Forrige recordNæste record    Hakon Meinertz  

Født: 15. maj 1938


Hakon Meinertz blev indballoteret i selskabet ved indskydningen den 5. juli 2010. Som proponent stod selskabets daværende formand og fuglekonge fra 1994, Jørgen Ypkendanz. Det var i en relativ sen alder, at Hakon Meinertz blev optaget i selskabet, men hans energi og engagement i de efterfølgende år skulle vise sig at blive stor og uvurderlig.

Tre af selskabets tidlige protokoller var på et tidspunkt blevet overdraget til Roskilde Museum, og var derfor ikke mere i selskabets ejerskab. Egentligt var det ikke nogen katastrofe. På museet ligger protokollerne i sikkerhed, og de færreste vil kaste sig i den halsløse gerning at læse dem. De er skrevet i en flot gotisk håndskrift, som de færreste har mulighed for at læse. Endvidere er det et meget tidskrævende arbejde at læse sig igennem det store materiale.

Med uddannelser som overlærer og teolog og tillige en baggrund som grafiker har Hakon Meinertz kvalifikationerne til at læse og forstå de gamle protokoller. Tilværelsen som folkepensionist giver den fornødne tid og med den altafgørende interesse for emnet, går alt op i en højere enhed.

Fra 2012 har Hakon Meinertz med flid og ivrighed læst de nyere protokoller igennem, mens den tidskrævende opgave med de gamle protokoller blev påbegyndt i 2013.
At arbejde med museets ejendele er en betroet opgave, der kun gøres efter nærmere forskrifter, som Hakon Meinertz til fulde lever op til. Alt foregår på museet og efter forudgående aftale. Intet må forlade stedet og alt skal afleveres, som det modtages. Læser man protokoller, er det uden kaffekoppen på bordet. Det er afgørende vigtigt at sikre de klenodier, man er blevet betroet.

Det er ikke så få dage Hakon Meinertz har tilbragt på museet med øjnene stift rettet mod de gotiske bogstaver. Her transskriberes teksterne, hvilket vil sige, at de bliver skrevet, så nutidens borgere kan læse dem. Når man transskriberer, tolker man ikke, men skriver nøjagtigt, hvad der står skrevet.

Under sit arbejde, der stadig står på, har Hakon Meinertz fundet ikke så få interessante tekster, der løbende bliver lagt på selskabets hjemmeside. Selskabets galleri for tidligere formænd og æresmedlemmer bliver løbende forøget i takt med at Hakon Meinertz kommer igennem sit arbejde, ligesom rækken af kendte kongeskytter stiger stødt.

Hakon Meinertz arbejde er af uvurderlig betydning ikke mindst, da det anses for tvivlsomt, om andre på noget tidspunkt vil kaste sig over opgaven.

 

Levnedsbeskrivelse:


Overlære og teolog


I 2015 gav Hakon Meinertz sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:


Den 15. maj 1938 blev jeg født ind i en solid bogtrykkerfamilie med en far, som var selvstændig bogtrykker, en mor, som var medarbejdende hustru og en fem år ældre bror. Vi boede i Virum, dengang en lille landsby med nybyggede huse og landbrug. Hjemmet var præget af Grundtvigs ånd med en åbenhed overfor kunst og politik, hvilket bl.a. betød, at min far trykte illegale blade under krigen. Dette indebar, at tyskerne sprængte hans trykkeri.
Min farmor, der blev Danmarks første kvindelige ingeniør i 1897, tog mig ofte med på historiske- eller kunstmuseer, så jeg fik oplevelser, som kom mig til gavn senere.

Efter endt skoleuddannelse begyndte jeg min uddannelse inden for de grafiske fag hos C. Volmer Nordlundes Bogtrykkeri, et velanskrevet bogtrykkeri i København. Efter, jeg havde aftjente min værnepligt i ”Den kongelige Livgarde,” fortsatte jeg med en videregående uddannelse på ”Den grafiske Højskole.” Derefter arbejdede jeg nogle år som faktor (arbejdsleder) på forskellige grafiske virksomheder.

I august 1961 blev Anni og jeg gift og flyttede ind i en lejlighed i Lyngby. Desværre døde min hustru tre år før, vi skulle fejre vores guldbryllup.

I medio 1964 blev der opslået en stilling som faglærer på Roskilde Tekniske Skole, hvor der skulle opbygges en ny bogtrykskole. Jeg tiltrådte stillingen den 1. januar 1965. Mit undervisningsområde var bogtrykfaget, medborgerkundskab og dansk. En uddannelse i samtidsorientering og dansk som linjefag var naturligt for mig at tage ved Københavns dag- og aftenseminarium. Disse to fag har jeg undervist i, indtil jeg stoppede som overlærer efter 36 år.

I januar 1976 var jeg med til at starte den nye erhvervsuddannelse for unge mennesker op på Roskilde Tekniske Skole. Den hed EFG for Erhversfaglig Grunduddannelse. Det var en meget stor og krævende opgave. Desuden fik jeg opgaven at være studievejleder for vores elever, en opgave, som ikke kun var at hjælpe eleverne i valg af uddannelse, men også en social funktion. Undervisningsministeriet planlagde en uddannelse som studievejleder, som jeg naturligvis også tog. I denne tjeneste lærte jeg for- og bagsiden af vores samfund at kende. I EFG-uddannelsen indgik faget ”Musisk fag” som jeg som gammel grafikere følte, var et fag, jeg gerne ville undervise i, hvilket betød, at jeg uddannede mig i dette undervisningsområde som mit tredje linjefag ved seminariet, 

I oktober 1966 flyttede hele familien Meinertz, mor og far, samt tre døtre og en søn til Svogerslev. Min hustru Anni, blev tilsynsførende inden for dagplejen i Roskilde Kommune.

”En gang garder altid garder” er De Danske Garderforenings slogan, hvilket jeg fuldt ud kan tilslutte mig. Jeg overførte mit medlemskab til Gammel Roskilde Amts Garderforening, hvor vi som garderforening fastholder vores historiske traditioner, og samtidig er en selskabelig forening.
I anledningen af Gammel Roskilde Amts Garderforening 100-års i 2010 udgav vi en jubilæumsbog ”Gl. Roskilde Amts Garderforening 1910-2010 – en Roskilde historie igennem 100 år”, og som indeholdt en historisk beskrivelse af foreningen liv og dets tilhørsforhold til Roskilde. Jeg havde den glæde at være grafisk konsulent ved fremstillingen af jubilæumsbogen. Jubilæumsfesten foregik i Hotel Prinsens guldaldersal. Jubilæets store højdepunkt var indvielsen af vores nye fane.  Det er en tradition, der byder, at der slås tre søm i en ny fane – ét for majestæten, ét for fædrelandet og ét for foreningen. Chefen for Den Kongelige Livgarde, Kammerherre Lasse Harkær, fik æren af at slå det første søm i. Derefter slog Jan Brun Andersen, som er præsident for De Danske Garderforeninger, det andet søm i, og til sidst fik jeg den store ære at slå det sidste søm i - jeg er mangeårigt medlem af garderforeningen. Den 24. august 2013 blev jeg, fuglekonge i garderforeningen.

I 2010 blev jeg optaget i Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab. Jeg er glad for at være indballoteret i dette gamle selskab, som indeholder så megen historie, og historie har altid haft min store interesse.

I 2013 begyndte jeg, som det siges i Adam Oehlenschlägers ”Guldhornene” ”De higer og søger I gamle Bøger, - -”. Selskabets gamle historiske bøger åbnede sig for mig, og deres indhold lader jeg hele tiden gå videre til skydebrødrene og andre for at give dem en historisk oplevelse af vores selskab.

Her et par anekdoter fra de gamle protokoller:

Ved en indballotering, hvor man stemte åbent om optagelse, var der en ansøger, der står med navns nævnelse. Han fik ikke stemmer nok til at blive indballoteret. Det skal huskes, at denne begivenhed blev omtalt i den gamle protokol, så eftertiden kan læse det.

Der var en generalforsamling, og ”bølgerne gik højt”, så det endte med, at der måtte afholdes to ekstraordinære generalforsamlinger, inden problemet var løst.
Alle mine historiske oplevelser indeholder såvel referater fra forskellige møder, fugleskydningsdage og meget mere, der alle er og vil blive beskrevet i den kommende tid. Det hele kan findes på vores hjemmeside under de enkelte fuglekongers årstal.

Roskilde Borger-, Håndværker- og Industriforening, der i den skrivende stund, kan fejre sit 175-års jubilæum, har jeg været medlem af de sidste år. Dette ikke mindst af interesse som tidligere lærer på Roskilde Tekniske Skole.  Det er en forening, der indeholder såvel et fagligt som selskabeligt indhold. Foreningen har hjemsted på ”Håndværkeren,” hvor fugleskydningsselskabet også holder til, og hvor en del af vores selskabs skydeskiver hænger.

I forbindelse med indsamling af midler til konservering af fugleskydningsselskabets malede skiver, er jeg sponser for en af selskabets skydeskiver. Det var naturligt, at jeg som gammel grafiker valget bogtrykker E.A. Sanders skydeskive fra 1898. Jeg har forklaret, hvad skivens motiv indeholder og samtidig fundet noget historie om den gamle skydebroder. Alt kan læses under ”Sponsorer” på selskabets hjemmeside.

Foruden mine fire børn består min nærmeste familie nu af fire børnebørn og et oldebarn.

Det sidste, der skal beskrives, er, ”hvad blev der af teologen?”  Jeg har en etisk leveregel, som vi møder såvel i Det ny testamente som hos mange af vores filosoffer: ”Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.” En leveregel, som  er til efterlevelse for andre. Under mine studier måtte jeg erkende, at Den Danske Folkekirke og jeg lå for langt fra hinanden. I slutningen af 1980-erne konverterede jeg til den Den katolske kirke i Danmark og har siden brugt min teologiske og min pædagogiske viden på forskellig måde. I 1992 blev jeg udnævnt til at være Gudstjeneste Leder (ulønnet hjælpepræst) ved Sankt Laurentii Kirke i Roskilde, hvor jeg siden har virket, herunder det at forrette Ordets Gudstjeneste med uddeling af nadveren.  Det bør nævnes, at min hustru allerede dengang var katolik.

Til slut vil jeg bruge et citat af Søren Kierkegaard som på nudansk lyder: ”Livet forstås baglæns – men må leves forlæns.” Jeg selv siger: Vi lever videre med historien, men samtidig skaber vi selv historie.


* * * * * * * * *

Ved selskabets 225 år jubilæum i 2012 skænkede Hakon Meinertz gæstebogen der var lagt frem under festlighederne. Hakon Meinertz havde selv stået for bogens fremstilling. Se gæstebogen her.

* * * * * * * * *

Hakon Meinertz er sponsor for kongesiden år 1898.

* * * * * * * * *

Billeder fra Hakon Meinertz barndom.

Den spæde Hakon med storebror i 1938 Den mellemfornøjet Hakon i 1945
Klassebillede fra 1947.
Hakon bagerst ved siden af læreren.
En ung glad mand i 1948.