Forrige recordNæste record  Sponsor for 1828 er Gastronetten  

Gourmetstedet på Bjerget

For ægte ”madører” har det været kræs til maven at besøge Clermontgade 36, så længe nogen kan huske. Helt tilbage til 50´erne, måske endda tidligere, havde Per Perret-Gentil sin slagterforretning der. I slutningen af 70´erne blev forretningen overtaget af Peter Frimann´s Sct. Jørgens Slagter. Siden han lagde hele sit fokus i forretningen i Støden er det Gastronetten der har budt velkommen på ”Bjerget”.

I midten af 70´erne etablerede Peter Ørnstrup, Gastronetten. De første omkring 15 år lå forretningen i Sankt Ols Gade inden den flyttede til Sct. Jørgensbjerg.

Siden 2015 er det Christian Nørgaard Zwicky der har stået for gourmetstedet. Dette ikke mindst i samarbejde med familien. Christian´s forældre, Gitte Zwicky og Jens Nørgaard arbejde sammen på Elverhøj i Nyhavn tilbage i 1986-87. Gitte er uddannet kok og deltager lejlighedsvis i Gastronetten. Hun er både mentor og idol for sin søn. Jens har i dag et andet erhverv, men går ofte til hånde i Gastronetten. Christians kone kan ligeledes findes bag disken, når hendes arbejde som sygeplejerske tillader det.

Christian Zwicky er kommet i Gastronetten lige siden barnsben. Hans karriere går næsten lige så lang tid tilbage. Allerede som 7-årig lavede ungersvenden mad til sit første selskab. Et bryllup med tre retter, som han tilberedte sammen med sin mor. Hans betaling for middagen var et par rulleskøjter.
Christian er udlært som kok i det franske klassiske og i det nye nordiske køkken. Siden læretiden blev indledt i 2005 er gryderne blandt andet blevet rørt i Copenhagen Merriott, på Restaurant Kliché og Restaurant Granberg. Baggrunden som gourmetkok er taget med til Gastronetten.

Gastronetten viderføres i den gamle ånd, men nytænkning er også tilført. Gastronetten er åben for bestilling af diner transportable alle ugens syv dage, Forretningen har kun åben for take away torsdag, fredag og lørdag.
Torsdag tilbydes god gammeldags husmandskost. Her er forskellige simreretter der tages hjem i termokasser, men også færdigretter i soui vide, der er en form for vakuumpakker. Gastronetten er den første i Roskilde der tilbyder soui vide. De færdige retter kan fryses og herfra let og hurtigt i en gryde med vand færdiggøres til de skønneste lækkerier.

Gastronetten samarbejder med House of wine og Herslev Bryghus. Således er der altid et bredt udvalg af vin og øl, ligesom der til husets take away tilbydes vin menu og øl menu.

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: