Forrige recordNæste record  Sponsor for 1831 er Finn´s Jordbær  

Det glade jordbær fra Koldekildevej

Kører man fra Roskilde mod Risø i sommertiden, vil man på en mark på højre hånd kunne se et kæmpestort plastik jordbær, der smiler til bilisterne. Det er vartegnet for Finn´s Jordbær på Koldekildevej.
"Bærret blev købt i 2004, og det er ikke vokset siden", siger Finn med et glimt i øjet

Bærrene dyrkes både i Veddelev og på Finn Hansens slægtsgård i femte generation på Stevns.
Virksomheden, der er familiedrevet, startede i 1995, hvor Super Koi ligger i dag, ligeledes på Koldekildevej. På det tidspunkt var det blot en lille mark med udsigt til Roskilde fjord. Siden starten er indsatsen øget, således at der i dag tilbydes seks jordbærsorter, fem sorter ærter og tre sorter kartofler. Afgrøderne dyrkes to kilometer nord for Roskilde samt på Stevns, langs skov og åben mark. Kulturerne dyrkes konventionelt på 20 ha jord.

Finn forestår planteetablering, mens plukkeopgaven udføres af unge Øst-europæere, som kommer igen år efter år.

På begge driftssteder høstes der næsten dagligt Det giver sig selv, at her er tale om sæsonarbejde. Sæsonen forløber fra starten af maj til slutningen af juli. Foruden de to driftssteder sælges der fra et telt på Københavnsvej 103 i Roskilde, ved torvedagene på Stændertorvet og på Gl. Københavnsvej i Slangerup. I sæsonen har udsalget på Koldekildevej åbent dagligt i tidsrummet 10:00 til 18:30.

Hos Finn´s Jordbær får de besøgende en smagsoplevelse af rigtige jordbær, der lige er blevet plukket. Ofte kommer bedsteforældre med deres børnebørn for at give dem fornemmelsen af rigtige jordbær, der lige er blevet plukket.

Kunderne er blevet mere opsatte på friske varer - direkte fra marken. Der er noget særligt over  at komme hjem med jordbær eller ærter, der lige er taget fra jorden. Kunderne går også op i de forskellige sorter. Finn sælger otte forskellige jordbærsorter, blandt andet Sonta, Felicia og Florence.

Roser er røde, violer er blå. Jordbær er søde, du er ligeså.

Besøg sponsorens facebookside ved at klikke på logoet: