Forrige recordNæste record  1961 Hans Christian Jacobsen


20. juni • I Hotel Prindsens have

Født: 19. juli 1904 • Død: 12. december 1988

Levnedsbeskrivelse:

Ejendomshandler, Roskilde. Blev optaget i fugleskydningsselskabet i 1956, æresmedlem fra 1981. Medlem af bestyrelsen fra 1958 til 1984. Har i hele perioden været med i skydeudvalget og var i en lang årrække formand for dette.
H. Chr. Jacobsen sad i en årrække i bestyrelsen for Roskilde Borger-, Håndværker og Industriforening. For de radikale var han i en periode formand for agitationsudvalget og ejendomsvurderingsmand.

 

I 2008 gav H. Chr. Jacobsens datter, Aagot Steffensen, følgende levnedsbeskrivelse af sin far:

Far var oprindelig uddannet grovsmed. Under krigen boede vi i Otterup på Fyn, hvor far blandt andet skoede heste.
Da vi kom til Roskilde, boede vi i et halvt år hos fars forældre på Vindinge Lillevang, inden far købte Borgediget 11.

Omkring 1954 opbyggede far en plexiglasfabrik i Hedehusene. Desværre brændte fabrikken kort før opstarten. Det gav nogle problemer med forsikringsselskabet, der kun ville erstatte 30.000 kr., da der ikke var betalt på forsikringen i særlig lang tid.
Sammen med Hans Henning Jensen startede far virksomheden Styrolit på Maglekildebakken. Senere flyttede fabrikken til et nedlagt hønseri på Østre Vindingevej.

Da jeg var barn, handlede far mest med landbrugsejendomme. Af og til fik jeg lov til at køre med, når han skulle ud at vurdere dem. Det var nogle dejlige timer, far og jeg havde sammen alene.
En overgang spillede far kegler. Her kom jeg også af og til med, når der var udekampe. Jeg blev kaldt deres "lille maskot".

Far var også indblandet i handlen af området, der senere skulle blive til Forsøgsstation Risø.

Far kom engang hjem med et flot vægtæppe. Han havde mødt en mand, der manglede penge til husleje. Han havde kone og mange børn. Han havde to ting af værdi, tæppet og konens pels. Far købte tæppet, for som han sagde til manden "jeg tror ikke, at din kone ser så godt ud med tæppet på, og pelsen varmer hende nok også bedre".

Far kaldte en spade for en spade, og han var den samme, uanset hvem han talte med.

Min far havde et meget stort hjerte, og jeg savner ham stadig. Men jeg kan også mærke, at han er her og stadig passer på mig.

 

En lokalavis i Roskilde havde den 12. juli 1974 en artikel om H. Chr. Jacobsen i anledning af hans forestående  70 års fødselsdag. I denne artikel kan blandt andet læses:

 

 

 

Det var faktisk en enøre, der gav mig eksistensberettigelse. Som ung skomagersvend ville min far gå over et gangbræt ved rendestenen i Algade ved hjørnet af Allehelgensgade. På modsatte side ville en ung dame også gå over. Midt på gangbrættet bøjede de sig samtidig ned efter en enøre, som lå på brættet - og slog hovederne sammen. Den unge dame blev senere mig mor. Så den enøre fik stor betydning for mig.

Ejendomshandler Hans Christian Jacobsen, Borgediget 11, som fylder 70 år fredag den 19. juli, kan som få huske enkeltheder fra sin barndom i Roskilde og er en morsom fortæller. Selv de mindste detaljer fra en ofte lang hverdag erindrer han.
Da jeg var 7 - 8 år, gik jeg sammen med en bror og kusine til danseundervisning på "Fjordvilla". Det kostede hele 35 øre om måneden pr. deltager, men min far ville have "kvantumsrabat, fordi vi kom tre til undervisning og fik prisen ned til 25 øre om måneden.
Han ville have noget for pengene og skældte mig ganske gammeldags ud, da jeg en enkelt gang skulkede fra dansen.
Disse ting lærte mig senere, at man bogstaveligt og i overført betydning skal samle de små penge op, for ellers får man ikke de store penge, og man skal prøve at få det mest mulige ud af dem.

Som 9-årig boede jeg i "Blegdammen". Min far gik post på den lange rute til Nymølle og Vindinge Lillevang og var skomager om aftenen. Jeg var bydreng hos købmand Albert Hansen og fik den fyrstelige løn af 5 kr. om måneden. Efter seks måneder spurgte jeg om lønforhøjelse - en hel krone forlangte jeg. Købmanden kunne gå med til 50 øre, og så sagde jeg op.
Min karriere som bydreng fortsatte hos bagermester Petersen, Algade 44, hvor jeg fik kost og logi plus 5 kr. om måneden, og der boede jeg så til min konfirmation. Drikkepengene skulle jeg aflevere i en sparebøsse, og pengene blev sat ind i banken til konfirmationen, som jeg altså betalte selv.
Blandt bagermesterens kunder var antikvitetshandler Mellerup - Gustav Wieds "Tummelumsen" - som altid skulle have to overkryddere, fordi der var mere "gods" i dem end i underkrydderne. Regningen skulle jeg komme med én gang om måneden på et bestemt klokkeslæt, for ellers fik bagermesteren ikke sine penge før måneden efter på samme klokkeslæt.

Inden konfirmationen havde jeg truffet den faste beslutning, at jeg ville være smed.
Hver morgen ved 6.30 tiden kom jeg med morgenbrød til smedemester Olsen, "Det kolde ben", og om vinteren fik jeg min varme ved smedens esse. Det varme kunne jeg godt tænke mig.
Jeg kom i lære som maskinsmed på "Selandia" hos Mandrup og fulgte med over hos Hammerboe, hvor jeg efter fem år blev udlært. Jeg kom tilbage til "Selandia" som svend og var snart inde i fagbevægelsens organisationsarbejde. Allerede som 10-årig havde jeg prøvet at være øverste templar i afholdslogen. Min far var alle dage afholdsmand.
Foreningsarbejdet interesserede mig også, og jeg var med til at lave en lærlingeforening for smedene som bestyrelsesmedlem i Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund. På Kerteminde Håndværkerhøjskole havde jeg lavet mit svendestykke, og jeg var på tillidsmandskursus. Desuden var jeg i mange år formand for smedenes sygekasse og er stadig medlem af den.
Så kom 30´ernes arbejdsløshed, men jeg fik arbejde på Roskilde Maskinfabrik i Jernbanegade og havde i slutningen af 30´erne kunnet lægge 500 kr. til side og købte et hus. På smede-kongres i Roskilde kom jeg i forbindelse med en kollega, og det resulterede i, at jeg købte en smede- og maskinforretning i Otterup på Fyn i 1944, men tre år efter solgte jeg den og flyttede tilbage til Roskilde med familien.

Jeg købte ejendommen Borgediget 11 for 65.000 kr. af bladhandler Hansen - den står i dag til en ejendomsværdi på 400.000 kr. Tanken var at lave et maskinværksted, men da det var færdigt, kom grosser Villy Jensen, som ønskede at leje det til sin engrosvirksomhed.
Så fandt jeg på noget andet. Jeg fik pludselig indkøbstilladelse til en Citroen i Frederikssund, og med den startede jeg en lillebilforretning. Jeg fik forbindelse med Taxa og havde blandt andet mange ture med skuespillerinden Bodil Ipsen som kunde. Hun foretrak at køre i min nye bil rundt på Sjælland, og jeg fik altid en femmer i drikkepenge af hende.
Hvornår kommer vi frem til ejendomshandler H.C. Jacobsen?
Nu. En brolægger på Præstemarksvej spurgte mig en dag, om jeg ikke kendte en mand, der ville købe hans hus, for jeg kendte så mange mennesker.
Det ordnede jeg og tænkte: Det var en nem måde at tjene 300 kr. på. Hvorfor ikke fortsætte med det? Det gjorde jeg så.
Jeg havde min lillebilforretning i tre år indtil 1952, og var så ejendomshandler. Jeg startede sammen med ingeniør Hans Henning Jensen firmaet "Styrolit" i 1956, men for fem år siden trak jeg mig tilbage.
Den 1. november i år er det 25 år siden, jeg startede "Roskilde Ejendomscentral". Som tiden dog går.

Hvilken ejendomshandel har været den største?
Det var vel nok, da kammeradvokaten overdrog mig den opgave at opkøbe landejendommen i Margrethehåb til kommunen. Desuden har jeg haft med udlejningen af de mange lejligheder, blandt andet i Kongebakken, at gøre for Gunner Poulsen, direktør Niels Jensen og arkitekt Bjørlig.
Hvilken tid har været den bedste?
Så afgjort på Fyn, for fynboerne er så hjælpsomme. Jeg var dog ikke klar over, at fordi jeg købte smede- og maskinværkstedet i Otterup, havde jeg købt meget andet samtidig. Jeg var ikke så lidt forbavset, da jeg en dag opdagede, at jeg stod på stillerlisten for Det Radikale Venstre ved et folketingsvalg. Jeg, der alle dage havde været socialdemokrat.
Det havde skolelærer Rasmussen, der senere blev amtsborgmester, sørget for som formand for de radikale. Jamen, har du ikke overtaget værkstedet efter den gamle smed? Jo, det havde jeg da. Ja, så er du også opstiller for de radikale, for det var han. 14 dage senere blev jeg kaldt til brandøvelse på geværfabrikken i Otterup. Hvorfor nu det? Jo, min forgænger på værkstedet havde været brandmand, og man mente, at det hverv havde jeg automatisk overtaget.

 

 

 

Læs også artiklen Bordet fange selv for en fuglekonge

Skiven:

En åben hånd med nogle fabriksbygninger. Bag hånden er en lyseblå trekant og nedenunder et banner påskrevet:

                 EJENDOMS CENTRALEN 


Skiven er i 2016 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven er udstillet på Roskilde Rådhus.

Skiven måler 50,5 cm i diameter.

H. Chr. Jacobsen blev efterfølgende utilfreds med den skive, han havde givet til selskabet, da han blev kåret til fuglekonge. Han lod derfor i 1980 fremstille en ny skive med Hroar og Helge som motiv - og kunstneren var Carlo Kornerup Hansen, som både før og siden stod for en række skiver.
Imidlertid var det ikke i overensstemmelse med selskabets regler, hvorfor man afslog at udskifte skiven. Selskabet foreslog at lade den ny skive påsætte på bagsiden af den oprindelige. Dette blev dog aldrig til noget.
Denne skive er selskabets ejendom. Den måler 36,8 cm i diameter. Den "ekstra" skive kan ses under "billeder".

Skiven malet af:

Robert Christensen

Kongeskytte:

Hardy Henriksen

Årets vindere:

Ringen   Glarmester Cai Christensen ved skud af murermester Otto Johansen
Kronen   Kørelærer W. Dedenroth ved skud af ostehandler A. Hvalø Hansen
Højre klo   Ingeniør Hans Jensen ved skud af købmand C.E. Johansen
Venstre klo   Fabrikant Carl Larsen ved skud af sadelmager E. Sørensen
Halsen   Muremester S. Poulsen ved skud af plantageejer H. Banghøj Andersen
Halen   Fabrikant H.C. Nielsen ved skud af gårdejer Holger Olsen
Venstre vinge   Gårdejer Alfred Petersen ved skud af skræddermester Hans Jørgen Jensen
Brystpladen   Ejendomshandler H. Chr. Jacobsen ved skud af fabrikant Hardy Henriksen


Fuglekongens historie og anekdoter:

På generalforsamlingen den 20. marts 1956 blev ejendomshandler H. Chr. Jacobsen indballoteret i selskabet.  Som proponent stod selskabets senere æresmedlem, Peter Hans Ingemann Petersen. H. Chr Jacobsen blev efterfølgende fuglekonge i 1961.

* * * * * * * * *

Som regerende fuglekonge skød H. Chr. Jacobsen brystpladen ned for Johannes Berhelsen i 1962.

* * * * * * * * *

Fuglekongen fra 1961, ejendomshandler H. Chr. Jacobsen, stod ved indskydningen den 3. juli 1972 som proponent for glarmester Johannes Dahl. Johannes Dahl blev fuglekonge i 1980.

* * * * * * * * *

I efteråret 1982 - til foråret 1983 var der en del polemik omkring nogle dispositioner, skydeudvalgsformand H. Chr. Jacobsen havde foretaget. Dels var der efter bestyrelsens opfattelse brugt penge, der ikke var bevilget, til en udstilling, og dels havde H. Chr. Jacobsen uden godkendelse ombyttet den malede skive, han havde givet selskabet i 1962, efter at han året før var blevet kåret til fuglekonge.
På bestyrelsesmødet den 2. april 1983 blev H. Chr. Jacobsen pålagt at hænge den malede skive op, han havde givet den dag, han abdicerede som fuglekonge.
Efter denne afgørelse meddelte H. Chr. Jacobsen, at han med øjeblikkelig virkning nedlagde sit mandat som formand for skydeudvalget.

* * * * * * * * *

H. Chr. Jacobsen påtog sig formandskabet for jubilæumsudvalget i forbindelse med selskabets 200 års jubilæum den 28. august 1987.

* * * * * * * * *

To fuglekonger blev mindet ved årets generalforsamling den 20. marts 1989. Det var H. Chr. Jacobsen fra 1961 og Jens Fr. Hansen fra 1987. Derudover mindes skydebrødrene Mads Poulsen og Villy Poulsen. Der blev afholdt to minutters stilhed. Æret være deres minde.

Årets historie og anekdoter:

På bestyrelsesmødet den 2. marts 1961 var der enighed om, at formanden skulle undersøge, ved Kongens Adjundant, om Hans Majestæt Kong Frederik IV havde lejlighed til - efter indbydelse -, at være til stede ved fugleskydningen på jubilæumsdagen i 1962.

* * * * * * * * *

Hvorfor fugleskydningen blev afholdt i juni måned er uvist. Tidens love foreskrev, at arrangementet skulle foregå i juli måned.

* * * * * * * * * 

Under frokosten ved fugleskydningen i 1961 foreslog sagfører Poul Krüger i en tale, at selskabet skulle anskaffe sig en fane med henblik på det forestående jubilæum. Alle var meget begejstrede for tanken, som medførte, at der under kaffen blev samlet ca. 700 kr. ind til formålet. På bestyrelsesmødet den 6. november blev det besluttet at bruge Dannebrog i fanen. Da man ikke mente, at de indsamlede penge ville slå til, besluttede man samtidig at tage restbeløbet fra skydebanefondet.
Fugleskydningsselskabets første fanebære blev gårdejer Poul Jensen, der virkede fra 1962 til 1975.

* * * * * * * * *

Fugleskydningsselskabet indledte i 1961 forhandlinger med Roskilde Håndværkerforening om overtagelse af fugleskydningen. Disse forhandlinger blev dog ikke til noget i første omgang. Man skulle frem til 1964, før der skete noget.

Tilbage til listen