Fugleskydningerne i 1787, 1788 og 1789 blev afviklet ved Haraldsborg Slotsbanke i det nordøstlige Roskilde. Det er i området, hvor Frederiksborgvej går fra den nuværende rundkørsel, ved Frederiksborgvej, Kong Valdemarsvej og Sankt Clara Vej, nordpå ud mod Galgebakken.

Nøjagtigt hvor på strækningen skydningerne blev afholdt vides ikke med sikkerhed, men et rimeligt bud kan dog gives.
Lokalhistorikeren Per Steenholdt fortæller i 2020, at en mand ved navn Behrmann har beskrevet, at han i 1832 traskede rundt i området med mølleren fra Haraldsborg mølle. På denne travetur lykkedes det dem at finde murbrokker fra slotsbanken. Behrmann skriver:

"af Ruiner er der ingen uden de Banker, hvorpaa samme stod. Af disse er den lige nordlig for Møllen den høieste og den største i Omkreds. Den har har været meget steil, som man især kan see endnu paa den Side. hvor den støder til Fjorden, skjønt den med Tiden ogsaa der maa være bleven skraaere. På den østlige og nordlige Side af samme seer man endnu Resten af nogle mindre høije. Imellem disse og hovedbanken løb den Aae, som drev Møllen....".

Per Steenholdt påviser her, at et kort fra 1843 viser, at slotsbanken var indtegnet et lille stykke nord for møllen.
Møllen lå, hvor Frederiksborgvej 82 og 84 i dag ligger. Per Steenholdt antager, at slotsbanken må have ligget omkring Frederiksborgvej 88 - 90.
Vandstanden på det tidspunkt var omkring en halv meter højre end i dag. Således må vandkanten have ligget lidt østligere, end det er tilfældet i dag.

Mens Roeskilde etablerede Skydeselskab, ophørte skydningerne ved Haraldsborg i 1789, fortsatte det andet selskab, Det Borgerlige Fugleskydnings Selskab, ved Haraldsborg i årene 1816 til 1826. Året herefter blev de to selskaber slået sammen.

Ole Kaare har i 2020 billedredigeret Peder Brønichs skive fra 1787. Her er den gamle skives motiv smeltet sammen med et nutidigt billede. På den måde kan man få forståelse af, hvor omkring fugleskydningerne blev afholdt. Der skal tages forbehold, da stedet ikke med sikkerhed er udpeget.
Det kan ikke med sikkerhed vides, hvor retvisende motivet på skiven er. Kystlandskabet i det fjerne kan være malet med blød hånd, således at den kunstneriske frihed giver et anderledes udtryk end de egentlige forhold. Dermed kan der være nuancer til forskel i forhold til virkeligheden.

Billede af Behrmanns beskrivelse og kortet fra 1843 vises tillige nedenfor.