Forrige recordNæste record  1834 Nicolai Christian Sveistrup


18. juli • Ved Børsen

Født: 18. februar 1786 i St. Hedinge • Død: 19. marts 1874 i Roskilde

Levnedsbeskrivelse:

Kaptajn, ejer af Hotel "Prindsen", medlem af byrådet, chef for borger- og brandkorpset, Ridder af Dannebrog og æresborger i Roskilde. Som unge blev han student, hvilket ikke var helt sædvanligt. Siden gjorde han militær karriere, deraf titlen.
I 1817 giftede Kaptajn Sveistrup sig med en søsterdatter til madam Anne Marie Rosted, værtinden på "Prindsen".
Kaptajnen og hustruen, Agate Johanne Hansen fik sammen to børn, først en søn der døde som 4-årig og siden en datter.

Kaptajn N.C. Sveistrup kom ind i fugleskydningsselskabet den 9. juni 1815 og stod som medlem til sin død i 1874, altså lige knapt tre snese år. Kort efter sin indtræden blev han sekretær, og det var ham, der, som protokolfører, beskrev, hvordan selskabet på et møde i maj 1825 besluttede at indlede et frieri til det andet fugleskydningsselskab. Grunden var elleve udmeldelser på een gang og dermed en væsentlig svækkelse.
Frieriet skulle, som det står i protokollen, fremføres ved "Det Borgerlige Fugleskydningsselskabs" Generalforsamling, som er bestemt at afholdes førstkommende Tirsdag Eftermiddag, at lade proponere en Forening for begge Selskaberne, for derved at opnå det egentlige Formaal for begge Selskaber, fælles venskabelig Morskab, som ikke er bebyrdet med alt for store Omkostninger". Roeskilde etablerede Skydeselskab var imidlertid ikke med på ideen, og man vedtog at fortsætte på Børsen.
Det kan meget vel have været de ret så betydelige udgifter i forbindelse med kongeværdigheden, der trykkede.
Men lige så afvisende, som skytterne på havnen havde været det i 1825, lige så imødekommende blev de året efter, da det viste sig, at også de have haft nedgang i medlemstallet. Den 26. september blev der holdt et møde på Postgaarden, hvorunder sammenslutningen af de to selskaber blev foretaget.
Man delte sol og vind lige, idet skydningen skulle foregå på Børsen - altså en cadeau til det ene selskab. Til gengæld blev det det andet selskabs dekoration, som fremtidige fuglekonger skulle bære. Den 31. maj kunne man holde en generalforsamling, der mundede ud i den festligste forbrødring.
Fredag den 20. juli 1827 var tidspunktet for den første fugleskydning i "Roeskilde forenede Skyde Selskab", og det blev en dag, som deltagerne sikkert aldrig har glemt, og som velsagtens har haft sine hovedpiner på samvittigheden.
Købmand Albert Kornerup blev udnævnt til æresmedlem, og man gik derefter over til at spise frokost inden skydningen. Da det imidlertid blev regnvejr om eftermiddagen, blev skydningen afbrudt, og man spiste igen - for så at gå i gang med skydningen nok engang, da det blev opholdsvejr. Da skydningen var slut, var det igen tid til et måltid.
Kaptajn Sveistrup, der blev dette års fuglekonge, endte sin beskrivelse af dagen med følgende:
"under munter samtale, sang, musik og kanonsalut, endtes dagen, idet man ønskede varigt held og skyldfri glæde for Roskilde forenede Skydeselskab".
Det har uden al tvivl også været en dag, der var værd at mindes.
Nicolai Christian Sveistrup blev fuglekonge i både 1827 og i 1834.
I 1852 blev kaptajnen æresmedlem i selskabet. Den 29. juli 1861 blev han ligeledes udnævnt til æresmedlem i det nye selskab. Formentligt gik han samtidig af som formand, idet det fremgår af jubilæumsbogen fra 1937, at Sveistrup den 3. maj 1861 tituleres directionens formand. Det gamle selskab var blevet rekonstrueret efter en truende konkurs, som var blevet afværget af skomagermester F. Pætges.

Læs mere i artiklen Da Prindsens lindetrær blev kappet med sabel samt igen den senere udgave af Da Prindsens træer blev kappet med sabel. Læs også artiklen Fra ynkelig ruin til byens stolthed

Skiven:

Prospekt af Roskilde fra havnen. På rammen står:

                 Roeskilde Fiords første Beseilings Aar
                 Gid Handel og Søefart florere

Det, som teksten hentyder til, er en af de gode ting, som den kun eet år gamle "Forskønnelsesforening for Roskilde Købstad" havde nået at udrette.
Man havde blandt andet ladet fjorden opmudre, så større skibe kunne anløbe havnen og dermed bevirke, at der kom gang i Roskildes handel til søs. Trods de gode viljer og mange bestræbelser lykkedes det ikke helt, men det blev dog væsentligt bedre med besejlingen af byen.

På skiven ses Roskilde Søbadeanstalt, der blev etableret netop i 1834.


Skiven er i 2013 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven er udstillet på Roskilde Museum.

Skiven måler 50,5 cm i diameter.

Kongeskytte:

Søren Borch

Fuglekongens historie og anekdoter:

Sveistrup nåede i sit liv at gøre sig upopulær hos kong Frederik VII. Historikerne har flere versioner af årsagen hertil, og den ene er, at Sveistrup engang ved en fejl havde overset et ønske fra grevinde Danner - og i den anden version hedder det, at Sveistrup påkaldte sig kongens irritation ved ikke selv at møde, da kongen ringede efter betjening. Da borgerskabet senere bad kongen hædre Sveistrup med et ridderkors, afslog kongen med den besked, at "en karl, der ikke vil betjene sin konge, ikke fortjener en medalje". Borgerskabet fik senere kongen overtalt, og Sveistrup fik korset. Han blev så glad for det, at han tog et ældre maleri af sig selv, han havde hængende i sin stue, under armen, gik over til Jakob Kornerup med det, og bad denne male ridderkorset ind på portrættet.

* * * * * * * * *

Kaptajn Sveistrups hustrus fætter var svigerfar til apoteker Christian Albrecht Jørgensen, der blev fuglekonge i 1833.

* * * * * * * * *

Stavemåder og udtalelser af navne kan i denne historiske periode være svær at fastslå, da det tilsyneladende ikke var noget, man gik særlig meget op i. Således finder man kaptajnens fornavn i to forskellige udgaver, alt efter hvilken kilde man bruger: Nicolai og Niels.

* * * * * * * * *

Ved generalforsamlingen den 9. juni 1853 genvælges kaptajn Sveistrup til dommer.

Årets historie og anekdoter:

På denne tid var det typisk for havnen, at der var ret mange skibe. På grund af den stadig særdeles effektive spærring ved Skuldelev, som vikingerne havde etableret, kunne kun mindre skibe, der ikke stak særlig dybt, komme helt ind i Roskilde Havn. Vikingernes forsvar af byen var - med andre ord - grunden til, at Roskilde aldrig blev en søfartsby. Der var ganske vist en anden sejlrende, men den havde det med at mudre til, og det er netop den, som kaptajn Nicolaj Christians Sveistrups skive dette år beskæftigede sig med.
Han viser havneområdet fra næsten den samme vinkel, som Peder Fischer gjorde i 1801. Men nu ligger der ret store skibe, både ved skibsbroen og for svaj.

* * * * * * * * *

Søren Borch blev kongeskytte i både 1827, 1837 og 1841.

Tilbage til listen