Forrige recordNæste record  1894 Emil Eriksen


5. juli • Ved Boserup Pavillonen

Født: 27. februar 1858 • Død: 1955

Levnedsbeskrivelse:

Tømmerhandler.

Emil Eriksen stammede fra et håndværkerhjem i Hillerød, men kom som ung i handelslære i København. I 1880´erne kom han til Roskilde, hvor ham blev bestyrer for det interessentskab, der dengang drev Roskilde Tømmerhandel. Den havde til huse på hjørnet af Grønnegade og Hersegade, hvor Dagbladet i 1930 byggede en ejendom. En overgang sad Emil Eriksen i ligningskommissionen, og i seks år var ham medlem af Roskilde byråd.
Emil Eriksen var en af Roskildes ældste borgere, da han døde 97 år gammel.

Læs mere i artiklen Sortebrødrenes mølle blev hjemmeværnsgård og den senere udgave af artiklen Sortebrødrenes mølle blev hjemmeværnsgård

Skiven:

Rimors Mølledam med uldspinderiet.

Rimors Mølle, hvis navn fortaber sig i fortidens dunkle tåger, blev bygget i slutningen af 1700-tallet og var gennem mange år sortebrødrenes kornmølle. Imidlertid aftog vandkraften, og så blev møllen til Plambecks uldspinderi. Da det ophørte, kom der en forfaldsperiode, der endte med et malerværksted og meget primitiv beboelse.
I midten af 1950´erne købte murermester Helmuth Schledermann ejendommen af en søsterdatter af Plambeck. Han havde den i tre år, til han i 1957 solgte den til Roskilde Hjemmeværnsgård, der indviedes i 1959.
Så oprandt en ny epoke for den gamle bygning, som hjemmeværnet indrettede til sit formål, men samtidig har man nænsomt bevaret de ydre rammen. Ejendommen blev fuldstændig istandsat og rummede kontor for hjemmeværnsdistriktet, undervisningslokaler samt depot, der var lejet ud til forsvarsministeriet.
Roskilde Hjemmeværnsgård overtog i øvrigt også ved købet en 200 år gammel vandindvindingsret til den sø, der ses i forgrunden af billedet. Da Sct. Josefs skole omkring 1970 skulle udvides, havde man grumme meget brug for dette areal. Der måtte så et mageskifte til. Hjemmeværnsgården fik rettet nogle skel fornuftigt op, og skolen fik vandindvindingsretten, hvorefter den kunne tømme søen og bygge ny ejendom.

Skiven har ført en omtumlet tilværelse.  En periode omkring 1970´erne forsvandt den fra Hotel Prindsen, men en anonym afleverede den senere til Dagbladet.

Tidligere, hvor det var muligt at blive fuglekonge mere end en gang, var der en bestemmelse, der sagde, at det ikke kunne fordres, at han skulle give flere skiver, men at han skulle give en sølvplade til den tidligere leverede skive. Historiske fuglekonger, der er blevet kronet mere end én gang, har givet en malet skive til fugleskydningsselskabet hver gang, dog med én undtagelse.
Da tømmerhandler Emil Eriksen i 1905 blev kåret til fuglekonge for anden gang, lod han påsætte en sølvplade på den skive, han gav til selskabet, da han første gang blev fuglekonge i 1894. Sølvpladens endeligt er ukendt. Den er ikke længere at finde på skiven. På undersiden af skiven er dels et lille hul, dels en lille messingstift, hvor pladen eventuelt kan have siddet engang. Men altså ikke mere. 


Skiven er i 2015 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris. Konserveringen blev sponsoreret af Frank Holmstrup.

Skiven er udstillet på Roskilde Rådhus.

Skiven måler 54 cm i diameter.

Skiven malet af:

Johannes Boesen

Kongeskytte:

Protokol ulæselig

Årets vindere:

Halsen   Malermester Christensen ved skud af malermester Christensen - eget skud
Halen   Tømrermester Kornerup ved skud af købmand P. Lassen
Venstre vinge   Ukendt ved skud af købmand P. Lassen
Højre vinge   Redaktør Christiansen ved skud af Hans Winther
Brystpladen   Emil Eriksen ved skud af protokol ulæselig


Fuglekongens historie og anekdoter:

Emil Eriksen blev fuglekonge i 1894 og 1905.

* * * * * * * * *

Ved Hjemmeværnsgårdens indvielse den 21. februar 1959 skænkede Dagbladet en kopi af Emil Eriksens skive fra 1894, udført af den alt for tidligt afdøde tegner Arné, til gården.

* * * * * * * * *

I anledning af 25-års dagen for indvielsen af Roskilde Hjemmeværnsgård  i 1984, ønskede hjemmeværnsforeningen at markere jubilæet med en lille oversigt over den gamle vandmølle Rimors Mølle, og hvordan møllen senere blev til Hjemmeværnsgård. Læs oversigten her.

Tilbage til listen