Forrige recordNæste record  Sponsor for 1794 er AHSJ Autohuset Sjælland  

Krammer for en god bilhandel og meget andet

I Havdrup mellem Roskilde og Køge ligger AHSJ Autohus Sjælland, der alene drives af Jeppe Zeuthen.

At pille ved teknik har været en del af Jeppes liv siden drengeårene. Det startede lidt med cyklen, men fra 14-års alderen blev det knallerten, der trak. Den havde jo også en motor, der ikke kørte på rugbrød, men benzin.
Som ung kom Jeppe i lære som pladesmed og karosseritekniker hos Totempo, der desværre gik konkurs undervejs. Herefter blev forløbet afsluttet hos Autostreit i Herlev. Siden kom en tid som reservedelsekspedient hos T. Hansen og AutoPartner.

I 2013 blev virksomheden Auto & Fælgteknik etableret, men tiden var ikke moden til for alvor at kaste sig ud i det som selvstændig. Der skulle gå to år, før springet blev taget. Virksomheden var i starten et interessentskab, men Jeppe måtte på den hårde måde lære, at det var bedst at stå på egne ben. Sådan har det været siden. Jeppe er ene og alene om den lille virksomhed, der efterfølgende skiftede til det nuværende navn AHSJ.

AHSJ primære virke er køb og salg af brugte biler, herunder både import og eksport.  AHSJ er en anderledes bilhandel. Forretningen har åbent, når kunderne har behov.
Udover køb og salg af biler gør AHSJ også i:

  • Autotransport
  • Alle former for reparationer og service
  • Pladearbejde i forbindelse med rust og skade
  • Serviceeftersyn
  • Skrotning af biler. Afhentes gerne
  • Køb og afmelding af nummerplader
  • Salg af nye og brugte reservedele
  • Chiptung
  • Klargøring af bil

Ønskes en brugt bil, finder AHSJ lige den, der ønskes. Er den rigtige ikke til rådighed, kan den sikkert skaffes gennem en af virksomhedens mange samarbejdspartnere. Her vil både kunne findes næsten fabriksnye biler, ældre biler eller klassikere samt specielle biler. Ønsker man at sælge sin nuværende bil, kan hos AHSJ forventes et godt tilbud. Det være sig enten ved kontant udbetaling eller som en del af en byttehandel.

Det er bilerne, der ligger Jeppes hjerte tæt. Men der er noget af en kræmmer i ham. En god købmandshandel kan være af alle slags. Et parti paraplyer eller et karton kuglepenne vil sagtens kunne friste, hvis prisen er den rigtige, og næsen lugter en god handel.

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: