Forrige recordNæste record   Jacob Christian Gottschalck  

Født: 20. juni 1817 • Død: 8. juli 1894


Levnedsbeskrivelse

Om Jacob Christian Gottschalck kan man i "Jul i Roskilde", årgang 1947, blandt andet læse:

"Som Navnet viser, er slægten ikke oprindelig dansk, og J.C. Gottschalck véd da ogsaa at fortællle, at "Min Bedstefader hed Joachim Andreas Gottschalck, var født i Regenborg ved Donau i Kongeriget Baiern, hvor hans Fader var Gejstlig. Han selv valgte Militærstanden og tjente som Officer i den franske Armé under Napoleon. Hvorledes han kom til Danmark, er mig ubekendt. Han blev gift med en dansk Pige, men hvem der var hendes Forældre, har jeg aldrig kunnet faa at vide.
Min Bedstefader havde 7 Sødskende og døde kort Tid efter, at min Fader blev født. Min Bedstemoder giftede sig anden Gang med Sadelmager Andreas Høyval i Svendborg.
Min Fader hed Johan Peter Gottschalck og var Sadelmagermester, først i Svendborg og siden i Roskilde. Han blev gift med afdøde Murmester Johan Christensen Neuhausens Datter Jakobine af Roskilde, og i de sidste 16 Aar af sin Levetid var han Graver ved Roskilde Domkirke. I Ægteskabet var der fem Børn, hvoraf de tre døde, og to Sønner blev i Live. Jeg er den ældste, medens min Broder Andreas Frederik Gottschalck er to Aar yngre. Jeg er født i Roskilde den 20. Juni 1817 og blev i Daaben kaldet Jacob Christian Gottschack.
Efter Konfirmationen i 1832 kom jeg i Malerlære i København hos Malermester Brus og blev Svend den 26. Oktober 1836. Jeg rejste den 4. December 1839, først til Svendborg og siden til Hamborg, men derfra tog jeg tilbage til Roskilde, hvor jeg blev Mester den 24. Juni 1842, og giftede mig med Asserine Christiane Hansen, født den 8. Juni 1817 som Datter af Forpagter Christian Hansen paa Stenrandgaard ved Kallundborg. Vi blev viet i Frederiksborg Slotskirke den 1. April 1842, og min første Datter blev født i Frederiksborg den 9. Juli 1842".
I de første Aar af sin Roskilde-Tid mistede J.C. Gottschalck begge sine Forældre her; Faderen døde den 14. Januar 1846 og Moderen Natten mellem den 26. og 27. Oktober 1850. Men ogsaa blandt Børneflokken gjorde Døden sin Høst i disse Aar; tre var dødfødte - om et af dem siges for øvrigt, at "han blev født med en Sejrsskjorte" - et fjerde døde kort efter Hjemmedaaben, og et femte døde som ung. Af de overlevende Børn blev Datteren Wilhelmine Christine gift 1864 i Domkirken med Avlsbestyrer Hendrik Hansen Fra Frederiksborg, og med Glæde antegner J.C. Gottschalck senere, at han i 1889 var i Frederiksborg ved deres Sølvbryllup. "Der var flaget over hele Byen, Arbejdshusets, Hospitalets og Borgerstiftelsens Lemmer bespistes, og der blev skænket et Legat til samme".
Aaret efter havde han ydermere den Tilfredsstillelse, at hans Dattersøn, Chr. Hansen, blev cand. theol., hvorefter han prædikede i Roskilde Vor Frue og Sct. Jørgensbjerg. En kort Tid var han saa lærer for Kronprinsens Børn og blev derefter Søndag den 11. Oktober 1891 indsat som Præst ved Sct. Johannes Kirke i København, "hvor jeg og hele Familien overværede Højtideligheden".
De to Sønner, Christian Frederik Peter Gottschalck, der blev født den 13. September 1853 og døde den 27. Juni 1930, samt Carl Johan Hendrik Gottschalck, der blev født den 4. Maj 1858 og døde i Februar 1940 i Køge, valgte begge at blive malermestre som Faderen. Den yngste kom i Lære hos ham i 1872, blev Svend 1876 efter at være "hædret for Flid i Aftenskolen 2 gange med hæderlig Omtale og 3 Gange med Præmier", og etablerede sig i 1886 i Køge. Den ældste derimod blev i Roskilde, hvor han stod i Lære hos Faderen fra 1867 til 1872 og derefter tjente hos ham som Svend indtil 1891, da han blev Mester her i Byen for at overtage den gamle Virksomhed. Den 1. Januar 1892 fik han "mit Værksted, som havde været drevet af mig i cirka 50 Aar", skriver J. C. Gottschalck, og han fortsætter: "Den 1. April 1892 fejrede jeg og Motter vores Guldbryllup her i Roskilde. Vi var til Alters i Domkirken, hvor hele Familien var samlet og min Dattersøn Pastor Hansen forrettede Tjenesten". Senere paa Aaret købte Chr. Gottschalck Stedet Nr. 11 i Bredgade for 5500 Kr., og "Fredagen den 23. Marts 1893 flyttede vi derhen". Men længe kom det gamle Ægtepar ikke til at nyde deres Otium her, allerede den 8. Juli 1894 døde han, 77 Aar gammel, og først den 21. September 1903 fulgte hun ham i Graven.
Naar Mindet om den solide og dygtige Malermester vil blive bevaret udover Familie-Kredsen, er det dog hverken for hans Haandværk - det vil jo ganske naturligt forsvinde i Tidens løb - eller for han Optegnelser om Slægtens Mærkedage, de har ikke større almen Interesse. Men det er Frugterne af hans Fritids-Syssel gennem mere en et halvt Aarhundrede, som vil sikre hans Navn mod Forglemmelsen. Medens han var i København, i 1830erne, skal han have besøgt Kunstakademiet, og selvom man vilde gøre ham Uret ved at anlægge en strengere Maalestok paa hans smaa fordringsløse Malerier, er de ingenlunde uden en vis rørende Stemning. Det har aabenbart moret ham at gengive Motiverne fra Fødebyen, og det giver hans Lille-Kunst en varig Værdi som topografisk Kilde, at Prospekterne nu har forandret sig totalt. En Oversigt over denne Side af han Virksomhed, saavidt muligt kronologisk, vil derfor blive en Slags Æreminde for ham.
Det ældste Billede, som skyldes hans Pensel, stammer allerede fra hans Læretid og er sikkert malet under et Ferie-Besøg i Roskilde. Det er et Portræt af en gammel, og nu for længst glemt Litteratus Peter Obel, som blandt andet under sin omflakkende Tilværelse udgav "Freja eller underholdende Lecture for begge Kjøn" i Roskilde 1837. På Bagsiden af Billedet staar, at det er "malet af J.C. Gottschalck 1834 i Roskilde", og samme Signatur og Aarstal læses også paa Forsiden. Naar Gottschalck i sin Notebog har indført, at han den 23. Marts 1838 har solgt et portræt i Oliefarve for 5 Mark til Hr. Litteratus P. Obel., kan det derfor næppe være 1834-Billedet, medmindre man vil gætte paa, at Obel har været fire Aar om at spare sammen til sit Kontrafej.
I sine første Aar var det for øvrigt udelukkende Portrætter, Gottschalck malede. Han var, som nævnt, blevet Svend den 26. Oktober 1836, og enten det nu skyldes, at han fik mere Tid til sin Raadighed , eller at han vilde forøge sin Indtægter, nok er det, at han i Notebogen antegner ikke mindre end tre Portrætter fra December Maaned 1836.
Den 1. December fik han 5 Mark for et Portræt i Oliefarve (med Ramme) til Jomfru Kunst, den 18. betalte Hr. Landskabsmaler Christensen 3 mark for et Portræt, og den 23. maatte Hr. Kunst give det samme for sit Billede. For 1837 anfører Gottschalck ingen Arbejder, men i Begyndelsen af 1838 leverede han, foruden Portrættet af Obel, et til Jomfru Hansen fra Frederiksborg, som han fik hele 12 Mark for, og senere et Portræt af "Hr. Hansens Søn i København", men skønt han her lagde Ramme til, indbragte det kun 5 Mark.


Selvportræt af kunstneren

 


Fra Begyndelsen af Mesteraarene i Roskilde stammer ogsaa et Selvportræt, som bagpaa bærer Signaturen: "Portræt af Maleren i Roskilde J.C. Gottschalck malet til den 17. April 1843", men det synes tillige at være det sidste Figurbillede fra hans Pensel. Derefter er det Prospekter fra Byen han fæstner paa Lærredet. Af de to ældste, som antagelig ogsaa er fra 1840erne, er navnlig "Prospekt ved Frue Kirke i Roskilde malet af J.C. Gottschalck" ganske fornøjeligt med den hjælpsomme Mand, som hanker op i sin drukne Staldbroder, medens et Par ejendommelige Børn ser koldsindigt til, og to bittesmaa Drenge, lidt længere borte, hengiver sig til den sunde og naturlige Idræt at slaas. Begge Dele har været dagligdags Begivenheder, som ikke vakte synderlig Opmærksomhed, i hvert Fald gaar et Par Bønderfolk i deres Nationaldragter uanfægtet videre, og af Præsten ser man kun en sort og farisæisk Ryg. Til venstre ligger Kirke-Stalden ud mod Gaden og gennem Porten skimter man et af de straatækte Huse inde paa selve Kirkegaarden. Enkeltheder, man nu forgæves vil lede efter.
"Prospekt af Sanct Jørgensbjerg Havn ved Roskilde malet af J.C. Gottschalck" viser en Skude ved den primitive Anløbs-Bro og Fiskegarnene, som hænger til Tørre inde på Bredden. I Baggrunden genkender man "Børsen" og Kirketaarnet, men ellers optages Billedet af Borgerkorpsets tvangfri Skyde-Øvelser. At det ikke er en Fugleskydning, viser den tomme Skydestang, men navnlig Figurernes rødhvide Uniformer med de store fjerbuskede Hatte. En af Krigerne løsner just sit Gevær, saa Ilden staar ud af løbet, men alligevel har en dumdristig Markør taget Stade klods op ad Skydeskiven uden at søge Dækning. Hyggeligt virker ogsaa den fredelige Gruppe i Forgrunden, hvor en Officer mageligt henslængt i Græsset underholder sig med en Kollega - det kan vel næppe være andre end Kaptajn Sveistrup - og hans Frue.


Borgervæbningen foretager skydeøvelse på fugleskydningsselskabets plads ved Børsen.


Fra 1850erne kender vi nu kun to Prospekter, som baade i Emne og Tid ligger hinanden meget nær. Det ene er "malet af J.C. Gottschalck 1859" og viser udsigten fra den nuværende Bellevuesti henover Byparkens Terræn til Sct. Jørgensbjerg. Nede ved Havnen staar Tømmerstablerne og Fuglestangen, og ude paa Fjorden skovler "Frederik den Syvende" sig frem. Det andet er taget fra et Punkt lidt længere vestpaa, saa at man vel har Sct. Jørgensbjerg Kirke som Dominanten, men ogsaa faar Mølledammene ved Kapelsmølle og Sct. Clara Mølle med i Billedet. Det er ikke dateret, men da Maleren ogsaa her har ladet Dampskibet figurere ude paa Fjorden, maa Prospektet i hvert fald være fra Tiden efter 1857, da "Frederik den Syvende" begyndte sin Fart.
Fra den næste Snes Aar synes der ikke at være bevaret noget Billede fra han Haand, men fra 1880erne forligger der atter Vidnesbyrd om, at han ikke havde tabt sin topografiske Interesse. Blandt Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskabs Skiver er der tre, som bærer hans Signatur, men det er ikke udelukket, at der mellem de navnløse ogsaa kan være andre Arbejder af ham. Fuldmægtig Valdemar Berthelsens Konge-Skive fra 1879 viser Raadhustorvet med det gamle Raadhus, mens Materialist Toxen Balle, der blev Fuglekonge i 1882, fik Gottschalck til at male en trompetblæsende Engel svævende hen over Roskilde By-Prospekt set fra Vest. (et lignende Motiv havde Gottschalck for øvrigt allerede i 1880 foreviget). og endelig blev Mindet om Købmand Viggo Thomsens Gaard, Skomagergade Nr. 46, der senere er nedrevet, fastholdt på Skydeskiven fra 1888.
Det sidste Billede, om Gottschalck har efterladt sig, er karakteristisk nok et Interiør. Det er malet i 1890, da han var en gammel Mand paa 73 Aar og maaske ikke længer saa godt taalte at afskildre de udendørs Motiver. Men ellers bærer det ikke Spor af nogen alderdomssvaghed. Gengivelsen af de mange Enkeltheder, som tilsammen giver et saa tids-typisk Indtryk af hans to Stuer, er lige saa pillen som i han tidligste Arbejder. Fra Akademi-Tiden stammer nok de tre Gengivelser af Gips-Ornamenter, som hænger foroven i det forreste Værelse, medens det store Billede i Familie-Galleriet paa Bagvæggen i den inderste Stue tydeligvis er Selvportrættet fra hans unge Aar. Interiøret bærer paa Rammens Bagside kun en Paaskrift med Mesters egen Haand, at det "tilhører Chr. Gottschalck 1890, Julegave", men oplyser ikke noget om, hvor Lejligheden laa. Det er nu ikke svært at få den stedfæstet alligevel. Det kan ikke være Skomagergade Nr. 2, for, som Gottschalck har noteret, "Fredagen den 2. Marts 1883 var jeg og min Søn Christian for sidste Gang henne og bese mit Fødested, førend det skulde nedrives tilligemed Raadhuset". Og det kan heller ikke være Bredgade Nr. 11, da han, som nævnt, først flyttede her hen i 1893. Men ser man Folketællingen for 1890 igennem, klares Gaaden let; paa det Tidspunkt opføres Malermester J.C. Gottschalck som boende Skomagergade Nr. 36.
Foruden disse Billeder findes der sikkert endnu adskilligt flere hos Familier, som har haft Tilknytning til den gamle Malermester. Skulde disse Linjer derfor give Anledning til, at man blev opmærksom paa andre Roskilde-Prospekter eller -Portrætter fra hans Pensel, vilde det være en smuk Tanke, om man skænkede dem til Roskilde Museum. Ligesom man nemlig dér allerede har en Repræsentation for Jacob Kornerup, kunde man ogsaa faa en lignende for J.C. Gottschalck. De vilde supplere hinanden godt."

 

Billeder fra J.C. Gottschalcks liv:

Kunstnerens lejlighed på hans gamle dage, Skomagergade 36.


Billede af gårdinteriør i den gamle farveribygning i Skomagergade. Den gamle farveribygning var opført af farver, byrådsformand og deputeret i Stænderforsamlingen Agent Thomas Hagedorn Svane i 1837. Senere husede den blandt andet dampvaskeri som det ses på skiltet over døren til højre. Bemærk også stativet til luftledninger på taget.


Og her nedenunder ser vi et motiv fra Gottschalck's stuer.

 

 


Jacob Christian Gottschalck har malet følgende skiver:

1846 Israel Jensen

1879 Valdemar Berthelsen

1882 Toxen Balle

1888 Viggo Lauritz Carl Thomsen