Levnedsbeskrivelse:

Hans Winther var søn af Jørgen Frederik Winther, der i 1835 fik borgerskab som garver og grundlagde et garveri på hjørnet af Allehelgensstræde og Raadhustorvet. Hans Winther overtog sin faders virksomhed i 1882, og han installerede blandt andet en 2-hestes dampmaskine og beskæftigede tre mand.

Et garveri var en absolut ildelugtende og stærkt forurenende virksomhed, så beliggenheden lige midt i byen ved byens torv har uden tvivl været en belastning for omgivelserne, ikke mindst når "pyren", et ekstra stinkende fluidum af opløst hønsegødning, efter at have gjort tjeneste i garveriet blev lukket ud i strædet, og gennem byens rendestene fandt vej til fjorden.

Med økonomisk støtte fra byens store mæcen, agent og købmand O.H. Schmeltz, blev garveriet eksproprieret i 1898 - garveriet blev fjernet og Allehelgensstræde blev udvidet til den nuværende Allehelgensgade, og tilbage blev den vel nok smalleste butiksejendom i Roskilde.

Hans Winther opførte et nyt garveri i Skovbogade samme år, og i 1901 var der på fabrikken og i forretningen ansat ni faglærte garversvende og fire ufaglærte. Garveriet og butikken blev i 1908 overdraget til sønnen Jørgen Winther og svigersønnen Florentin Flack.
I 1914 blev Hans Winthers garveri omdannet til et aktieselskab og fusioneret med Danmarks største remfabrik under navnet "The Dominion Belting Co. og Winthers Garverier". Garveribygningerne er nu nedrevet og på stedet er bygget Roskildes nye politistation, som blev indviet i 2008.

Jørgen Winther forlod den gamle virksomhed i forbindelse med stiftelsen af det nye aktieselskab, og han byggede i 1915 sin egen garverivirksomhed på Kamstrupsti - i dag Eriksvej - og her udnyttede han sin patenterede viden om en ny kromgarvemetode, og i 1918 var arbejdsstyrken på 35 mand, som hovedsageligt fremstillede kromgarvet sålelæder, som blev solgt under navnet "bjørnlæder".

Læs mere i artiklen En legende i selskabet

Skiven:

På baggrund af et Dannebrogsflag ses en fuglekongen fra 1787, Peder Brønich og fuglekongen selv, med prospekter af dennes bolig i Bondetinget og af skydepladsen ved Børsen.
Allernederst på denne 100 års jubilæumsskive ses to årstal 1787 - 1887.

At portrættere den første fuglekonge på en skive 100 år efter hans kåring er måske lidt af en tilsnigelse. Der findes ikke noget kendt billedmateriale som viser Peder Brønnich.  Det var cirka 75 år før fotografiapparatet blev opfundet, og selv om tidens portrætkunstnere havde gode tider med at portrættere samtidens borgerskab, har vi desværre ikke et portræt af Peder Brønnich.
Det nærmeste vi kan komme et billede af Peter Brønich er Hans Winthers sikive.
Hverken Hans Winther eller den ukendte kunstner kunne af gode grunde have set Peder Brønnich, så portrættet er et bud på hvordan Peder Brønnich kunne have taget sig ud i 1787, og inspirationen til udformningen af klædedragten er tydeligvis skiven fra 1793.

Skiven måler 53 cm i diameter.

Skivens placering:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Hans Winther var bror til Christian Winther, fuglekongen fra 1875.

* * * * * * * * *

En særdeles god skytte var garvermester Hans Winther, der blev fuglekonge i 1886. At han virkelig kunne skyde fremgår tydeligt af protokollen, der fortæller, at han ikke alene skød brystpladen ned, han tegnede sig også for venstre vinge og halspladen. Garvermesteren lod lave en smuk skive med det tilstundende jubilæum i tankerne: På baggrund af et Dannebrogsflag ses en skydebroder fra 1787. Man har kopieret dragten fra 1793- skiven, men selvfølgelig skal det være selskabets første, kendte fuglekonge, Peder Brønich. Over for ham står Hans Winther selv i kjole og hvidt og med høj hat, og symboliserer på denne måde skydebroderen et hundrede efter. Kongeinsignierne og to stangrifler er også med, og desuden ses Bondetinget, hvor Hans Winther boede.
På Peder Brønichs side ses skydemålet ved jorden. Allernederst på denne 100 års jubilæumsskive ses to årstal 1787 - 1887.

* * * * * * * * *

Hans Winther var en særdeles god skytte. Han var medlem af flere skytteforeninger og vandt præmier landet over.
Blandt selskabets klenodier er to smukke æsker, der hver indeholder otte sølvplader, som Hans Winther har vundet under skydekonkurrencer.

* * * * * * * * *

Hans Winther blev kongeskytte i såvel årene 1876, 1883 og 1886.

* * * * * * * * *

Det skulle vise sig, at Hans Winther blev ved med at være fuglekonge lidt længere end de fleste, for den festlige jubilæumsfugleskydning trak så længe ud, at der først blev kåret en ny konge dagen efter.

* * * * * * * * *

Ikke mange år efter det festlige 100 års jubilæum i 1887 løb selskabet ind i vanskeligheder. Medlemstallet sank mærkbart fra 54 i jubilæumsåret til 34 i 1889, hvor oven i købet tre medlemmer af bestyrelsen ikke ønskede genvalg på generalforsamlingen. Noget måtte altså gøres og det blev besluttet, ikke at vælge nogen ny bestyrelse, men at lade et udvalg på tre indtil videre "administrere selskabets affærer". J.P. Rasmussen, W.P. Jacobsen og Hans Winther blev valgt til dette hverv, og de viste sig at være yderst effektive. Tre uger senere indkaldte de tre administratorer til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev valgt en ny bestyrelse, og samme efterår blev der nedsat et lovudvalg, der lavede udkast til de love, som blev vedtaget i 1890.

* * * * * * * * *

Ved fugleskydningen i 1917 blev garvermester Hans Winther udnævnt til æresmedlem. Han havde da været selskabet en trofast støtte og en god skytte siden sin optagelse i 1866. Altså ikke mindre end 51 år. Selve æresemblemet havde garvermesteren fået året før, nu fulgte værdigheden med og samtidig blev det bekendtgjort, at Hans Winther havde skænket selskabet et sølvbæger.
Omkring århundredeskiftet fik selskabet af medlemmer gaver i form af ialt fire smukke sølvbægre. De blev i en periode brugt ved fugleskydningen, hvor kongeskytten og formanden samt den gamle og den nye fuglekonge udbragte en skål i det højtidelige øjeblik, hvor den nye fuglekonge blev kåret.
I dag opbevares bægrene på Roskilde Museum, til hvem selskabets har skænket klenodierne.

Årets historie og anekdoter:

Ved generalforsamlingen 1886 på Hotel Prindsen bemærkes det, at spritfabrikant og toldforvalter Treschow indballoteres. Treschow bliver siden alene omtalt som toldforvalter, så mon ikke den lidt pudsige sammenblanding af opgaver har haft en kort varighed. Mon ikke man også i 1886 kendte til det gamle mundheld om konsekvensen af at "sætte ræven til at vogte gæs".