Den franske revolution i 1789 medførte en række af stridigheder mellem de europæiske lande. I 1791 så det ud som om Danmark kunne risikere at blive trukket ind i konflikten, fordi England påtænkte et angreb på Rusland, som Danmark var allieret med. Det var anledningen til Bosniak-eskadronens oprettelse. Det blev besluttet, at hvert af husarregimentets seks eskadroner skulle afgive tyve mand til Bosniak-eskadronen, som dermed bestod af 120 mand. Danmark slap dog foreløbig for at blive indblandet i de europæiske storkonflikter.

Bosniak-eskadronens mandskab må have følt sig, som deltagere i en temafest. Selv om eskadronen hovedsageligt var besat med danskere blev den iklædt en orientalsk udseende uniform. Uniformens grundfarve var lyseblå, som i vintermånederne blev suppleret med en rød overkjole - en "chupa". I stedet for et bælte blev "bosniakkerne" iklædt et rødt skærf. På hovedet havde de en rød fez med halvmåne og lyseblå fjer på, som uden om var beklædt med en hvid turban. Sådan forestillede man sig i Danmark, at man gik klædt i orientalske lande. De blev yderligere beordrede til at lade deres overskæg gro og binde blykugler i dem, for at få det rette tyrkiske præg.

De danske bosniakker var som deres preussiske forbilleder lansebevæbnede. Kronprins Frederik, som reagerede på vegne af sin sindssyge far Christian den sjette, prioriterede eskadronen højt. I 1793 besluttede han at bosniak-eskadronen skulle forøges med yderligere 24 mand. Forøgelsen blev foretaget ved at skære ned på andre regimenter, hvilket sikkert heller ikke dengang var særligt populært.

Eskadronen, som havde garnison i Køge, fik en ret stille tilværelse, og kom aldrig i kamp. De øverstbefalende boede på det nuværende museum (Nørregade 4), mens resten var indkvarterede ude i byen. De optræder derfor i folketællingerne. Der er ud fra folketællingen i 1801 udarbejdet en liste over bosniakkerne, deres bosted, alder, børn og stilling er anført. Der var 12 gifte bosniakker med tilsammen 24 børn, så der er stadig efterkommere fra dem på Køge-egnen.

Da Lord Nelson ankom med sin flåde i 1801, deltog bosniak-eskadronen i afpatruljering af kysterne og har måske kunne overvære slaget på Rheden. Da englænderne kom næste gang i 1807 befandt bosniak-eskadronen sig i Holsten, mens den engelske lynkrig stod på. I begyndelsen af 1800-tallet gik bosniakker som hærenhed af mode. De fleste lande indførte i stedet de polsk inspirerede "ulahner", der ligeledes var lansebevæbnede. I 1808 ændrede den meget militært modebevidste Kong Frederik den sjette bosniak-eskadron til en ulahn-eskadron og den fik et lidt mindre eksotisk udseende. Ulahn-eskadronen var ikke med det danske auxiliærkorps i Nordtyskland i 1813, hvor det støttede Napoleon.

Ulahneskadronen forlod Køge i 1816, da Køge ophørte med at være garnisonsby.