Forrige recordNæste record  1959 Cai Christensen


14. juli • I Hotel Prindsens have

Født: 26. maj 1914 i Næstved • Død: 7. september 2001 i Roskilde

Levnedsbeskrivelse:

Glarmester, Roskilde. Indballoteret i fugleskydningsselskabet i 1950.

I 2008 gav Cai Christensens søn, Poul Erik Christensen, følgende levnedsbeskrivelse af sin far:

Efter skolegang i folkeskolen kom Cai Christensen i lære som glarmester hos glarmester Johan Kristiansen i Næstved.
Da han var færdiguddannet, var der ikke noget arbejde at få inden for faget, så han tog arbejde som fragtmand og kørte ruten Næstved - København i 3 år.
Efter krigen købte Cai Christensen glarmesterforretning i Ringstedgade 17 i Roskilde og flyttede familien hertil. Han drev en god forretning her lige til det sidste sug på cigaren, og han døde mæt af et langt rigt liv.
Forretningen blev ført videre af hans to sønner, Poul Erik og Ove. Begge sønner er også medlemmer af fugleskydningsselskabet.

Læs mere i artiklen En ørn eller en høg og i artiklen Bøgen har bestemt byggeriet samt i den senere udgave af artiklen En ørn eller en høg

Skiven:

Våbenskjold med Roskilde byvåben omgivet med glarmesterinsignierne: en blyskærekniv og en glarmesterdiamant. Over skjoldet er anbragt en borgerhjelm, der absolut ikke må forveksles med en adelshjelm. Borgerhjelmen har ingen form for udsmykning, mens en adelshjelm har såkaldte traller, det vil sige gitterværk, der går ned foran ansigtet. Hjelmklædet bliver trykket ned over hjelmen af en hjelmkrans.

Byvåben kendes gennem adskillige århundreder. De fleste er af allegorisk natur og hentyder enten til byens navn, beliggenhed eller hovederhverv.
Allerede den 9. april 1276 hører man for første gang om Roskildes segl, men det ældst bevarede eksemplar er fra 1286. Byens ældste segl viser en fugl, der enten kan være en høg eller en ørn. Omkring det ses en latinsk indskrift, der fortæller, at det er ”Roskildes borgers segl”.
Der har altid stået stor diskussion om, hvad byvåbnet skulle forestille, ligesom der har været tvivl om dets betydning. I sin tid gik heraldikeren, Ernst Verwohlt, i en artikel i ”Heraldisk Tidsskrift” i rette med opfattelsen af Roskilde som ”Rosenkilde”, et navn, man har udledt af nogle kugler og ringe på et byvåben fra 1384. Man troede at kuglerne og ringene skulle forestille roser. Verwohlt mente derimod, at navnet skal fortolkes i to led, som Roir (på islandsk Hroarr), hvilket betyder hest, og Kælda, som en kilde. I 1134 omtaltes Roskilde da også som Roiskelldu – Hestekilde.
En hollandsk heraldiker mente, at mange af de ørne, som findes i heraldiken, i middelalderen blev opfattet som høge eller falke. Det gælder således den tyske ørn. Roskildes ørn kan også udmærket være en høg – en tanke, der leder hen på teorien om, at Roskildes forgænger var den gamle handelsplads Høgekøbing, som måske lå ved det nuværende Højby, men den kan for den sags skyld lige så godt have ligget i Skåne eller på Møn.

Cai Christensen fik speciel tilladelse til at anvende byvåbnet som motiv af daværende borgmester Løve Jørgensen, der selv var et ivrigt medlem af fugleskydningsselskabet.

Skivens bladguld er leveret af Ringsted Guldlistefabrik, der var blandt fuglekongens forretningsforbindelser. 


Skiven er i 2016 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven er udstillet på Roskilde Rådhus.

Skiven måler 50,5 cm i diameter.

Skiven malet af:

Jørgen Brendekilde

Kongeskytte:

H.L. Christiansen

Årets vindere:

Ringen   Mejeribestyrer K. Andersen ved skud af skræddermester H.P. Jacobsen
Kronen   Forhenværende depotbestyrer Carl Hansen ved skud af gårdejer Holger Olsen
Højre klo   Grosserer Willy Jensen ved skud af cykelhandler A. Kragh
Venstre klo   Fuldmægtig V. Jørgensen ved skud af forpagter J. Nørgaard
Halsen   Ingeniør Svarre Nielsen ved skud af fabrikant Carl Larsen
Halen   Forpagter J. Nørgaard ved skud af depotejer Viggo Olsen
Venstre vinge   Landsretssagfører K. Westergaard ved skud af restauratør H. Andersen
Højre vinge   Produkthandler Robert Jacobsen ved skud af gårdejer Carl Rasmussen
Brystpladen   Glarmester Cai Christensen ved skud af forhenværende mejeribestyrer H.L. Christiansen


Fuglekongens historie og anekdoter:

Cai Christensen deltog ikke selv ved fugleskydningen, da han var på udenlandsrejse. Da han på hjemturen nærmede sig Roskilde, blev han ved bygrænsen modtaget af en af sine svende, der lagde sig på knæ på vejen og "bevæget" sagde: "Velkommen hjem, Deres Majestæt".

* * * * * * * * *

Under fugleskydningsfrokosten den 1. juli 1975 modtog fuglekongen fra 1959, Cai Christensen, 25 års erindringstegn.

* * * * * * * * *

Glarmester Cai Christensen modtog 40 års erindringstegnet ved fugleskydningsfrokosten i 1990.

* * * * * * * * *

I juni måned 1993 blev der indbudt til åbning af samlingen i Palægården. Fuglekongen fra 1959, glarmester Cai Christensen, havde skænket glasmontre til diverse ting. Den senere fuglekonge i 2003, Franz Goldbach, havde skænket renovering af lokalerne samt efterrenovering af Håndværkeren. Skydebror John Pedersen, "Boston" skænkede en mandsmannequin i fuld størrelse, påklædt fra top til tå, i et antræk, som det ville være ønskeligt, at alle skydebrødre møder op i til fugleskydninger. Denne mannequin bar kongebåndet i en glasmontre, når skærfet ellers ikke skulle bruges.

* * * * * * * * *

Fuglekongen fra 1959, glarmester Cai Christensen, modtog erindringstegn for 50 års medlemskab under fugleskydningen i 2000.

* * * * * * * * *

Fuglekongens søn, Ove Christensen, blev efterfølgende selv fuglekonge i 2011.

* * * * * * * * *

Fuglekongen stod den 27. marts 1973 som proponent for begge sine sønner, Poul Erik Christensen og den senere fuglekonge, Ove Christensen.

* * * * * * * * *

Se fuglekongens velkomstbrev i selskabet her.

Årets historie og anekdoter:

Da fuglen var skudt ned, blev der affyret ni kanonslag for at markere nedskydningen for fuglekongen.

* * * * * * * * *

Mejeribestyrer H. L. Christiansen blev kongeskytte i 1951, 1957 og 1959.

Tilbage til listen