Forrige recordNæste record  Sponsor for 1816 er Ramsømagle Forsamlingshus  

Når du er vor gæst - bli´r din aften en fest

Ramsømagle Forsamlingshus kan skrive sin tid helt tilbage til slutningen af 1800 tallet. Tidligere har bygningen huset den lokale brugs og mejeriet, ligesom udenomsområdet har været sportsplads. Huset har i mange år virket som forsamlingshus og fremstår renoveret og velfungerende. Ramsømagle Forsamlingshus bruges flittigt til afvikling af mange forskellige typer arrangementer.

Ved ankomsten til forsamlingshuset møder man en hyggelig entré med garderobe og plads til velkomst. Her findes også toiletter, hvor der er pusleplads på dametoilettet.
Huset har to lokaler til arrangementer, "Krostuen", godkendt til 80 spisende gæster og "Salen", godkendt til 96 spisende gæster. I "Salen" er en stor forhøjet scene med scenetæppe.
I huset findes en separat åben bar med borde og stole og stort udvalg af drikke.
1. salen er indrettet som børnerum med sofa, fodboldbord og legeting m.m. Etagen bruges også som V.I.P rum til musikarrangementer.

Foruden arrangementer ved livets fester bruges Ramsømagle Forsamlingshus til generalforsamlinger, mindehøjtideligheder, juletræsfester, udstillinger og meget mere.
Ved særlige lejligheder laves arrangementer med levende musikunderholdning af populære kunstnere.

Skal festen holdes hjemme, står Ramsømange også for mad ud af huset. Her er forskellige former for buffet, grill, smørrebrød og brunch.

Onsdagsbanko spilles i "Salen" hver onsdag. Her hygges og spilles med dejlige dagligvarer som præmier.
Ramsømagle Forsamlingshus holder fast i mange gamle koncepter, herunder samarbejdet med Gadstrup IF og Ramsø Musikhus.

Ramsømagle Forsamlingshus har en stor parkeringsplads med grønt areal, der må gerne benyttes til boldspil m.v. under arrangementer i huset.

Heidi Hvid har siden 2014 stået som forpagter af Ramsømagle Forsamlingshus. De første tre år var det i et makkerskab, men fra nytåret 2017 har Heidi alene stået for opgaven.
Heide er en allround kvinde, som behersker alle former for koncepter. Den italienske mad lærte hun på kokkeskolen i Rom, og smørrebrød blev bestået med højeste karakter på Slagteriskolen under hendes uddannelse. Heidis brunch, frokoster og traditionelle mad er også en udsøgt fornøjelse. Hun ved godt, hvordan kødet laves mørt, og hvordan sovsen skal “hænge” på kartoflerne. Heidi er en vellidt pige i det lokale samfund. Hun møder altid gæsterne og kunderne med overskud og smil. Samtidig knokler hun i køkkenet og står for al madlavningen.
Heidi står tillige for at promovere stedet, da det er hende, som står for forsamlingshusets hjemmeside, Facebook, annoncering, og alt materiale som flyers, brochurer og plakater. Her kommer hendes uddannelse inde for marketing hende til gode.

Velkommen til Ramsømagle Forsamlingshus - "Perlen på Midtsjælland".

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: