Forrige recordNæste record  Sponsor for 1829 er Danske Bank  

Fuglekongen fra 1829, Thomas Hagedorn Svane, var i 1833 medstifter af Sparekassen for Roskilde by og omegn. I dag er sparekassen en saga blot, og Danske Bank har deres lokale hovedsæde i byens midte.


Den spæde start
 

Allerede i 1832 trådte seks borgere sammen for at tale om muligheden for at stifte en sparekasse i Roskilde. Det var overlærer Johannes Dam Hage som intiativtager, justitsråd og borgmester H.C. Müller, kammerråd og stiftskriver C. Hansen, kammerråd og amtsforvalter N.O. Münster, farver T.H. Svane og byskriver G. Frits.

Denne kreds holdt møde den 24. oktober 1832 i den daværende rådstue i det gamle rådhus, som lå på pladsen foran Sct. Laurantius kirken på Stændertorvet. På mødet blev det aftalt, at mindste indskud var på to rigsbankdaler og højst 200 rigsbankdaler.
Derudover skulle der anskaffes en pengekasse med to låse, hvoraf kasseren, som blev byskriver Fritz, skulle have den ene.

Reglerne blev nu udformet, og der blev indsendt en ansøgning til Frederik den 6., og majestæten godkendte oprettelsen den 2. november 1833. Det betød, at første åbningsdag blev den 9. november 1833. Den første dag modtog Sparekassen 17 indskud eller i alt 861 rigsbankdaler.

Johannes Dam Hage udtrådte allerede den 1. januar 1835 af Sparekassens direktion. Hans historie endte tragisk den 16. september 1837, hvor han begik selvmord.
Frederik den 6. udtalte ved Hages død: "Det gør mig ondt, at den mand er død - Han mente det ærligt".

Sparekassen første tab kom i 1865, hvor tabet blev på 15.897 rigsbankdaler, som var anbragt i Buske Kro.

Allerede i 1833 var man begyndt på pengeudlån, som var utrolig vigtig for Roskildes udvikling.
I 1874 bevilligede Sparekassen sit største udlån mod pant i fast ejendom.
Det var en forening, som ønskede at erhverve Hotel Prindsen og modernisere denne. Lånet endte på 215.000 kr., som var en kæmpe sum på det tidspunkt.

Omkring århundrede skiftet blev det nødvendigt at ændre på henholdsvis det gamle Rådhus og Nytorv. Nytorv er det nuværende Stændertorvet.
Det kostede 200.000 kr., og beløbet blev fremskaffet fra Domkirken, varelotteri, private og ikke mindst Sparekassen med 50.000 kr.
Betingelsen var, at såfremt pladsen blev bebygget igen, skulle Sparekassen have sine penge tillagt med rente.
Allerede i 1908 forsøgte Teknisk Skole at få gennemført et byggeri på pladsen, men Sparekassen gjorde krav på sine 50.000 kr. plus renter, og derved blev sagen henlagt. Og sådan har det været lige siden.

 

 

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: