Forrige recordNæste record  Sponsor for 1910 er Roskilde Avis  

Den gamle redaktør - en legende i selskabet

Byens hedengangne højre-avis, Roskilde Avis, satte i sin tid store aftryk på fugleskydningsselskabet. Redaktør Heinrich Alexander Müller blev fuglekonge i 1883. Müllers efterfølger på avisen, redaktør Georg Christensen, blev fuglekonge i såvel 1910 som 1912. Det er ikke mere muligt at blive fuglekonge mere end én gang i livet.

Det var ikke kun som fuglekonge, at Georg Christensen blev genganger i selskabet. Også posten som selskabets formand bestred han i to perioder. Sidste periode varede helt til Georg Christensens død, den 3. oktober 1926. I alt blev det til 25 år på formandsposten. Georg Christensen er ubestrideligt en legende i selskabets historie.

Den nuværende Roskilde Avis har valgt at tegne sponsorat for skiven fra 1910 for at være med til at sikre de for byen så betydningsfulde kulturelle kunstskatte.

 

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: