Forrige recordNæste record   1863 • Johan Heinrich Schumacher
Skydebrødrene ved årets fugleskydning


De gæve skydebrødre samlet ved fugleskydningen ved Boserup pavillion. Fotografiet indgår i Roskilde Lokalhistoriske Arkivs store samling af fotografier, og det er dateret til 1863 - året efter at skydningerne blev flyttet til Boserup. Det ser ud til at nogle af skydebrødrene havde deres større eller mindre drenge med til begivenheden, og hele selskabet har helt klart iført sig de bedste klæder. I næstnederste række på trappen sidder den regerende fuglekonge Iver Peter Petersen med de tydelige tegn på sin fuglekongeværdighed. Fotoet er med ret stor sandsynlighed taget inden skydningen eller måske i en pause i skydningen. Her var der størst sikkerhed for gode lysforhold til fotografen. Noget andet der taler for at det forholder sig således, er det faktum, at fuglekongen 1863 ved sin kåring var 57 år gammel, og fuglekongen på fotografiet er tydeligvis en lidt yngre mand, og det passer perfekt med Iver Peter Petersen, som på tidspunktet var 39 år gammel.

 

Tilbage til listen