Ved årets fugleskydning deltog to gæster fra Helsingør kongelig privilegerede Skydeselskab. Det var arrangementsdirektør Mogens Fritzbøger og sekretær Peter Rütt. Dette var en geninvitation, efter at medlemmer af bestyrelsen havde aflagt besøg i Helsingør den 7. februar, hvor de havde hørt foredrag om selskabets gamle skikke og traditioner, samt fået forevist lokaler. Efterfølgende deltog formand Jørgen Ypkendanz og skydeudvalgsformand Bennie Hansen i Helsingør kongelig privilegerede Skydeselskabs Kongefugleskydning, den 28. august - netop på vores selskabs 217 års dag. |