Levnedsbeskrivelse:

Restauratør. Indballoteret i fugleskydningsselskabet den 19. juni 1961, hvor købmand Andreas Cramer stod som proponent.

I 2008 gav fuglekongens barnebarn - Sanne Hansen - sin farfars levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

Min farmor og farfar boede på Hestetorvet 10. Sammen fik de min far, John, og min faster, Lizzi.
Som jeg ved det, var min farfar altid tjener og senere i livet restauratør. Han havde en tid det, der senere kom til at hedde "Ritz" på Hestetorvet, og endnu senere en del andre navne. Da han afstod stedet, var det til sin svigersøn, Erhard Hansen, der altså var gift med min faster.
Farfar var restauratør flere steder. Jeg ved, at han har haft "Fjordvilla", og "Herthadalen" i Lejre. På et tidspunkt havde han også restaurant i Køge.
Det var min farfar, der etablerede "Paghs Cafeteria" på Hestetorvet. Han blev dog ikke restauratør der. Det blev min far.
Det var Fritz Goldbach, der malede min farfars fuglekongeskive. Vores familie var rigtig gode venner med familien Goldbach. Flere gange i min barndom rejste vore familier på ferie sammen.
Da farfar døde, flyttede min farmor, Dina Pagh, til en lejlighed over forretningerne på Algade 35. Senere kom hun over på Lillehjemmet på Dronning Margrethes Vej. Her levede hun sin sidste tid.

Læs mere i artiklen Dansant på Tuttesti.

Skiven:

Et våbenskjold fra Frankrig, der symboliserede en sammenslutning af madeksperter.

Skivens kunstner, Fritz Goldbach, er far til fuglekongen fra 2003, Frans Goldbach. Frans Goldbach erindrer, at hans far malede skiven på køkkenbordet på Møllehusvej i 1969. 

Skiven er udstillet på Roskilde Rådhus.

Skiven måler 50 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven malet af:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Traditionen byder, at fuglekongen holder en tale for majestæten under fugleskydningsfrokosten. Svend Pagh var ikke den rutinerede taler og havde allieret sig med journalist Arne Jensen fra Dagbladet, da han skulle holde sin tale i 1969.
Svend Pagh, så en tid på det håndskrevne ark papir, hvorefter han sagde: "Jeg kan kraftedeme ikke læse, hvad den idiot har skrevet. Nå, skål for majestæten". Herefter løftede han glasset, og "talen" var slut.

* * * * * * * * * 

Fuglekongen var i en periode restauratør på "Fjordvilla", der lå mellem domkirken og byparken. Et stenkast længere nede end Provstevænget og Sct. Hans Kilde lå "Fjordvilla" på venstre hånd.
To frøkener af adelsslægten Lerche opførte i 1853 herskabsvillaen på Tuttesti, der senere skulle blive et velbesøgt spise- og dansested. I mange år var der danseskole på stedet. I slutningen af 1800-tallet, var det arbejderbevægelsens tilholdssted i Roskilde.
I sidste halvdel af 1950'erne var der dansant til "Carls glade drenge" eller "Arne Sundstrøms orkester, hvorefter i 1960'erne og 1970'erne Fjordvilla var et fast referencepunkt for pop- og pigtrådsmusikken i Roskilde. Fjordvilla havde faste ugentlige arrangementer for de unge. Hvor lørdag aften var for de unge på 40, var søndagen for teenagerne. Der blev spillet op til dans. Der var jitterbug og pigtrådsmusik med Johnny Reimar. Da pigtrådsbølgen gik højest, kunne man høre pigtråd på "Fjordvilla" tre gange om ugen. Der var plads til 1400 tilskuere i den største sal på Fjordvilla. Ved et pigtrådsmesterskab arrangeret af Børge-bladet, fortæller samme blad, at man nåede op på 1800 publikummer. Der har næppe været plads til at danse.
I kælderen på "Fjordvilla" indrettedes dansestedet "Light House", hvor jazz- og folkemusikken kom til. Der arrangerede jazzklubben Paramount koncerter. Paramount fik senere egne lokaler på Eriksvej og ophørte i 1970'erne med at spille jazz. I stedet blev det centrum for punkmusik i Roskilde.
"Fjordvilla" trak mange udenlandske navne til Roskilde, især i perioden 1967-69. Søndag den 16. april 1967 spillede The Yardbirds med Jimmy Page foran 1400 tilskuere. Musikeren Jimmy Page kom tilbage til Fjordvilla den 8. september 1968, med en ny konstellation af The Yardsbirds. Denne besætning på fire musikere skiftede kort tid efter navn til Led Zeppelin.
Engelske The Artwoods var på besøg flere gange. De gjorde sig bemærket med deres keyboardspiller Jon Lord, der senere, i 1968, vendte tilbage til "Fjordvilla" med Roundabout. Dette band skiftede kort tid efter navn til Deep Purple.
I 1970´erne var det en fast tradition blandt byens unge, at man mødtes på "Fjordvilla" som afslutning på den ugentlige byparkskoncert tirsdag aften.
"Fjordvilla" var egentlig et hus for fagforeningerne i Roskilde, og det var dem, der ejede det. I 1977 blev bygningen solgt til Roskilde Amt, der byggede en idrætshal på grunden. Mange kan stadig huske, da man rev huset ned.
Det var en milepæl, og for musikelskerne en uheldig en af slagsen, at "Fjordvilla" lukkede og slukkede i 1978. Sent i 1970´erne opstod et lille koncertfænomen, hvor bands spillede små koncerter af 20-30 minutters varighed på diskotekerne i større byer. Således også i Roskilde, hvilket var medårsag til "Fjordvillas" endeligt.

Årets historie og anekdoter:

Selskabets mangeårige bestyrelsesmedlem, cykelhandler Alfred Kragh, var afgået ved døden, og suppleanten, forvalter Poul Hald, var indtrådt i hans sted. På bestyrelsesmødet den 23. februar 1968 blev det besluttet, at A. Hvalø Hansen skulle tale med enkefru Kragh om en kikkert, der havde tilhørt hendes mand. Kikkerten var bortkommet eller stjålet på Hotel Prindsen. Knud Svarre Nielsen blev pålagt at undersøge de forsikringsmæssige forhold i denne anledning.

* * * * * * * * *

På samme bestyrelsesmøde den 23. februar 1968 blev det oplyst, at formanden, købmand C.E. Johansen, havde modtaget en indbydelse fra Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab til middag på Sølyst. Man enedes om, at formanden repræsenterede selskabet og vedtog, at selskabet afholdt de udgifter, der måtte være forbundet hermed.

* * * * * * * * *

På generalforsamlingen den 25. marts 1968 mindes formanden, købmand C.E. Johansen, to skydebrødre, der var afgået ved døden siden sidste generalforsamling. Det var æresmedlem og tidligere formand, forhenværende depotejer Carl Hansen, og bestyrelsesmedlem, cykelhandler Alfred Kragh.

* * * * * * * * *

På generalforsamlingen i 1968 blev det oplyst, at selskabet på dette tidspunkt talte 177 skydebrødre - det største antal nogensinde og et godt tegn på, at selskabets trivedes. Dette havde også kunnet aflæses ved fugleskydningen i 1967, hvor der havde deltaget omkring hundrede skytter og efterfølgende ved torskegildet, også i 1967, hvor cirka 40 skytter deltog.

* * * * * * * * *

Forvalter Poul Hald, der var indtrådt i bestyrelsen ved Alfred Kraghs død, blev på generalforsamlingen i 1968 valgt ind som bestyrelsesmedlem.

* * * * * * * * *

Cykelhandler Niels Kragh blev indballoteret i selskabet ved generalforsamlingen i 1968. Som proponent stod formanden, købmand C.E. Johansen. Niels Kragh var søn af netop afdøde bestyrelsesmedlem, cykelhandler Alfred Kragh.

* * * * * * * * *

Ved indskydningen den 1. juli 1968 blev Søren Smidt indballoteret i selskabet. Søren Smidt blev efterfølgende fuglekonge i 1981.

* * * * * * * * * 

Årets fugleskydning blev afholdt i det smukkeste sommervejr. Hedebølgen hvilede tungt over plænen, så armene blev bukket flittigt for at holde den værste varme på afstand.

* * * * * * * * *

I anledning af et gæstebesøg deltog formanden for Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskabs formand, landsretssagfører, generalkonsul Eugen Olsen ved fugleskydningen i 1968.
Under frokosten fik gæsten ordet og talte om fugleskydningsselskaberne, blandt andet om, hvordan der i gamle tider var stiftet disse skydelaug og fugleskydningsselskaber, hvoraf adskillige var flere hundrede år gamle.

* * * * * * * * *

Gårdejer Jens P. Nielsen, Tågerup, modtog 25 års tegnet ved fugleskydningen i 1968. Samme hæder var der til gårdejer Ole Henriksen, Overdrevsgaarden, der dog ikke var til stede.

* * * * * * * * *

Over 60 skydebrødre deltog ved torskegildet den 25. november 1968. Det var det højeste deltagerantal nogensinde.