Forrige recordNæste record  1889 Niels Lauritz Christensen


4. juli • Ved Boserup Pavillonen

Født: 13. marts 1837 i Roskilde • Død: 13. maj 1923 i København. Begravet i Roskilde

Levnedsbeskrivelse:

Urmager i over 30 år i Roskilde, senere telefondirektør i Roskilde, Skomagergade 34. Oprettede i 1886 en lokal telefonstation i Roskilde.

Niels Lauritz Christensen var en mand med blik for det nye i tiden, og i 1886 oprettede han den lokale telefonstation i ejendommen Skomagergade 34. Stationen flyttede senere til Flensborgs ejendom på Stændertorvet, hvor man ville kunne se et vældigt monstrum af ledninger og master over denne bygning. I 1896 solgte han stationen til Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab, men han vedblev at være dens bestyrer, til han i 1911 trak sig tilbage og flyttede til København. Han betegnes som en elskværdig og gemytlig mand.

Translatør C.M. Feigh havde sit barndomshjem i Skomagergade 34, som hans far glarmester Vilh. Feigh, havde købt i 1873. I "Jul i Roskilde 1942" fortæller han minder om Skomagergade:

"En dag stod der i Roskilde Avis, at De danske Spritfabrikker for enden af Langelinje (Ringstedgade) havde etableret eget elektricitetsværk, og - så forunderligt det lød - snart ville være oplyst af elektrisk lys. Det varede nu heller ikke længe, før der blev etableret telefonforbindelse mellem København og Roskilde - og Roskildes første telefon-central fik til huse i selve mine forældres ejendom, som til dette formål blev udstyret med et firkantet trætårn, hvor alle byens luftledninger samlede sig. Den nye tid havde i al stilhed holdt sit indtog i min fødeby!"

Læs mere i artiklen Da Roskilde fik telefon og den senere udgave af Da Roskilde fik telefon

Skiven:

Fuglekongen lykønskes i Boserup.

Skivens motiv ligner til forveksling det, der ses på skiven for 1851: Den glade skytte, skydebrødrene, skydemålet og champagnen, der står klar.
Det er et svært hyggeligt sceneri. En skytte står med en af de svære muskedonnere, man brugte dengang, og havde lige gjort det af med fuglens brystplade. Siddende lykønskes Christensen hjerteligt af den nu afsatte konge, købmand Viggo Thomsen. I forgrunden - overskrævs på en bænk - sidder I.P. Rasmussen parat til at lade champusproppen knalde. Ved siden af ham, malermester Ehlers og restauratør i Boserup, A. Lassen. Bag dem, den afgåede og den nykårede fuglekonge, står købmand P. Lassen. Behageligt henslængt i græsset ligger hans svigersøn, materialist Carl Hansen. Den spinkle mand i baggrunden er toldforvalter Treschow; han må have sat stor pris på sin uniformskasket. Billedet er ved fuglestangen ved Boserup Pavillonen.
Billedet er karakteristisk for sin tid - de såkaldte "gode gamle dage".


Skiven er i 2014 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris. 

Skiven er udstillet på Roskilde Museum.

Skiven måler 47,5 cm i diameter.

Kongeskytte:

Niels Lauritz Christensen – fuglekongen selv

Årets vindere:

Ringen   Restauratør A. Lassen, Boserup ved skud af malermester C. Christensen
Halsen   V. Raug ved skud af urmager N.L. Christensen
Halen   Ibsen ved skud af malermester C. Christensen
Venstre vinge   Urmager N.L.Christensen ved skud af urmager N.L. Christensen - eget skud
Brystpladen   Urmager N.L.Christensen ved skud af urmager N.L. Christensen - eget skud


Fuglekongens historie og anekdoter:

Niels Lauritz Christensen blev fuglekonge i både 1885 og 1889 med sig selv som kongeskytte. Han var ligeledes kongeskytte i 1884.

Årets historie og anekdoter:

På skiven ser man, at skydningen foretages siddende og med riflens løb understøttet. En såkaldt stangriffel. Understøtning var absolut nødvendigt, da der blev skudt med kaliber 75 svarende til 19,05 mm. Til sammenligning blev der i 2008 brugt kaliber 50 svarende til 12,7 mm på hærens kampvognes maskingeværer.
Der findes stadig fire af de pågældende stangrifler. To ejes af selskabet, mens to andre ejes af Roskilde Museum. De fire rifler kan beskrives således:

1) Riflen har ved ombygningen fået ændret fænghætten ved mærket med kongekrone, og GII fortæller, det har været en dansk militær bøssemager, der har foretaget ombygningen ca. 1830 - 1850. I denne periode havde Roskilde et husarregiment liggende fast i byen og den kommanderende officer var medlem af fugleskydningsselskabet, så ombygningen kan være foretaget i Roskilde. Riflen ejes af Roskilde Museum.

2) Riflen er dansk fremstillet, men piben er ikke dansk. Også her er låsemekanismen ændret til perkussions mekanisme. Den har tilhørt købmand Jacobsen, Stændertorvet 2. Riflen blev i 1924 skænket til selskabet af købmandens søn, William P. Jacobsen.
Forlader med riflet løb, kaliber 75 svarende til 19,05 mm, vægt 7,8 kg, længde 1.470 mm.

3) Riflen er fremstillet i Tyskland omkring 1775-1789 hos familiefirmaet Pistor i Schmalkalden, Sachsen. Den er blevet sendt til samme værksted omkring 1835-1860 for at blive ombygget fra flintelås til perkussionslås hos brødrene Georg og Wilhelm Pistor. Forlader med riflet løb kaliber 75 svarende til 19,05 mm, fabrikationsnummer 6420, vægt 11,1 kg, længde 1.505 mm.
Riflen har tilhørt agent Anders Borch og blev i 1923 skænket af hofjægermester Th. Havsteen, Maglegård, Roskilde.

4) Riflen er sammenstykket. Piben er købt som ny omkring 1850 i forbindelse med ombygningen, hvorimod låsen er gammelt dansk arbejde. Riflen ejes af Roskilde Museum.

* * * * * * * * *

Ikke mange år efter det festlige 100-års jubilæum i 1887 løb selskabet ind i vanskeligheder. Medlemstallet sank mærkbart fra 54 i jubilæumsåret til 34 i 1889, hvor oven i købet tre medlemmer af bestyrelsen ikke ønskede genvalg på generalforsamlingen, heriblandt de to nyvalgte fra året før. Noget måtte altså gøres, og det blev besluttet ikke at vælge nogen ny bestyrelse, men at lade et udvalg på tre indtil videre "administrere selskabets affærer". J.P. Rasmussen, W.P. Jacobsen og Hans Winther blev valgt til dette hverv, og de viste sig at være yderst effektive. Tre uger senere indkaldte de tre administratorer til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev valgt en ny bestyrelse bestående af købmand V. Thomsen, toldforvalter Treschow og redaktør Georg Christensen. Samme efterår blev der nedsat et lovudvalg, der lavede udkast til de love, som blev vedtaget i 1890.

*********

Ved generalforsamlingen 1889 var der en drøftelse af et emne, som senere har vist sig at dukke op ved senere generalforsamlinger, nemlig omkostningerne der fulgte med at blive fuglekonge.
Forslaget var at "der skulle virkes hen til at udgifterne for fuglekongen blev reducerede så meget som muligt, både med hensyn til ydelsen af drikkepenge til forskellige funktionærer og til udgivelsen af drikkevarer ved og efter bordet."
Der var almindelig stemning for denne holdning, og bestyrelsen blev pålagt at tage denne sag i sin hånd.

Tilbage til listen