Forrige recordNæste record  1941 Svend Lippert


9. juli • Ved Vigen

Født: 8. april 1896 • Død: 18. februar 1983

Levnedsbeskrivelse:

Hotelejer. Medlem af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab i mere end 50 år. Indballoteret den 4. juli 1932.

Ligesom Svend Lippert var restauratør i Roskilde, var han det også i Tåstrup.
Det hvide palæ ved Taastrup Station er grundlagt som Taastrup Nykro i 1847, da Taastrup Station blev åbnet på Danmarks første jernbanelinie mellem København og Roskilde. Taastrup Nykro brændte ned omkring 1900 for at blive genopført i 1902 igen som Taastrup Nykro, hvilket navn den havde indtil omkring 1943. I 1937 overtog Svend Lippert stedet fra hr. Freese. I 1943 skiftede det navn til Lipperts Hotel, da der i den tid var en del forvekslinger mellem Taastrup Nykro og Kastrup Nykro.
Lippert solgte hotellet i 1958, men blev som forpagter indtil 1969, hvorefter sønnen, Bent Lippert, overtog forpagtningen.
I slutningen af 1970´erne stod hotellet til nedrivning. Men lokale protester fik forhindret dette tiltag. Fra 1984 har huset fungeret som Taastrup Medborgerhus med mødelokaler, koncerter, underholdning og eget galleri.


I 2008 gav fuglekongens søn - Bent Lippert - sin fars levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

Min farmor arbejdede som kogekone på herregårde og slotte i Sønderjylland. Her blev hun gravid med en af herremændene, hvilket var meget problematisk på disse tider. Hun måtte rejse til Frederiksberg, hvor min far blev født og straks efter bortadopteret.
Min fars adoptivforældre var musiker Daniel Lippert og Elly Margrethe Lippert, født Fristed Madsen.

Far kom i tjenerlære, hvor han delte tiden mellem restauranten på Roskilde Banegård og restauranten på Den Kongelige Privilegerede skydebane på Vesterbrogade. Læretiden var fra 1911 til 1914.
Som ung var han i en periode sejlende tjener i restauranten på Amerika båden.
Ellers kan hans karriere beskrives således: Bellevue Strandhotel i Klampenborg fra 1914 til 1915. Overtjener på Den Kongelige Privilegerede skydebane på Vesterbrogade fra 1916 til 1917. Tjener på Palads Teatrets Restaurant fra 1918 til 1924 og igen fra 1925 - 1927. Indimellem var han restauratør i Tjenerforbundets Restaurant i Vendersgade, København. Han overtog Boserup Pavillonen i 1927 og havde den til 1941. Inden da, havde han forpagtet stedet fra 1924 til 1925. Sideløbende hermed overtog han Tåstrup Nykro i 1937. I 1951 overtog han tillige forpagtningen af Byparksrestauranten i Glostrup. Denne havde han til 1956.

Af tillidsposter kan nævnes bestyrelsesmedlem og revisor i Tjenernes Fagforening af 1920 i perioden 1920 til 1927. Han sad i bestyrelsen for Hotelvært- og restauratørforeningen for Roskilde og Omegn i årene 1928 til 1939. Han var formand for Sønder og Amager Birks Restauratørforening i årene 1940 til 1966. Herefter æresmedlem af samme. Han var medlem af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen af Centralforeningen af Hotelvært- og Restauratører i Danmark fra 1942. Han var kredsformand for Hotel og Restauratørforeningen på Sjælland, Lolland-Falster, Møn, Bornholm og Samsø. Herefter landsformand og hovedkasserer for samme i en periode. Fra 1960 medlem af bestyrelsen for Restauratørstiftelsen af 1856 og formand for Restaurationernes mineralvandsfabrik Sifo, København. Endelig var han en overgang hovedkasserer for Danmarks Hotel og Restauratørforening.

 

I Taastrup Avis i 1937 kunne læses følgende:

"Nu er Kroen atter solgt, denne Gang til en rimeligere Pris, nemlig 264.000 Kroner.
Den nye Ejer, Hr. Svend Lippert, Boserup Pavillion, overtager Kroen - Hotel Taastrup Nykro, som den nu hedder - tirsdag 1. November (1937).
Svend Lippert har tjent sig op og arbejdet sig frem gennem Graderne i sit Fag. Han begyndte som Piccolo paa Roskilde Banegaard i Jeppesens Tid, har siden været Tjener og Overtjener i store, førende Virksomheder og nu i en halv snes Aar været Forpagter af Boserup Pavillion, der ejes af Københavns Kommune."


I Roskilde Dagblad, den 5. oktober 1940 kunne læses følgende

"Modernisering af Nykro"

Hotelejer Svend Lippert foretager for Tiden en Modernisering af Restaurationslokalerne i Taastrup Nykro. Ved indbygning af en moderne Kamin har to mindre Lokaler kunnet omdannes til ét stort, lyst Lokale, og mellem dette og Terrassen er blevet indsat et sjældent, gammelt blyindfattet Vindue med et Billede af Kejserinde Dagmar".

Læs mere i artiklen Et oprør mod tysken - eller var det?

Skiven:

Boserup Pavillon. Foran i billedet ses et stort smældende Dannebrog på sin hvide flagstang. Inskription:

                 Ej Tyskere jeg Husly vil byde
                 Derfor af Skoven jeg ønsked den ryddet

Skiven er vidne om det lille oprør mod den tyske besættelsesmagt, der var i Danmark fra 1940 til 1945. Skiven blev dog først malet i 1945 og offentliggjort efter befrielsen. I den forbindelse fortalte restauratør Svend Lippert, at pavillonen var fjernet fire år tidligere, fordi tyskerne ville overtage den.
Det er nævnt at pavillonen skulle være nedbrændt, men det er vist et faktum at pavillonen blev nedrevet i mere eller mindre god orden i 1941.


Skiven er deponeret hos Roskilde Museum og lagt på arkiv.

Skiven måler 50 cm i diameter.

Kongeskytte:

H.P. Pedersen

Årets vindere:

Ringen   Snedkermester Aage Nielsen ved skud af glarmester Delfs
Kronen   Bagermester Kai Nielsen,Kornerup ved skud af Restauratør Svend Woffhechel
Højre klo   Snedkermester Aage Nielsen ved skud af smedemester Dreyer
Venstre klo   Repræsentant Chr. Andersen ved skud af købmand Johansen
Højre vingefjer   Boghandler Flensborg ved skud af murermester M. Poulsen
Venstre vingefjer   Tømrermester Johannes Sørensen ved skud af glarmester Delfs
Halsen   Fabrikant Hans Peder Pedersen ved skud af sadelmager Bodholdt
Halen   Proprietær Gorm ved skud af skotøjshandler Oluf Olsen
Venstre vinge   Murermester Holmbom ved skud af lokomotivfører Koue
Højre vinge   Restauratør Wolffhechel ved skud af smedemester Dreyer
Brystpladen   Hotelejer Lippert, Taastrup ved skud af fabrikant H. P. Pedersen


Fuglekongens historie og anekdoter:

Svend Lippert blev selv kongeskytte to år i træk. I 1946 skød han brystpladen ned for skotøjshandler Oluf Olsen og året efter for gårdejer og forpagter Aksel Andersen.

* * * * * * * * *

Under fugleskydningsfrokosten i 1957 havde Svend Lippert 25 års jubilæum.

* * * * * * * * *

I 1963 blev jubilæumsemblemerne indført og blev første gang uddelt ved fugleskydningen den 2. juli dette år.
Da det var første år, blev der uddelt et stort antal emblemer, idet de blev uddelt til alle, der havde passeret et jubilæumsår. Blandt disse var Svend Lippert, der modtog 25 års emblemet.

* * * * * * * * *

Under fugleskydningsfrokosten i 1972 modtog Svend Lippert 40 års erindringstegnet.

* * * * * * * * *

Fuglekongen fra 1941 Svend Lippert modtog en særlig medalje i anledning af sit 50 års jubilæum i 1982. Medaljen er af sølv og med "Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab" påført i håndskårede guldbogstaver. På forsiden er skrevet Svend Lipperts navn, samt datoerne 4/7 1932 - 5/7 1982. Medaljen er lavet af guldsmed Knud Dines Hansen og er stadig blandt selskabets klenodier.

* * * * * * * * *

Svend Lippert var en aktiv skydebror - ikke kun i Roskilde og omegns fugleskydningsselskab, men også i Tåstrup og Omegns Fugleskydningsselskab af 1859.
Svend Lippert har også en malet skive med sit navn i Tåstrup og Omegns Fugleskydningsselskab af 1859. Dette er ikke en kongeskive, men en skive malet i anledning af, at han besad formandsposten i perioden 1950 - 1954. Skivens motiv er naturligvis Lipperts Hotel.

 * * * * * * * * *

Læser man i avisartikler, vil man kunne se, at Svend Lippert en tid hævdede, at han blev indballoteret i 1928. Noget kan tyde på, at denne påstand med tiden blev en "sandhed".
Af protokollen for 1978 fremgår, at Svend Lippert modtog 50 års tegnet ved årets fugleskydning. Dog vil man på næste side kunne konstatere, at hele stykket er skrevet om, denne gang uden uddeling af 50 års tegnet til Svend Lippert.
Det kan antages, at man ved lejligheden er blevet opmærksom på, at det var en fejl, hvorefter tegnet blev tilbageleveret.
Til gengæld blev Svend Lippert fuldt ud hædret ved sit 50 års jubilæum i 1982, hvor han modtog en speciel jubilæumsmedalje udført af guldsmed Knud Dines Hansen.
Ved en gennemgang af selskabets protokoller vil det kunne konstateres, at Svend Lippert blev optaget i 1932, at han modtog 25 års tegnet i 1957 og 40 års tegnet i 1972.

* * * * * * * * *

I 1840 blev bestyrelsen bemyndiget til at forhandle med Københavns magistrat om overtagelse af Boserup Pavillonen. Disse forhandlinger resulterede i, at selskabet overtog pavillonen afgiftsfrit i 10 år. Til gengæld skulle selskabet sætte både pavillon og staldbygninger i ordentlig og brugbar stand, vedligeholde begge dele, samt betale skatter og afgifter. Samtidig fik selskabet ret til at gøre sig pavillonen og hvad dertil hørte så indbringende som muligt. Istandsættelserne ville koste 1.800 rigsdaler, og det blev klaret ved at optage et lån i Roskilde Sparekasse. Lånet hæftede alle skydebrødrene solidarisk for. Desuden blev der tegnet 51 aktier á 25 rigsdaler blandt brødrene.
Svend Lippert blev den sidste restauratør i Boserup Pavillonen, der blev revet ned i foråret 1941. Samme år blev Svend Lippert fuglekonge. Naturligvis fik han malet pavillonen, set fra øst, på sin skive.
Svend Lippert forblev en trofast og aktiv skydebroder livet igennem, og ved sit 50 års jubilæum i 1982 blev han udnævnt til æresmedlem.

Årets historie og anekdoter:

På generalforsamlingen i 1941 blev det oplyst, at man måske kunne få tilladelse til at skyde med salonrifler. Bestyrelsen ville undersøge sagen nærmere. På den samme generalforsamling besluttede man i øvrigt at nedsætte kontingentet til 10 kroner.

Tilladelsen til skydning med salonrifler er med stor sandsynlighed ikke givet, hvilket fremgår af referatet af bestyrelsesmødet den 10. juni 1941, hvor det blev besluttet at gennemføre fugleskydningen den 9. juli med luftbøsser, og det er en beslutning der rækker flere år frem, og det fremgår af det første bestyrelsesmøde efter krigens afslutning.
I referatet af mødet den 28. maj 1945 skrives således: "man drøftede skydningen, hvor man i år, da vi igen levede i et frit land, kunne gå over til skydning med salonrifler. Efter indhentede oplysninger viste det sig umuligt at fremskaffe salonrifler og ammunition, ligesom det var tvivlsomt om myndighederne allerede nu ville give tilladelse til denne slags skydning. Det vedtoges derfor igen i år, at skyde med luftbøsse.
Endvidere blev det oplyst, at de geværer og andre våben, som tyskerne havde krævet afleveret af befolkningen, var havnet et eller andet sted i Tyskland, og ville sandsynligvis aldrig mere komme ejerne i hænde. I den kommende tid ville der derfor komme vanskeligheder med fremskaffelse af af passende fugleskydningsrifler og ikke mindst at finde en plads og indretning af denne til skive- og fugleskydning".

 * * * * * * * * *

Den 9. juli 1941 samledes man til fugleskydning på "Vigen", hvor også frokosten og middagen blev indtaget. Det blev en fornøjelig dag, alt foregik efter de gamle traditioner, lige med de undtagelser, at skydningen må være gennemført med luftgeværer, og at damerne ikke blev inviteret med til middagen. Den ringe tilslutning til fugleskydningerne i årene 1938 og 1939 og de ændrede forhold under krigen medførte dette brud på en meget gammel tradition.

* * * * * * * * *

I årene 1941 - 1946 blev den årlige fugleskydning afholdt på Vigen.
I 1930'erne opkøbte fremsynede Roskilde-politikere et stort areal i Veddelev og udlagde området til strandpark. En uhørt handling, idet området lå i Himmelev Kommune. Transaktionen var da også betinget af, at driftige handelsfolk i Roskilde på alle måder støttede sagen.
Der blev anlagt en bade- og bådebro, hvor ruteskibet fra Roskilde til Gershøj kunne lægge til.
Man ønskede nu at bygge en strandpavillon med servering, og en af Roskildes førende arkitekter blev sat på opgaven. Han tegnede en tolænget bygning med store vinduer, så sollyset hele dagen kunne iagttages, afsluttende med smukke solnedgange i vest.
1. august 1938 kunne man indvie restauranten, der kom til at hedde "Vigen".
Et toetagers tårn med udsigtsplatform over dansegulvet blev anbragt, hvor de to længer mødtes. Øverst i tårnet var der en lanterne, der lyste, når der var dans på Vigen. Desværre har man i 1960 kuperet tårnet til samme højde som den øvrige bygning, men det 8-kantede dansegulv findes stadig og benyttes flittigt ved festlige lejligheder.
Stedet var i 1938 yderst mondænt med dørvogter, garderobedame, et tremands-orkester og et menukort som Wivex i København. Desværre blev det vanskeligt at drive Restaurant Vigen på samme høje niveau i 1940'erne på grund af krigen.
I 1958 inviterede Niels Bohr alverdens atomfysikere til frokost på Restaurant Vigen ved indvielsen af atomforsøgscentret Risø.
1950'erne var årtiet for det vordende velfærdssamfund. Danskerne skulle nu til at holde ferie, og halvdelen af strandparken blev indrettet til en af Danmarks smukkest beliggende campingpladser. Restaurant Vigen blev lavet om til et cafeteria, som dengang var noget helt nyt.

* * * * * * * * *

Det er interessant at bemærke, at selv om de gamle stangrifler og andre skydevåben var udskiftet med luftgeværer, så var det fortsat de "gode gamle skytter", der dominerede.

* * * * * * * * *

Der blev igen skudt til henholdsvis højre og venstre vingefjer, medens højre og venstre æble samt næbbet var forsvundet som skydemål, og de forsvandt alle fem herefter.

* * * * * * * * *

Årets kongeskytte, H. P. Pedersen, gentog bedriften allerede igen året efter.

* * * * * * * * *

I 1941 blev det berammede torskegilde aflyst af en eller anden grund, som ikke oplyses. Men året efter, altså i 1942, skulle der igen holdes fugleskydning på "Vigen" og skiveskydning på Højskolehjemmet - det senere Hotel Roar. Men det viste sig, at lokalet her ikke kunne bruges, og man flyttede så skiveskydningen til Wolffhechels lokaler i Algade 4. Bestyrelsen besluttede dog at holde den næste skiveskydning på Højskolehjemmet og i den følgende tid veksledes der mellem disse to steder.

Tilbage til listen