Forrige recordNæste record   Den nye vandrepokal sat i spil

20. januar 2011

Det første skud i konkurrencen om Henrik Enigs nye vandrepokal blev her til aften afgivet af Ebbe Lous. Det skete under sæsonens første skiveskydning på Tjørnegårdskolen.
29 skydebrødre var mødt op til arrangementet, og skydeudvalgsformanden bemærkede, at skytterne i år er usædvanligt træfsikre.
Foruden skydningen, kortspil og godt samvær blev alle trakteret med dejligt smørrebrød og lidt godt til ganen.

De tidligere optjente handicappoint havde skydeudvalgsformanden neutraliseret. Så det var ikke kun under pokalskydningen, men også i vinkonkurrencen, at alle gik ind i konkurrencen på lige vilkår.

Aftenens vindere af vinpræmier blev:

  • Bennie Hansen med 37 point
  • Jørgen Ypkendanz med 36 point
  • Per Heine Christensen med 36 point

Næste skiveskydning løber af staben torsdag den 17. februar. De skytter, der ikke deltog i aften, er nødt til at møde op ved næste arrangement for at tilegne sig årets ordensbånd.

På gensyn

   

Tilbage til listen