Forrige recordNæste record   VIP arkiv i hjemmesiden galleri

15. januar 2014

Så er der igen et nyt tiltag på fugleskydningsselskabets hjemmeside. Under ”Galleri” er oprettet et VIP arkiv for personer, der har haft betydning eller indflydelse på fugleskydningsselskabets historie eller selskabets udvikling, men som ikke er berettiget til at være beskrevet andre steder på selskabets hjemmeside.
Den første VIP har fundet plads i det nye arkiv – og nu beder jeg Dem, Fru Heilbunth... – er EN DAME. Ja, korrekt er det, at en person af det charmerende køn får æren af at være hjemmesidens første Very Important Person. Naturligvis er det ikke en ”fru hvem-som-helst”. Det er nok det nærmeste vi kan komme en kvindelig skydebror, om end en sådan betegnelse nærmer sig blasfemi. Men om nogen kvinde, er det Lotte Fang, der har gjort en indsats for selskabet i mange år. Derfor er det en stor glæde at kunne præsentere Lottes levnedsbeskrivelse i det nye arkiv. Dette til glæde for os alle og generationerne, der kommer efter os.

Se det nye galleri under VIP.

   

Tilbage til listen