfar Vej er, saa at paa hver 2 eller 3 Mile er et Herberg".
Årets historie og anekdoter:
På generalforsamlingen blev det vedtaget at udvide fugleskydningsprogrammet ved at forsyne fuglen med kløer - en højre og en venstre klo.