Forrige recordNæste record  1885 Niels Lauritz Christensen


2. juli • Ved Boserup Pavillonen

Født: 13. marts 1837 i Roskilde • Død: 13. maj 1923 i København. Begravet i Roskilde

Levnedsbeskrivelse:

Urmager i over 30 år i Roskilde, senere telefondirektør i Roskilde, Skomagergade 34. Oprettede i 1886 en lokal telefonstation i Roskilde.

Niels Lauritz Christensen var en mand med blik for det nye i tiden, og i 1886 oprettede han den lokale telefonstation i ejendommen Skomagergade 34. Stationen flyttede senere til Flensborgs ejendom på Stændertorvet, hvor man ville kunne se et vældigt monstrum af ledninger og master over denne bygning. I 1896 solgte han stationen til Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab, men han vedblev at være dens bestyrer, til han i 1911 trak sig tilbage og flyttede til København. Han betegnes som en elskværdig og gemytlig mand.

Translatør C.M. Feigh havde sit barndomshjem i Skomagergade 34, som hans far, glarmester Vilh. Feigh, havde købt i 1873. I "Jul i Roskilde 1942" fortæller han minder om Skomagergade:

"En dag stod der i "Roskilde Avis", at De danske Spritfabrikker for enden af Langelinje (Ringstedgade) havde etableret eget elektricitetsværk, og - så forunderligt det lød - snart ville være oplyst af elektrisk lys. Det varede nu heller ikke længe, før der blev etableret telefonforbindelse mellem København og Roskilde - og Roskildes første telefon-central fik til huse i selve mine forældres ejendom, som til dette formål blev udstyret med et firkantet trætårn, hvor alle byens luftledninger samlede sig. Den nye tid havde i al stilhed holdt sit indtog i min fødeby!"

Læs mere i artiklen Da Roskilde fik telefon og den senere udgave af Da Roskilde fik telefon

Skiven:

Døden udjager den gamle fuglekonge, da rådhusuret slår 12. I baggrunden Roskilde Domkirke. På rammen to høretelefoner.

Ind imellem er der nogle yderst originale og festlige motiver på skydeskiverne. Et af dem har urmager og senere telefondirektør Niels Lauritz Christensen stået for. Han blev fuglekonge i 1885 og fik lavet en skive, der dels har to telefontragte og dels viser, hvordan døden jager den gamle fuglekonge ud i det øjeblik, da uret på rådhustårnet slår 12. Kongen, der er i fuldt skrud, styrter af sted med bandoleret slaskende omkring sig og taber i skyndingen sin ene tøffel. Mere uhøjtideligt kan man vel ikke markere afslutningen på en regeringstid. 


Skiven er i 2015 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris. Konserveringen blev sponsoreret af Frank Holmstrup.

Skiven er udstillet på Roskilde Rådhus.

Skiven måler 41 cm i diameter.

Kongeskytte:

Niels Lauritz Christensen - fuglekongen selv

Årets vindere:

Ringen   Sagfører Schinkel ved skud af guldsmed Gold
Halsen   F. Wismann ved skud af P. Lassen
Halen   P. Berthelsen ved skud af P. Lassen
Venstre vinge   N.L. Christensen ved skud af N.L.Christensen - eget skud
Højre vinge   N.L. Christensen ved skud af N.L.Christensen - eget skud
Brystpladen   T. Brussenius ved skud af N.L. Christensen


Fuglekongens historie og anekdoter:

Niels Lauritz Christensen blev fuglekonge i både 1885 og 1889 med sig selv som kongeskytte. Han var ligeledes kongeskytte i 1884.

* * * * * * * * *

Fuglekongens skydeevner fremgår tydeligt af årets protokol. N.L. Christensen blev skytte for de sidste tre præmier, venstre vinge, højre vinge og brystpladen.

Årets historie og anekdoter:

Der knytter sig tilsyneladende lidt usædvanlige omstændigheder til fuglekongeværdigheden i 1885, hvor det tydeligt fremgår af selskabets protokol, at N.L. Christensen er kongeskytte for T. Brussenius, Hvalsø. Det fremgår også af protokollen, at samme skydebroder er udmeldt af selskabet i 1885.  Der kan af gode grunde kun gisnes om årsagen hertil - måske har forpligtelserne været for overvældende - måske er den pågældende skydebroder af andre grunde rejst fra lokalområdet, men uden at det iøvrigt er nævnt med et eneste ord i protokollen, så det kan tyde på at bestyrelsen har valgt at lade kongeskytten indtræde i værdigheden.
Periodens fugleskydningsresultater viser iøvrigt, at N.L. Christensen har været en særdeles dygtig skytte, så mon ikke der har været almindelig opbakning til denne beslutning.

* * * * * * * * *

Det kan også tænkes, at kåringen af N.L. Christensen som fuglekonge var i overensstemmelse med selskabets love. Lovene i skrivende stund siger:

”Nedskydes kongegevinsten for et medlem, som ikke har mulighed for eller ikke har ønsket at være fuglekonge, erholder han den næstbedste gevinst og den, som denne gevinst er tilfaldet, får kongegevinsten og bliver Selskabets fuglekonge. Skulle det medlem, hvem næstbedste gevinst er tilfaldet, heller ikke have mulighed for at være fuglekonge, går den til den tredjebedste og så fremdeles”.

Lovene for 1885 er ikke kendte. Men var de som nu, var det helt efter reglerne, at N.L. Christensen blev fuglekonge, idet han vandt højre vinge, sågar også ved eget skud. Nærmest som et ægte hattrick vandt N.L. Christensen også tredjepræmien, venstre vinge, ligeledes ved eget skud.

Tilbage til listen