Forrige recordNæste record  Sponsor for 1924 er Schärfes Begravelsesforretning.  

Bedemænd gennem fem generationer

Schärfes Begravelsesforretning blev etableret i 1977 af John Schärfe og den senere hustru, Jenny. Dengang gjorde begge sig bemærket i Roskilde som spillere på byens bedste håndboldhold for henholdsvis mænd og kvinder. John, der kom fra en bedemandsfamilie på Fyn, blev ført til "djævleøen", da målmanden forelskede sig i den unge frøken Nygaard, der kastede bolde i netmaskerne bag Johns kvindelige kollegaer i sportens verden. Lykkeligvis blev kærligheden gengældt.
 
John, der er uddannet som snedker og konstruktør,  fik arbejde hos en snedkermester i Karlslunde, mens Jenny arbejdede som plejer på Sankt Hans Hospital.
En forårsdag i 1977 fik John et opkald fra faderen på Fyn. Kurt Schärfe var tredje generation af bedemænd, da farfaderen Anton Schärfe begyndte i 1910, hvorefter Adolf Schärfe tog over. Adolf og Kurt var – hvad det praktiske angår – Johns læremestre i bedemandserhvervet. Der var mange traditioner på landet i forbindelse med begravelser, og de var med til at vise respekt for afdøde. Traditionerne er bevare
t i Schärfes Begravelsesforretning.
Årsagen til opkaldet var at gøre sønnen opmærksom på, at der er en bedemandsforretning til salg i Roskilde, og at der skulle smedes, mens jernet var varmt.
John, der som 14-årig første gang hjalp sin far med at lægge i kiste, var hurtig til at slå til. Jenny tog orlov fra sit arbejde, men blev snart fast tilknyttet familiens nye begravelsesforretning.
 
Schärfes Begravelsesforretning har gennem alle årene ligget i Jernbanegade. Den 1. september 1977 overtog det unge par Thomsens Ligkistemagasin, der havde ligget i nummer 8 i et halvt hundrede år. I 1984 flyttede forretningen til Jernbanegade 10, en bygning, som Jenny og John egenhændigt opførte, og som både fungerede som forretning og privatbolig. Under opførelsen af ejendomen viste det sig, at man byggede på en gammel middelaldervold, så eksperter fra Roskilde Museum måtte tilkaldes og se nærmere på de store sten, der i sin tid udgjorde byens fæstning mod fjender udefra. Ad åre har forretningen etableret afdelinger i Tune, Kirke Hyllinge, Havdrup og Hedehusene.
 
Ved siden af bedemandsforretningen har familien Schärfe siden 1910 også været involveret i kistefabrikation. John og hans søskende overtog i fællesskab faderen Kurt Schärfes værksted på Fyn og fortsatte produktionen af kister og andet til begravelsesbranchen. Johns engagement og know how har medført, at han sideløbende med sin bedemandsforretning har hjulpet kistefabrikken, der i dag hedder Tommerup Kister, og været med til at udvikle blandt andet et særligt urnesænkningsbånd og den nu kendte serie af Diamantkister, designet af Jacob Jensen Design. 
 
John og Jennys søn Stig Schärfe deltager nu i det daglige arbejde og er altså familiens femte generation af bedemænd.

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: