Forrige recordNæste record  Sponsor for 1908 er Teit Christiansen  

Skydebrødre i generationer

Begge mine oldeforældre på min mors side var medlemmer af Fugleskydningsselskabet. Fuglekongen, garvermester Hans Christian Nikolai Nielsens datter, Solvejg var min mormor. De boede på Kristiansminde, Flengmarken. Han blev kongeskytte ikke mindre end fire gange og også fuglekonge. Dette er kun overgået af smedemester Dreyer der blev fuglekonge en gang og kongeskytte hele syv gange.

Jeg vil ikke bruge mere plads på HCNN, da han er så flot beskrevet under 1908. I stedet lidt mere om min anden oldefar glarmester Bernhard Guhle. Han formåede ikke at blive fuglekonge, og er derfor ikke beskrevet i vores annaler. Hans ene søn Kay Guhle blev gift med Solvejg. Kay Guhle havde udtalt, at han aldrig kunne finde på at skyde en råge, så trods store relationer til Selskabet, ønskede han ikke at blive medlem.

Glarmesterdynastiet Guhle blev stiftet i Skovshoved i 1866 af Robert Heinrich Guhle. Forretningen ligger der den dag i dag, og drives nu af fjerde og femte generation med navnet Guhle.

Sønnen Bernhard Guhle købte Algade 17 i Roskilde og etablerede virksomhed. Mod gaden var der butik, og i gården værksted og lager.
Som så mange andre var han ikke specielt begejstret for den tyske værnemagt under anden verdenskrig, og han satte sit personlige fingeraftryk på modstandsbevægelsens indsats.
En ansat i glarmesterfirmaet, Knud Bregenborg, var medlem af en modstandsgruppe. Han fik lov til at have illegale våben og køretøjer i Guhles lagerbygning. Når man skulle bruge vognene illegalt, kørte man ikke ud via porten, men via Sankt Peders Stræde.
Knud Bregenborgs indsats for friheden gav et ekstra bonus. Mange i Roskilde - blandt dem Solvejg og Kays ene datter Grethe (min mor) - modtog stykker af faldskærme, der var lavet af silke. De blev brugt til at sy undertøj.

Sluttelig om Algade 17: Sidst i 1940’erne blev det med tilskud muligt at indrette uudnyttede tagetager. Min far arkitekt Hans Christiansen var blevet gift med Grethe. Han tegnede en fantastisk lejlighed. Den blev præmieret to steder. Min mor og far boede der først, derefter Solvejg og Kay, og til sidst mig.

Min far var også medlem af fugleskydningsselskabet. Vi nåede desværre ikke at være medlemmer samtidig.

I starten af 2012 modtog jeg et udklip fra Dagbladet. Afsender var en af vores tidligere fuglekonger, Per Lindgård. Hans brev opfriskede min hukommelse, og gav mig tanken til sponsering. En sponsering er ikke kun en mulighed for kontant at støtte bevarelsen af vores skiver. Det er også en mulighed for at fylde på den historiske videnbank, som selskabets hjemmeside er blevet. Tak.