Forrige recordNæste record   Genopslag - OK Benzin

8. september 2016

For tre måneder siden offentliggjorde vi en aftale med OK Benzin, der bevirker, at alle - skydebrødre eller ej - har mulighed for at støtte vores konserveringsprojekt uden egenbetaling. Muligheden gælder såvel nye som eksisterende kunder hos OK, der vælger at tilslutte sig ordningen. Det viser sig nu, at blot én har tilsluttet sig denne ordning. Måske er det ikke den vej, vi skal gå, men det kan også være at sommeren har taget fokus fra denne mulighed. Vi forsøger at genopslå opfordringen.

Nu kan alle med interesse i at støtte konserveringsprojektet hjælpe økonomisk, uden selv at have pungen op af lommen. Selskabet har indgået en aftale med OK a.m.b.a., der fremover vil støtte selskabet når der købes brændstof i forbindelse med den indgåede aftale. Læs mere på sponsorsiden.

I forbindelse med aftalen har OK a.m.b.a. fået sponsorsiden for Henning Johannes Martin Larsens skive fra 1976. På skiven ses fuglekongens mejetærsker og traktor. Mon ikke de kører på OK Benzin. Denne nye, og øvrige sponsorsider, kan ses under sponsorgalleriet.

Muligheden for at deltage i dette nye tiltag gælder ikke blot skydebrødre, men ALLE. Spred derfor gerne dette budskab i by og på land.

   

Tilbage til listen