Forrige recordNæste record  1887 Christian Løytved


25. august • Ved Boserup Pavillonen

Født: 6. maj 1839 i Skomagergade 22 • Død: 7. november 1908 i Skomagergade 24

Levnedsbeskrivelse:

Blikkenslagermester, gas- og vandmester, Skomagergade 24.

Christian Løytved overtog i 1884 forretningen efter sin far. I begyndelsen var den udelukkende baseret på vand- og gasarbejder med værksted i sidehuset og kontor på første sal i baghuset, hvorfra der var lagt et talerør ned til værkstedet. Han specialiserede sig blandt andet i små dampkedler, der blev installeret på herregårde og større proprietærgårde til brug ved mælkens behandling. Et dengang så fjernt sted som Fredericia fik han udstrakt sit virkeområde til. Men anlæggene fik deres dødsstød, da centrifugen blev opfundet, iøvrigt på Maglekilde Maskinfabrik på Maglekildevej.
Christian Løytved drev forretningen til sin død.  Hans afløser var sønnen, den senere graver ved Roskilde Domkirke, Einar Løytved. Han afhændede virksomheden i 1938 til gas- og vandmester Willy Schmüser, som døde i 1973.

Einar Løytved har i ”Jul i Roskilde” fra 1944 skrevet barndomsminder fra Skomagergade. Han mindes blandt andet ”Lysegilderne”. I gamle dage var det almindeligt, at både svende og lærlinge fik kost og logi hos deres mester, og sådan var det også hos Christian Løytved. Det var skik og brug, at man ved den tid, da man begyndte at arbejde ved lys, holdt et særligt festmåltid. Den pågældende aften mødte så svende og drenge i stiveste puds og tog plads ved bordet, Løytved for bordenden, derefter første svend, anden svend og så videre nedefter. På den anden side sad børnene og nederst madam Løytved. Traktementet var gerne flæskesteg med rødkål og brunede kartofler, derefter en ostepind og til sidst æblekage med flødeskum og et glas vin. Man havde så et par timers gemytligt samvær, hvor der var en cigar og en toddy til svendene.
I sine unge dage havde Christian Løytved i Berlin pådraget sig en blyforgiftning, der menes at have sin andel i den astma og bronchitis, som plagede ham gennem mange år. Når forretningen ikke lagde beslag på ham, og når det var rigtigt sommervejr, tilbragte han megen tid i haven. Om søndagen nød han gerne et stort krus mælk i lysthuset, og hans tamme krage ”Klaus” sad gerne på hans skulder.

Læs mere i artiklen Til lysegilde hos Løytved og den senere udgave af artiklen Til lysegilde hos Løytved

Skiven:

Forskellige former for køkkentøj i metal.


Skiven er i 2013 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris. Konserveringen blev sponsoreret af kongesidens sponsor.

Skiven er udstillet på Roskilde Rådhus.

Skiven måler 41 cm i diameter.

Kongeskytte:

William P. Jacobsen

Årets vindere:

Ringen   Kammersanger Simonsen ved skud af købmand P. Lassen
Halsen   Købmand Permin ved skud af købmand P. Lassen
Halen   Drejermester Rasmussen ved skud af købmand P. Lassen
Venstre vinge   Tømrermester Kornerup ved skud af malermester Christensen
Højre vinge   Malermester Christensen ved skud af smedemester Dreyer
Brystpladen   Gas- og vandmester Chr. Løytved ved skud af købmand W.P. Jacobsen


Fuglekongens historie og anekdoter:

Før Christian Løytved, havde fuglekongen fra 1854, Jacob Breum, været ejer af ejendommen Skomagergade 24.

 * * * * * * * * *

På generalforsamlingen 1890 meddelte formanden som afslutning, at der var skænket selskabet en mulktbøsse. Giveren ønskede at være ubekendt.
Mulktbøsse blev taget i anvendelse ved den første skiveskydning efter generalforsamlingen, og det nævnes igen i protokollen, at den kommer fra en ukendt giver.
I jubilæumsskriftet i forbindelse med selskabets 150 års jubilæum nævnes det fortsat, at mulktbøssen er givet af en ukendt giver.

I 200 års jubilæumsbogen nævnes det, at mulktbøssen " i 1890 var en gave til selskabet fra blikkenslagermester Løytved, der var dette års fuglekonge"
Der er sikkert tale om et særdeles kvalificeret gæt, i hvert fald med hensyn til hvem der har produceret den unikke "kaffekande", men der ses i øvrigt ikke at være fremkommet nye oplysninger, og for den gode ordens skyld skal vel tilføjes at Løytved blev fuglekonge i jubilæumsåret 1887.

Uanset hvem der var den glade giver, så går mulktbøssen fortsat rundt til selskabets sammenkomster.
Den, som ikke behørigt har sin fugl på, må bøde til mulktbøssen. En gang årligt slagtes mulktbøssen, så der kan blive "en lille en" til dem, der er med ved lejligheden.

* * * * * * * * *

Christian Løytveds virksomheds senere ejer, Willy Schmüsers havde Erik Hansen i lære. Erik Hansen blev fuglekonge i 2002.

* * * * * * * * *

Ikke kun forretningsmæssigt havde Christian Løytved forbindelse med Erik Hansen .
Der er formodninger om, at Christian Løytved i 1890 lavede mulktbøssen. Til gengæld vides det med sikkerhed, at Erik Hansen i 1996 lavede en afløser til mulktbøssen, da den gamle ikke kunne holde mere. Den ældste mulktbøsse er nu udstillingsgenstand, mens den nye er i aktiv brug.

Årets historie og anekdoter:

Jubilæumsfestligheder startede noget kaotisk. Den 12. august måtte holdes en ekstraordinær generalforsamling, blandt andet, fordi to af bestyrelsesmedlemmerne, guldsmed F. Gold og købmand W. Schmiegelow, havde nedlagt deres mandater som protest mod, at der ikke, som vedtaget på den ordinære generalforsamling i maj, var blevet afholdt fugleskydning den 7. juli. Den ekstraordinære generalforsamling ledes af toldforvalter Treschow, der året før var blevet skydebroder.
Man kunne ikke blive enige om valg af nye medlemmer, og til sidst vedtog man derfor et forslag om, at de to tilbageværende bestyrelsesmedlemmer, tømrermester H.J. Bruun Kornerup og tobaksfabrikant Vilh. Bang, indtil videre varetager selskabets interesser, og at der i anledning af den forestående jubilæumsfest "adjungeredes" denne af to mand bestående bestyrelse samt et festudvalg på fire medlemmer. Til dette valgtes købmand O.V. Simonsen, redaktør Julius Christjansen, malermester Christensen og guldsmed Gold. Disse skulle træffe de fornødne foranstaltninger til afholdelse af fugleskydning og jubilæumsfest, så man kom så tæt som muligt på den 28. august.

* * * * * * * * *

Året var selskabets 100 års jubilæum, Det blev et par festlige dage - og måske nætter.
For at komme så nær jubilæumsdatoen som muligt blev skydningen holdt sidst i august, hvad ikke var sket i mangfoldige år. Den 24. august om aftenen blev skiven hejst, smykket med laurbærkrans, silkebånd og årstallene for jubilæet. Derefter var der ballottering. Her blev blandt de optagne nye medlemmer valgt redaktør Georg Christensen, der siden i mange år var selskabets formand lige til sin død den 3. oktober 1926. Georg Christensen blev kåret til fuglekonge i både 1910 og 1912.
Selve festen fulgte dagen efter, den 25. august. Man kørte om morgenen i procession gennem byen ud til Boserup Pavillonen, hvor skydningen straks begyndte. Her blev ringen og den højre vinge skudt ned - og så gik man til frokost. Under den blev kammersanger N. Juel Simonsen udnævnt til æresmedlem, og der var de obligatoriske taler og sange, samt en kantate, der var skrevet til lejligheden. Og så, naturligvis en masse skåler. Fugleskydningen fortsatte om eftermiddagen, dog afbrudt af en pause, hvor hele selskabet tog opstilling på trappen og blev fotograferet.
Så gik man videre med skydningen, men evnen til at ramme må åbenbart være blevet svækket under frokosten, for protokollen fortæller:

"Da venstre vinge ikke blev nedskudt, blev det vedtaget, at der ikke skulle skydes mere efter denne gevinst. Der skulle i stedet skydes efter halen.
Såfremt venstre vinge skulle falde, tilfalder, gevinsten den skytte, for hvis skud den falder, såfremt det er på jernet, i modsat fald skal der skydes til skive efter den."

Det lykkedes for malermester Christensen at få has på den genstridige vinge - og derefter faldt halen. Men nu var mørket faldet på og skydningen blev indstillet, uden at brystpladen var skudt ned.
Brødrene samledes så for at gå ind til det festlige dækkede bord og en aften, der var rig på taler, sange og skåler tog sin begyndelse.

Det fremgår bl.a. af protokollen, at "For selskabets stifter, afdøde kjøbmand og stadskaptajn Brønniche, talte kjøbmand O.V. Simonsen, idet han bad dennes som æresgæst tilstedeværende sønnesønssøn møller Brønniche om at modtage skålen".

Det var jo en besnærende situation, at selskabets første fuglekonge's oldebarn kunne være tilstede ved 100 års jubilæet, men det bør nok nævnes, at møller Brønniches oldefar faktisk hed Søren Brønniche, og var bror til selskabets første fuglekonge Peder Brønnich. Søren Brønnich var heller ikke købmand, omend familien efterfølgende rummede flere købmænd men sådan kan det gå når historien går i arv fra generation til generation - eller når en velmenende skydebroder får historien lidt galt i halsen

Da alle emner for taler var udtømte, hævede formanden bordet og man spredtes i forskellige værelser til kaffen.
Beskrivelsen af denne jubilæumsaften sluttede i protokollen på følgende måde:

"Om aftenen var pavillonen smagfuldt illumineret med kulørte lamper og balloner. Rundt om plænen var der oprejst høje kandelabre, hvorfra det brændte blus. Efter at brødrene i nogen tid havde været samlet omkring punchebollerne, sluttede festen."

Næste dag blev skydningen genoptaget, og denne gang blev først halspladen, siden brystpladen skud ned af William P. Jacobsen for blikkenslager, gas- og vandmester Løytved, som blev den nye fuglekonge.
Skytten, købmand William P. Jacobsen, blev selv fuglekonge i 1909. Hans skive er desværre en af de mange, der ikke længere findes i samlingen.


Læs mere i artiklen Kaotisk start - festlig afslutning

* * * * * * * * *

I anledning af 100 års jubilæet blev udgivet et hæfte med fugleskydningsviser. Hæftet var på 30 sider og indeholdt 19 viser. Det var trykt på Julius Christjansens Bogtrykkeri.

* * * * * * * * *

Også i anledning af 100 års jubilæet blev trykt et otte siders hæfte på H.A. Müllers Bogtrykkeri, Roskilde. Hæftet indeholdt ligeledes sange.

* * * * * * * * *

I anledning af 100 år jubilæet blev der fremstillet en skive med et fotografi af skydebrødrene stående foran Boserup Pavillonen. Skiven måler 50 cm i diameter.

* * * * * * * * *

I årene efter selskabets 225 år jubilæum transskriberede skydebror Hakon Meinertz en del af teksterne fra de gamle protokoller. De originale stavemåder med mere blev bibeholdt. Den transskriberede tekst fra 100 års jubilæumsdagen lyder således:

1887 – 100-års jubilæum

Aar 1887, August 25 afholdtes Fugleskydningen.
Efter at have passeret Roskilde By i Procession paabegyndtes efter Ankomsten til den festligsmykkede Pavillon i Broserup, Skydningen.
Inden Brødrene var gaaede til Frokostbordet blev følgende Gevinster indskudt:
   Ringen ved P. Lassen for Kammersanger Simonsen
   højre vinge ved Malermester Christensen for Smedemester Dreyer.

   Ved Frokosten bød Formanden, Tømrermester Kornerup Velkommen, Fuglekongen talte for hans Majestæt Kong Christian den IX de og efter Afsyngelsen af en i Dagens anledning forfattet sang for den afgaaende Fuglekonge, Garver H. Winther; udbragte Formanden dennes Skaal, hvorefter Formanden proklamerede Hrr Kammersanger Simonsen R af Dbg. som Æresmedlem, hvilket modtages med Akklamation.
   Efterat en Kantate, som modtages med megen Bifald, var afsungen udbragte Redaktør Christiansen et Lev for det danske Sprog, hvortil han knyttede et Leve for Selskabets Æresmedlem, Kammersanger Simonsen.
   Formanden ønskede herefter Brødrene Velbekomme og hævede Bordet.
   Efter Frokosten fortsattes Skydningen og blev Resultatet følgende:    
   Da venstre vinge ikke blev nedskudt blev det vedtaget, at der ikke skulde skydes efter Gevinst, der skal altsaa skydes efter Halen. Saafremt venstre Vinge skulle falde, tilfalder Gevinsten den skytte for hvis Skud den falder, saafremt I er paa lernet, i modsat Fald skal der skydes til Skive efter den.
   Venstre Vinge for Tømrermester Kornerup ved Malermester Christensens Skud.
   Halen for Dreiermester Rasmussen ved P. Larsens Skud.
   Under Pause i Skydningen, blev der taget toende Fotografier af Selskabets medlemmer.
   Da Tiden var langt fremrykket og Mørket indtraadt indstilledes Skydningen og Medlemmerne samledes ved Festmiddagen - Foruden Selskabets Æresmedlem Kammer-sanger Simonsen var tilstede som særlig indbuden af Bestyrelsen.
    DHrr. Komponist Bartholdy,
     -”-     Kunstmaler Pacht,
     -”-     Skovfoged Kliwer,
     -”-     Møller Brønniche.
   Efterat Medlemmerne havde taget Plads ved det Festligsmykket Bord bad Formanden Brødrene Velkommen og holdtes de nedenanførte Taler.
    For Hans Maiestet Kongen af Selskabets Æresmedlem Kammersanger Simonsen.
     -”-  Danmark af Købmand O.V. Simonsen. –
Under Akkompagnement af Hrr Bartholdy afsang Hrr Kammersanger Simonsen en i Dagens Anledning affattet Kantate, som blev modtaget med jublende Hurra, hvorefter Redaktør Christiansen holdet Talen for Selskabets Dammer mindedes han specielt de i den senere Tid afdøde Æresmedlemmer Kjøbmand E.L. Kornerup og Farver H.P. Hammer samt Selskabets afdøde Formand Redaktør H.A. Møller, for hvilken der blev tømt et tavst Mindebæger. Han sluttede Talen med et leve for Selskabet og den By hvori vi lever.
    For Damerne talte Malermester Christensen, og for Bestyrelsen, Skomagermester Grausen.
    Kammersanger Simonsen foredrog en stemningsfuld Sang om Dannebrog, som  modtoges med larmende Bifald.
    Den gamle Fuglekonge H. Winther talte for Festkomiteen og Kammersanger Simonsen for den Fungerende Fuglekonge Garver H. Winther, og Gartner Windt for dem, der ”skyde Ryg” dermed mente han alle dem, som holdt sig borte fra Selskabet i hvilket der var godt at være, thi der var Broderlighed og Enighed. Han udbragte en Skaal for, at Selskabet maatte blive 10 Gange saa stort som det nu er.
    Paa Festkomiteens Vegne takkede Redaktør Christensen for den udbragte Skaal, men bad Brødrene specielt adresse Takken til de tre Kunstnere, som havde gjort saameget for at forherlige Festen, nemlig Kammersanger Simonsen, Komponist Bartholdy og Kunstmaler Pacht.
    Malermester Christensen talte for Skovfoged Kluwer, som takkede for Skaalen, idet han udtalte at det havde været ham en Ære og Glæde at bidrage sin Del til Festen.
    For Selskabets Stifter og Stadskaptain Brønniche talte Købmand O.V. Simonsen, idet han lod denne som Æresgjæst tilstedeværende Sønnesønssøn Møller Brøinneche om at modtage Skaalen.
    Herefter blev der udbragt tvende personlige skaaler, nemlig af Købmand P.S. Rasmussen for Redaktør Christensen og af Politifuldmægtig Berthelsen for Frantz Wendt og af Handelsagent Schmeigelon havde bedt Brødrene om at tømme et Bæger for Forfatterne af Sangene hævede Formanden Bordet, ved at byde Brødrene ”Velbe-komme.”
    Selskabet spredtes nu paa Altanen og i de tilstødende Værelser for at drikke Kaffen.
    Om Aftenen var Pavillonen smagfuldt illumineret med kulørte Lamper og Balloner. Rundtom Plainen var der opreist høie Kandilabe hvorfra der brændte Blus.
    Efterat Brødrene i nogen Tid havde været samlede om Punschebollerne sluttede Festen.


Redaktionelle efterskrifter fra 2014:

  • Lernet betyder på nudansk jernet.
  • Det formodes, at referenten fra 100 års jubilæumsfestligheder har begået nogle forståelsesfejl. Købmand E.L. Kornerup må være C.L. Kornerup og farver H.P. Hammer må være H.G. Hammer. I begge tilfælde rimer initialerne. Farver Hammer døde først i 1893, så her formodes det også, at der ligger en fortolkningsfejl i forbindelse med protokolføringen.

Tilbage til listen