Forrige recordNæste record  Sponsor for 1932 er Caceus  

Roskildes mødested for livsnydere

I den charmerende Prinsessebygning fra 1878, der ligger ved Skomagergades start, lå i en årrække skiftevis telebutik, skotøjs og børnetøjsforretning. I en lang periode fra 1940´erne til omkring 1985 lå på stedet kolonial og viktualiehandlen Hansa, der havde en selvstændig trappe til grøntafdelingen i bygningens højre side. Fra 2013 er der atter kommet fødevare i den lille kælderbutik.

Allan Henrichsen er oprindeligt uddannet slagter, men er i dag autodidakt bager, oste- og delikatessehandler. Siden 1994 forpagtede han Helges Ost på Værnedamsvej i København. På grund af travshed er forretningne nu afhændet til en af forretningens medarbejdere Det lå elles ikke i kortene, at det skulle gå den vej, da Allan ikke kunne lide ost. Dette er han dog kommet sig over.

Allan er aktiv sportsmand med flere ironman på sit CV. Under en træningstur i sommeren 2013 førte cyklen ham fra boligen i Jyllinge til Stændertorvet. Her lå så den tomme kælderforretning i gågaden og blot ventede på, at Allan skulle åbne sin anden delikatesseforretning.
Hvad der skulle ske i forretningen var en hemmelighed for byens borgere under den korte ombygningstid. Dette var nu blot for at skærpe nysgerrigheden og interessen for den nye butik. På de tildækkede forretningsvinduer stod blot, at man kunne følge med på Facebook. Her blev så jævnligt slået billeder op om byggeriets udvikling, uden at der blev afslørede for meget. En dag blev lagt et billede op af en disk, en anden dag af et toilet, og sådan fortsatte det. På intet tidspunkt kom den endelige afsløring om den nye forretnings virke, og det skabte stor interesse. Mindst 1000 personer klikkede ind på forretningens Facebookside i dagene op til åbningen.
Da forretningen åbnede den 29. november 2013 strømmede det ind med kunder. Det blev en stor julehandel. Siden starten har Allan stået side om side med datteren Sabrina, der med et smil tager imod de mange kunder.

Forretningen hedder Caceus, hvilket er det latinske ord for ost. Det vil dog ikke være dækkende at kalde butikken for en osteforretning. Allan bager hver uge flere hundrede kilo brød til forretningen. Her gås ikke på kompromis med kvaliteten. Alt bliver lavet fra bunden og Allan importere selv mel fra Italien. I forretningen sælges også pølser, paté, oliven, vin, øl, sodavand med patentpropper og meget mere.
Hos Caceus er der ikke kun handel ud af huset. Forretningen er indrettet så det muligt at slå sig ned og få serveret en kop kaffe og en sandwich. På årets lyse tider kan man få serveringen udendørs. Caceus er ikke blot en forretning, men også en oplevelse at besøge, og et socialt mødested for livsnydere.

Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: