Forrige recordNæste record  1794 Jacob Borch

17. juli • Ved Børsen

Født: 3. august 1757 i Roskilde • Død: 20. august 1821 i Roskilde

Levnedsbeskrivelse:

Købmand i Algade 12.

Jacob Borch tilhørte en af de største og mest betydningsfulde købmandsslægter i Roskilde. I 1793 overtog han faderen Anders Andersen Borchs købmandsgård, Algade 12. I 1800 købte han Sankt Ols Gade 18, hvor han fire år senere byggede et nyt forhus. Ejendommen blev senere benævnt Liebes Gård og blev overtaget af Roskilde Museum til udstillinger.
Anders Borchs tre sønner blev alle storkøbmand, dels i Roskilde og dels i Holbæk.
Jacob Borch giftede sig som 37-årig med sin kusines datter, Else Cathrine Bruun, der var 15 år yngre end han. Jacob Borch var en dygtig og driftig mand, der øgede både gods og ejendom. Et silhuetklip, der viser ægteparret Borch og dets fem børn, drengene Søren og Anders samt tre piger, viser ham som en lille mand, mens hans hustru var noget højere, rank og med fine ansigtstræk.
Man får et godt indtryk af denne og andre af datidens store købmandsfamilier i fru Ellen Fichs memoirer "Domprovsten i Roskilde". Ellen Fich var jævnaldrende og veninde med Borchs piger, hvoraf to blev gift med hendes brødre. Hun skriver blandt andet:

"Det bedste ved disse rige, ærlige, noget gammeldags købmandsfamilier var for dem selv men også for deres sognepræst og sjælesørger, at de havde bevaret den også gammeldags ærbødighed og ærefrygt for Gud og Guds hus og Hans tjenere, og denne tænkemåde viste sig ikke alene i ord, men også i gerning. Selv om dette folkefærd just ej kunne tjene til åndsopvækkelse, befandt man sig dog altid vel i omgang med dem og var altid hædrede gæster i deres rigelig forsynede huse".

Jacob Borch og hans hustru ligger i familiegravstedet på Graabrødre kirkegård nord-øst for kapellet. På den smukke sandstens-mindesten står de fem børns eftermæle under Jacob Borchs og hustrus navne:

De kierlige, Troefaste
Egtefolk,
De ømme, værdige
Forældre,
Helliges dette Minde
Med barnlig Kierligheds
Smertelig savn,
Salige Haab

To af hans sønner blev også fuglekonger. Søren Borch i 1841 og 1847, og Anders Borch i 1845.

Læs mere i artiklerne Et købmands-dynastiEn familie af fuglekonger samt den senere udgave af Et købmands-dynasti.

Læs endvidere om købmændene og deres gårde, i Arthur Fangs publikation "Fra byen og dens historie" fra december 1970 samt Lotte Fangs publikation "Købmandsgårde" fra 1978.

Skiven:

Havneplads med tømmerstabler, muligvis i Norge. Tømmerstokkene ligger klar til fragt. Et skib bliver losset, flere personer følger interesseret foretagendet. I baggrunden ses en bonde, der pløjer sin mark. Yderst til højre ses en mindestøtte med initialerne J.B. Nederst et relief med en vægt, en kornrive og en le lagt over kors. Det viser, hvad Jacob Borch beskæftigede sig med, nemlig handel og landbrug, specielt kornavl, da kornhandel var en ikke ringe indtægtskilde for Roskildes storkøbmænd. På rammen står:

                 Selv traf jeg Fuglen denne Gang
                 og ved dens Fald fik Konge Rang


Skiven er i 2014 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven er udstillet på Roskilde Museum.

Skiven måler 39 cm i diameter.

Kongeskytte:

Jacob Borch - fuglekongen selv

Fuglekongens historie og anekdoter:

I perioden 1793 - 1826 var der to fugleskydningsselskaber i Roskilde. Af samme årsag er der flere år i denne periode, hvor der blev kåret en fuglekonge i hvert selskab. Det fremgår af protokollerne fra begge selskaber, at de samme mænd var medlemmer begge steder. Dette forklarer, hvorfor Jacob Borch blev kåret til fuglekonge to gange i 1794, den ene gang med sig selv som kongeskytte. Jacob Borch blev ligeledes fuglekonge i 1798 og er dermed den eneste i historien, der har opnået titlen tre gange. Dette kan ikke mere lade sig gøre, da man kun kan blive fuglekonge én gang i livet.

* * * * * * * * *

Jacob Borch blev kongeskytte for Henning Henningsen i 1805.

* * * * * * * * *

I 1993 erhvervede selskabet Jacob Borchs to skiver, han havde vundet i 1794, hvor der var to fugleskydningsselskaber. Skiverne havde været i privateje, siden F. Pætges i 1861 havde betalt selskabets gæld til Roskilde Sparekasse mod, at alle selskabets ejendele blev erklæret for hans. "Dog ville han renoncere (give afkald på) på så mange af de kongeskiver, der haves i behold, som af vedkommende givere bliver reclamerede (ønsket udleveret)".
Lokalhistorikeren og leder af Palæsamlingerne, Lotte Fang, havde kontakt til efterkommere af Jacob Borch. AnneLise Falkman i Stockholm ville gerne sælge to af de tre skiver, hun havde - så de igen kom tilbage til Roskilde.
Det var med økonomisk støtte fra Unibank, at det lykkedes af få de to klenodier tilbage til samlingen. Fugleskydningsselskabet havde i forvejen fået bevilget penge fra Unidanmark til at få restaureret nogle af de ældste skiver. Unidanmark var velvillig og at sætte støtten op fra 20.000 til 30.000 kr. De to skiver blev erhvervet for 14.000 kr., mens selskabet skønnede, at de var 20.000 kr. værd stykket. Efter restaurering blev de to skiver sammen med nogle af de gamle rifler udstillet i Unibank, Algade 4 i juni måned 1993.
I den anledning blev det besluttet at ændre ophængningen i Palæsamlingerne og prøve at overflytte så mange af den ældstes skiver fra 1900-tallet som muligt, samt at udstille andre genstande med tilknytning til selskabet, blandt andet fire sølvbægre deponeret af Roskilde Museum og kongebåndet.

* * * * * * * * *

Læs Fanny Fangs artikel ”Familien Borch i Roskilde” fra Jul i Roskilde 1933.

 

Årets historie og anekdoter:

Det var fuglekongen, der betalte for det måltid, der fulgte efter skydningen. I 1794 var det blevet fastlagt, at fuglekongens udgift på Børsen skulle være 15 rigsdaler. For dette beløb gav madam Lindberg, som havde overtaget restauranten efter sin mand følgende: Koldt køkken, otte flasker rhinsk og tolv flasker rød og gammel vin. Der var på dette tidspunkt 37 medlemmer i selskabet. I 1794 blev det også besluttet, at traktementet på de almindelige skydedage skulle bestå af to retter varm mad, samt kage. Hver enkelt skydebroder betalte herfor fire mark - og vinen betalte man særskilt.

* * * * * * * * *

I årene efter selskabets 225 år jubilæum transskriberede skydebror Hakon Meinertz en del af teksterne fra de gamle protokoller. De originale stavemåder med mere blev bibeholdt. En tekst fra 1794 blev i 2015 transskriberede og lyder således:

15. Julj 1794

23 Undertegnet af Skyde Selskabet ere Blevn Enige om følgende foster som vi hermed program for de øvrige Interrentere ønskede det Maate findes Deres behagelige Biefale.

1.
Tror Man at Enhver Interresent ønsker med os, at hvad der kan Fortagere mod Lindberg for den Uleylighed saa har vad en slags Villighed. Da Han saa at sige slet intet har af Selskabet – Og desaarsag I Stedet for at vi tilforne har forladt vores Skyde Bane saasnart at Fuglen var Needskudt, Og Nogle af Dem som ere blevne Fugle Konge har bevertet Selskabet Naar de havde lejlighed i Deres egne Huuse, andre bevertede Selskabet paa et af Herberges Stæder Hvorved vores Vertinde tabte de hvor Hun Netop kunde vente lidt for sin ulejlighed – Og begge dele kunde endde have for Mange af Selskabet en slags ulejlighed – Tractemen-tet skalle da om en af os blev Fugle Konge være paa vores Skyde Bane Værelse – Og om Man endelig besluttede at følge Fugle Kongen til sit hiem da slet intet at Nyde – Og vil Med Optog af Musigere.

2.
at Fugle Kongen Udgifter maatte bestemmes til noget vist som for exmpel han erlægger for alt 15 Rd og følgelig for han i andledning af Fugle Skydning til og for den Dag intet videre at betale.

3.
af de andre Gevinster for Exmpel af
Heyer Vinge betales - - - - - - - - 3 Rd
Venstre Vinge - - - - - - - - - - - - 2 Rd
Halsen - - - – - - - - - - - - - - - - -1 Rd
Rumpen - - - - - - - - - - - - - - - - 4 Mk
Næbet - - - - - - - - - - - - - - - - - 2 Mk
Disse skal andvendes til Traitementet med det som bliver givet af Konge Gevinsten.

4.

Madame Lindberg har lovet at ville den aften bliver Needskudt Beværte Selskabet med Koldt Bøffen – 8½ Flasker Rinsk og 12 Flasker Rød og Gamel Viin -

Skyde Banen den 15. Julj 1794

End videre blev aftalt at den aften Selskabet efter Sædvane spiler for paa Stedet, Beværtes alene med 2s Retter Varm Mad samt Kage - hvorfor pr Persona Betale 4 Mark Vinen Betales – Rinsk 3 S 8/ Flasken – Rødviin 2 Mark 8 skilling og Gammel 2 S 8/ Men under Siillen 4 S Mindre. Datum ut Supre

Derefter følger underskrifterne:

”Datum ut Supra” er latin og betyder ”givet som ovenfor” og hermed henvises til teksten, dato og år ovenfor.

Til forståelse af ovenstående 16-1700-tallets penge:
1 rigsdaler (Rdl) = 6 Mark (Mk) = 96 skilling (Sk. Skl. S)
I mit arbejde med at transskribere ovenstående tekst, har jeg ikke rettet stavefejl eller andet, læseren skal have det bedst grundlag for at opleve denne tekst fra 1794.

Skydebroder Hakon Meinertz - 2015

Tilbage til listen