Forrige recordNæste record  Sponsor for 1845 er Restaurant Håndværkeren   Film/Lyd

Stedet hvor byens foreningsliv mødes

Ejendommen, Hersegade 9 i Roskilde er opført at Anders Borch. Den stod færdig i 1861. Stedet var ment som aftægtsbolig for ham selv, men han kom aldrig til at bo der. På bygningens frontispice står bogstaverne A og B hvilket netop står for Anders Borch.

I dag ejes bygningen af Roskilde Borger- Håndværker- og Industriforening, der blev stiftet i 26. oktober 1840 med det formål ” – deels at kunne samles på bestemte Tider til selskabelig Underholdning, deels at kunne bevirke Enighed og gjensidig Velvilje blandt Borgerne o.s.v”. 
Foreningens formål er i dag: ”- at bidrage til at samle og forene borgerne i Roskilde By og omegn samt at styrke det venskabelige forhold mellem dem og samtidig virke til Håndværkets og Industriens fremme”. 

Siden den 1. september 2000 har restauranten været forpagtet af Hannibal Thamsen. Hannibal er uddannet kok og slagter. Inden turen gik til Roskilde, havde han forskellige ansættelser i København, herunder i Nyhavn og i Tivoli. At Hannibal har uddannelsen i orden bevidnes af den bronzemedalje han modtog af Hendes Majestæt Dronning Margrete for sit svendestykke.
Restaurant Håndværkeren er samlingsstedet for en stor del af byens foreninger. Selvsagt er det hjemstedet for Roskilde Borger- Håndværker- og Industriforening. Også Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab har stolte traditioner på stedet. Siden 1965 har Håndværkeren lagt have til den årlige fugleskydning, ligesom den traditionelle fugleskydningsfrokost i mange år er indtaget i restauranten. I løbet af fugleskydningen står restauranten for kolde drikke, håndmadder og lune frikadeller til skydebrødrene.
Fugleskydningsselskabets generalforsamling i marts og torskegilde i november bliver også afholdt med restaurant Håndværkeren som vært. I forbindelse med indskydningen af riflerne dagen før fugleskydningsdagen bliver der optaget nye skydebrødre i selskabet. Dette foregår også på restaurant håndværkeren. Endvidere er en del af fugleskydningsselskabets skiver udstillet i restaurantens store sal.

Foruden Hannibal Thamsen er der typisk tilknyttet omkring 10 løsarbejdere i restauranten. Her tilbydes arrangementer af alle slags, og der sker noget året rundt.
I forårstiden afholdes her mange generalforsamlingen med tilhørende forplejning. Det er ligeledes tiden for konfirmationerne. Ikke kun fugleskydningsselskabet, men også håndværkerforeningen selv afholder hver sommer fugleskydning i den hyggelige have lige op til Gråbrødre Kirkegård.

Henover året festes der på Restaurant Håndværkeren. Bryllupper, barnedåb og runde fødselsdage afholdes jævnligt på stedet. Også kurser, bankospil og arrangementer i forbindelse begravelser arrangeres på Restaurant Håndværkeren.

Restaurant Håndværkeren ligger som en lille oase i fred og ro blot et stenkast fra stationen og ganske tæt på byens hovedstrøg.

 

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: