Forrige recordNæste record  1950 Carl Christian Hansen


4. juli • I Hotel Prindsens have

Født: 28. december 1882 • Død: 1. december 1952

Levnedsbeskrivelse:

Fabrikant, klemmefabrikken. Startede sin virksomhed i 1905, mens klemmefabrikationen kom til i 1912.

I Roskilde Avis den 2. december 1952 var følgende mindeord for C.C. Hansen:

"Atter er en af vor bys kendte mænd gået bort. Fabrikant C.C. Hansen, Klemmefabrikken døde i aftes på Amtssygehuset efter længere tids sygdom. Den 28. december ville han være fyldt 70 år. Det havde længe stået klart for hans nærmeste, at sygdommen var alvorlig, men selv ville han ikke give op, han mente, der endnu var meget at udrette for ham, og det gav ham kræfter. Men i aftes var det forbi med kræfterne, og den så flittige mand sov stille ind til den evige hvile.
Da dødsbudskabet blev kendt i byen, gik alle flag på halv.

C.C. Hansen var født i Hersegade, hvor faderen drev en dengang kendt restauration "Dannebrog".
Ældre Roskildensere vi huske, at faderen indkøbte de mange russiske gæs til efteråret. Efter at have lært tømrerfaget og arbejdet som svend hos tømrermester Weber, begyndte C.C. Hansen for sig selv, idet en strejke havde gjort ham arbejdsløs. Han slog sig sammen med et par murere, som skaffede grund, og han selv skaffede materialer, og undertiden havde han over 50 mennesker i sit brød. Men lykken fulgte ikke hele tiden C.C. Hansen. Et maskinsnedkeri gik ikke rigtig godt, men en dag mødte han en mand, som viste ham en tøjklemme, som vi dengang indførte fra udlandet.
Han gik med fuld kraft ind for idéen, men spørgsmålet var at konstruere en god fjeder til klemmen.
Det lykkedes imidlertid for Hansen selv at konstruere en maskine, som kunne fremstille de rigtige fjedre, om end det var med besværligheder. Da han var kommet i gang med sin fabrik, opstod der ikke mindre end 12 klemmefabrikker i landet, men C.C. Hansen tog fat på eksporten, og som bekendt er det lykkedes ham at gøre de danske klemmer verdensberømte. Men da krigen kom, opstod der nye vanskeligheder, som det takket være hans store energi og dygtighed lykkedes at overvinde. Ved siden af klemmefabrikationen fremstilledes der også træmel på fabrikken, og senere er trævarefabrikken i Hyllinge blevet overtaget. Den store fabrik på Ringstedvej står som et mønster for vores mange virksomheder her i byen, og den er kendt af alle - også langt ud i den store verden.

Der klages så ofte herhjemme over, at vilkårene for os mennesker er ulige, og at det er umuligt at komme frem uden penge, men C.C. Hansen gjorde disse påstande til skamme. Han begyndte med to bare hænder og sluttede som vel nok Roskildes største forretningsmand.
Sovende kom han ikke til de store resultater. Med flid, energi og tålmodighed, parret med dygtighed og målbevidsthed, nåede han frem til at eje en virksomhed, som giver brødet til mange mennesker, og hvad ikke er af mindst betydning, er med til at gøre Danmark kendt ude i den store verden.

Stolt havde C.C. Hansen lov til at være over sit livsværk, men man mærkede slet ingen stolthed, kun en inderlig taknemmelighed. Havde man ham på tomandshånd, for eksempel på en lille spadseretur en søndag formiddag, kunne han åbenbare sine tanker for en, fortælle om årenes slid, men også held, og give udtryk for de mål, der endnu skulle nås. Men pral, nej, noget sådant lå ham så fjernt. Han vidste nemlig også, at uden lidt held lykkes selv de største anstrengelser ikke.

C.C. Hansen var en vennesæl og elskværdig mand, som altid mødte sine medmennesker med åbenhed og ærlighed. Sin gamle by, som han satte så højt, var han en god borger, og sine venners ven. Med sort vil dødsbudskabet blive modtaget, og mange venlige tanker vi gå til hans frue og de fire børn, hvoraf de to sønner Svend og Gotfred i flere år har deltaget i den daglige ledelse af fabrikken og nu skal føre den videre. De to døtre er Ayou, gift med tidligere slagtermester H. Frederiksen, Roskilde og Rosa, gift med overlærer Carlo Larsen, Rødovre.

Båren føres i eftermiddag klokken 16 fra Amtssygehuset til Domkirken.
Begravelsen finder sted på lørdag fra Domkirken klokken 14.

* * * * * * * * *

Mindeord

Med dybt vemod har vi på kontoret modtaget budskabet om, at vores afholdte seniorchef er gået bort.

Vi har en tid været klar over, hvor det bar hen, men selv om vor chefs helbred det sidste års tid havde svigtet en del, så havde hans åndelige arbejdskraft på ingen måde svigtet, idet han fulgte med i alt hvad der foregik på fabrikken, bogstavelig talt til det sidste.

Selv om vi var forberedt på, at døden kunne komme når som helst har vi alligevel stadig håbet på, at C.C. Hansen som så ofte før, havde stået sygdommen igennem og fået endnu nogle år at lede sin store virksomhed i.

Vi tre ældste på kontoret er C.C. Hansen dybt taknemmelige for den lange årrække vi har kendt ham som chef og ven. C.C. Hansen var som en ven og far for os, han kaldte os alle på fabrik og kontor for sine børn. Han ønskede, at vi skulle være som een stor familie, således at der kunne være det bedste forhold mellem arbejdsleder og arbejdere, samt kolleger og arbejdskammerater imellem.

Det glade smil og det venskabelige klap på skulderen, som C.C. Hansen mødtes os med, kunne varme en, og hans gode humør kunne smitte hele virksomheden igennem.

Et ting man også med sikkerhed vidste var, at man aldrig gik forgæves hos C.C. Hansen, når det drejede som om et godt råd eller en hjælp, hvad enten det så var angående ens arbejde eller af rent privat karakter.

C.C. Hansen var ingen snob, for selv om han var steget i agtelse var han den samme, som da vi kom til ham for snart en snes år siden under de små forhold oppe i Hersegade.

I virksomheden var C.C. Hansen ikke "direktøren" eller "fabrikanten" , men slet og ret mennesket C.C. - fabrikken vedblev at sige "mester" og kontoret "chefen".

Funktionærer og arbejderer vil tænke tilbage på en række gode år under C.C. Hansens energiske og dygtige ledelse. Vi vil holde hans minde højt i ære.

Kontorpersonalet 

* * * * * * * * * 

I Roskilde Dagblad den 21. april 1973 var en artikel om C.C. Hansen. Artiklen var én, i en serie under navnet "De gamle platter fortæller". Artiklen gengives således:

Den lille fjer, der blev til ...

Eventyret om storfabrikanten, som begyndte helt fra bunden.

Dette er beretningen om en eventyrlig karriere om en mand, der begyndte fra bunden, men arbejdede sig frem til en enestående position.

Fabrikant C.C. Hansen, Fjederklemmefabrikken på Ringstedvej, blev fuglekonge i 1950 i Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, og hans platte, der viser virksomheden på Ringstedvej samt meget symbolsk jordkloden indrammet af tre tøjklemmer, findes i samlingen på Hotel Prindsen.

C.C. Hansen var født i 1882, og hans far drev afholdsrestaurationen "Dannebrog" i Hersegade. C.C. Hansen blev uddannet som tømrer og arbejdede en tid hos tømrermester Weber. Men i 1905 nedsatte han sig som tømrermester. I 1910 startede han så den trævarefabrik, der efterhånden skulle udvikle sig til en virksomhed med kunder over hele kloden.
Han begyndte med at fremstille træmateriale til elektriske artikler, og i starten gik det ikke særlig strålende. Han måtte prøve med flere former for træarbejde og slog noget fejl, gik han ufortrødent i gang med noget nyt.

Der gik ikke lang tid, før C.C. Hansen fandt den helt rigtige artikel, nemlig tøjklemmer. En dag mødte han fattiggårdsbestyrer Christiansen på gaden. Christiansens far var ansat på statsfængslet i Vridsløselille, det eneste sted i landet, hvor man dengang fremstillede klemmer. C.C. Hansen fortalte Christiansen om sine problemer med produktionen, hvorefter Christiansen tog en tøjklemme op af lommen og sagde: Var det ikke noget for dig?
Du vil da vel ikke have, at jeg skal lave tugthusarbejde!, udbrød C.C. Hansen, med han tog alligevel klemmen i lommen. Jo mere han så på den, desto mere blev han klar over, at her var det, han søgte. Men der skulle være tale om massefabrikation. Hertil skulle der bruges maskiner, og de eksisterede ikke.
C.C. Hansen var opfindsom, og efterhånden fandt han frem til en maskine, der kunne spinde ståltråden til en langt bedre tøjklemme end man hidtil havde kendt, og så kunne den arbejde hurtigt. I nogle lokaler i gården til Hersegade 13 begyndte han så med et personale på to mand og en arbejdsdreng foruden ham selv. Produktionen lå på 7.000 til 14.000 klemmer om ugen, men siden steg kapaciteten flere tusinde gange. C.C. Hansen blev igennem årene ved at forbedre sine maskiner. I mange år måtte klemmerne samles ved håndkraft, blandt andet af fanger i mange fængsler, men han opfandt også en maskine, der kunne samle klemmerne.

Efterhånden kom Roskilde klemmerne til at vinde indpas over hele verden, og fjederklemmefabrikken i Roskilde blev den største i Europa.
Snart viste mulighederne for at udvide i Hersegade og andre steder sig at være udtømt, og det var heller ikke helt rationelt at sprede produktionen. Derfor så C.C. Hansen sig om efter et sted, hvor han kunne bygge en nu og langt større fabrik. Valget faldt på Stormøllen ved Ringstedvej, og her rejste han den kendte fabriksbygning, hvor man siden har haft til huse.
I 1950 blev C.C. Hansen direktør for Hyllinge trævarefabrik ved Næstved, og det lykkedes ham at bringe den i blomstring efter en nedgangsperiode. I de sidste år havde han sine to sønner Svend og Gotfred Hansen, som sine nære medarbejdere.
C.C. Hansen døde i december 1952, og virksomheden på Ringstedvej drives nu af Gotfred Hansen, mens Svend Hansen leder Hyllinge Trævareindustri.
Et par dage efter fabrikant C.C. Hansens død bragte "Roskilde Dagblad" et smukt mindedigt, skrevet af lektor, fru Eli Otterstrøm, Sønderborg. Det slutter med følgende vers:

                 Så kan vi smile gennem tåre,
                 imens vi bærer en høvding bort
                 og tro, det lysner igen ad åre.
                 "Mod ranke mænd komme svig til kort"

Læs mere i artiklen Den lille fjer, der blev til... og den senere udgave af artiklen Den lille fjer, der blev til...

Skiven:

Klemmefabrikken på Ringstedvej, samt meget symbolsk jordkloden indrammet af tre tøjklemmer.


Skiven er deponeret hos Roskilde Museum og lagt på arkiv.

Skiven måler 63 cm i diameter.

Fra den ene yderlighed til den anden. Med sine 63 cm er skiven den største i fugleskydningsselskabets historie. Året før var historiens mindste skive på 33 cm.

Kongeskytte:

Alfred Koue

Årets vindere:

Ringen   Hotelforpagter K. Jensen ved skud af gårdejer Axel Hansen, Veddelev
Kronen   Direktør Breieck Larsen ved skud af forpagter Nørgaard
Højre klo   Generalsekretær Poul Sørensen ved skud af hotelejer Andersen
Venstre klo   Gårdejer Aksel Andersen ved skud af gårdejer Axel Hansen, Veddelev
Halsen   Skotøjshandler Oluf Olsen ved skud af gårdejer Dilling Hansen, Taagerup
Halen   Fabrikant Eivil ved skud af lokomotivfører S. Lückner
Venstre vinge   Disponent Quade ved skud af skotøjshandler Oluf Olsen
Højre vinge   Repræsentant Chr. Hansen ved skud af værkmester Alfred Koue
Brystpladen   Fabrikant C.C. Hansen ved skud af værkmester Alfred Koue


Fuglekongens historie og anekdoter:

Fuglekongen i 1950 blev fabrikant C.C. Hansen. Men da han var bortrejst, kom værkmester Alfred Koue, der havde skudt brystpladen ned, til at præsidere ved kaffebordet.

* * * * * * * * *

C.C. Hansen opfandt i sin mors ejendom i Hersegade 15 en maskine til fremstilling af fjederklemmen. Det skulle vise sig at blive en opfindelse for fremtiden på verdensplan.

Årets historie og anekdoter:

I 1950 gik skotøjshandler Oluf Olsen ud af bestyrelsen og blev derefter udnævnt til æresmedlem.
Oluf Olsen afgik ved døden efter håbløs sygdom senere på året, den 21, november, 61 år gammel.

* * * * * * * * *

Fra den 9. maj samme år blev resultatet af skiveskydningerne ikke længere indført i selskabets protokol, kun i skydeprotokollen. Men allerede fem år efter, i 1955, genindførte man den gamle skik.

* * * * * * * * *

Bestyrelsen satte sig for at undersøge om restaurant "Skovly" ved Boserup kunne være et egnet sted for selskabets skydninger, idet man mente at der var et passende terræn. Undersøgelsen kan ikke have haft et positivt resultat, for året efter drøftede man andre muligheder.

Tilbage til listen