Forrige recordNæste record  Sponsor for 1801 er Super Koi  

Nordens flotteste havedamcenter

På Koldekildevej op til A6 vejen ved Veddelev ligger Super Koi, der åbnede i 1996, dengang med kun 12 bassiner til fisk. Drevet af lysten til at vise kunderne en anderledes måde at indrette sin have på, har virksomheden hvert år siden udvidet butikken således, at der i dag er 3000 kvadratmeter indendørs udstillinger med både natudstillinger, teknikudstilling, karantæneafdeling, haveindretnings-produkter og meget mere.
Super Koi er specialister i etablering af en havedam, større anlæg og japansk/kinesisk inspirerede haver.

Hos Super Koi kan man besøge følgende afdelinger:

Teknikafdelingen

Denne afdeling tager sig primært af teknisk rådgivning og salg. Her får kunderne hjælp og rådgivning i forbindelse med opstart af egen havedam.


Fiskeafdelingen

Medarbejderne i fiskeafdelingen tager selv til Asien hvert år for at håndplukke en række eksklusive koi – direkte fra opdrætteren. I fiskeafdelingen hjælpes kunderne med at vælge og sammensætte sin fiskebestand i havedammen.


Planteafdelingen

I planteafdelingen kan man finde mange spændende planter til havedammen. Sådanne planter er typisk opdelt i kategorierne “flydeplanter”, “vandplanter” og “sumpplanter”.


Online fiske- og plantelagerliste

Der er udarbejdet en online liste, der viser de fisk og planter, der er på lager. Listen bliver løbende opdateret.


Udstillinger

I de mere end 3000 kvadratmeter store udstillinger er der eksempler på, hvordan nattebelysning, undervandsbelysning og meget mere kan tage sig ud.


Kunderne kommer fra hele Norden, men da ikke alle har mulighed for at komme forbi, er der rig mulighed for at handle i online butikken. Her er lavet en online safari, der viser, hvad man kan opleve, hvis man besøger butikken i Roskilde.

På Super Kois hjemmeside kan man finde siden “Aktuel”. Her findes nyhedsbreve og gode råd om, hvordan man helt aktuelt skal behandle og vedligeholde sit havebassin.

Super Koi giver økonomisk støtte til  WWF Verdensnaturfonden, da organisationen gør et godt stykke arbejde for dyrene på vores jord. Ligeledes støttes Kræftens Bekæmpelse, da sygdommen desværre kan ramme alle uden forbehold.

Super Koi er en oplevelse og et besøg værd. Åbningstiderne er mandag til fredag i tidsrummet 12:00-18:00, samt i weekender og på helligdag i tidsrummet 10:00-17:00.

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: