Forrige recordNæste record  1864 Otto Andreas Lund

29. juli • Ved Boserup Pavillonen

Født: 28. april 1822 i Roskilde • Død: 26. marts 1901 i Roskilde

Levnedsbeskrivelse:

Otto Andreas Lund var slagtermester og boede i Ringstedgade 8. Han var søn af slagtermester Jens Lund og Anne Margrethe Berg. Otto Andreas Lund blev døbt den 23. januar 1823 i Roskilde Domkirke. Samme sted blev han gift den 8. september 1858 med Ida Aurelia Jacobsen, der på det tidspunkt var 18 år. Otto Andreas Lund var enkemand ved sin død.

En søn til fuglekongen, Carl Lund, blev født den 17. december 1865. Han blev student fra Roskilde Katedralskole, og blev senere boghandler og forfatter.

Læs om fuglekongens slagterforretning, der senere blev museum her.

Skiven:

Der findes ingen kendt skive.

Fra omkring midten af 1850´erne begynder det at knibe for selskabet. Kun enkelte af kongerne afleverede en malet skive; de fleste nøjedes med et fotografi.

I 1859 hævdede digteren og kritikeren Charles Baudelaire, at fotografiet ville ødelægge kunsten, hvis de to ting blev blandet sammen. Man kan til dels give ham ret i dette tilfælde, hvor en række fuglekonger valgte det nye vidunder fremfor at give den traditionelle malede skive.

Skivens placering bemærkning:

Det formodes der er givet et fotografi, som er gået til

Tilbage til listen