Forrige recordNæste record  1907 Holger Mess


10. juli • Ved Boserup Strand

Født: 13. august 1865 • Død: 14. marts 1937 i Roskilde

Levnedsbeskrivelse:

Tandlæge i Roskilde.

Holger Mess var født på Sorøegnen, men han fik sine barndomsår i Jylland. Hans far, der var lærer, kom senere til Karlslunde. Efter et par års virke i København kom Holger Mess og hans hustru i begyndelsen af 90´erne til Roskilde, hvor han oparbejdede en meget stor praksis. Mange af hans patienter huskede Holger Mess som en elskelig og samvittighedsfuld tandlæge, der var afholdt af sine patienter, som han altid kom venligt i møde. I nekrologen om ham hedder det, at selv om alderen i det sidste års tid var begyndt at stille sine krav, var han til det sidste travlt optaget af sit arbejde, der var hans daglige kilde til glæde. I byens liv tog han ikke stærkt del, men han var en ivrig frimurer.


Læs mere i artiklen Den elskelige tandlæge og den senere udgave af Den elskelige tandlæge

Skiven:

Prospekt af Rådhustorvet inden nedrivningen i 1908 af de Domkirken skjulende bygninger.


Skiven er i 2012 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven er udstillet på Roskilde Museum.

Skiven måler 47 cm i diameter.



Skiven malet af:

Mette Mortensen

Kongeskytte:

N.J. Schmidt

Årets vindere:

Ringen   Direktør Vogelsang ved skud af direktør Vogelsang - eget skud
Højre klo   Malermester Hansen ved skud af smedemester Dreyer
Venstre klo   Forfatter Gustav Wied ved skud af købmand Olsen
Halsen   Direktør Vogelsang ved skud af direktør Vogelsang - eget skud
Halen   Fabrikant L.P. Sørensen ved skud af konditor Schmidt
Venstre vinge   Bagermester Nielsen ved skud af restauratør Nielsen, Trægaarden
Højre vinge   Forfatter Gustav Wied ved skud af købmand Olsen
Brystpladen   Tandlæge Holger Mess ved skud af konditor N.J. Schmidt


Årets historie og anekdoter:

Rådhuset og torvene er flere gange brugt som motiv på fuglekongernes skiver. Man kan således på skiverne se, hvordan tre af byens rådhuse faktisk har set ud. Skiverne viser også, hvordan torvene har ændret sig gennem tiderne. Skiverne fra 1832 og 1879 viser rådhuset og torvet fra to forskellige perioder.
I 1907 var man endelig kommet så langt med planerne om, at husene, der lå mellem Raadhustorvet og Nytorv, skulle rives ned. Det skulle gøres for at frilægge Roskilde Domkirke, så udsigten til den kunne blive lige så god, som den var fra nordsiden. Sagen optog sindene i byen, og da tandlæge Holger Mess blev årets fuglekonge, fik han den idé, at motivet skulle findes på hjørnet af Algade og Allehelgensgade. Stod man lige på dette sted, kunne husene fint gengives, inden de skulle rives ned - hvad de i øvrigt blev i foråret 1908.

* * * * * * * * *

Fugleskydningen havde i en årrække fundet sted i begyndelsen af juli måned og havde - som det et stykke tid havde været sædvane - strakt sig over to dage. År 1907 var ingen undtagelse. Den 9. juli blev fuglen hejst, der blev uddelt skydelister og foretaget ballottering af nye medlemmer, så de kunne være med til fugleskydningen dagen efter. Blandt de syv, der dette år skulle vejes af selskabets brødre, var forfatteren Gustav Wied. Ikke alle fik lutter hvide kugler, så der må have været medlemmer, der ikke har stemt ja til alle kandidater. Da alle var blevet optaget i selskabet, var der fællesspisning.
Næste dag gik det så løs med selve fugleskydningen. Blandt gevinsttagerne var det nye medlem, Gustav Wied, som fik både venstre klo og den højre vinge - begge ved købmand Olsens skud.
De samme to "dannede par" ved fugleskydningen i 1910, hvor købmand Olsen igen sørgede for, at Gustav Wied vandt, denne gang dog kun den venstre vinge.
I denne periode afsluttedes fugleskydningerne med den obligate middag, altid med damer - og der blev danset lystigt. Flere af den tids skiveskydninger sluttede på samme måde.
Gustav Wied blev aldrig selv fuglekonge. Der har været gisnet om, at han havde ambitionerne, og havde forberedt sig herpå. Baggrunden herfor er den, at der på Roskilde Museum findes en skive, som Gustav Wied fik lavet. Skivens motiv er hans ejendom, "Kastellet", på hjørnet af Hedegade og Byvolden. Den er ikke forsynet med ramme og dato, men lever ellers op til selskabets standard. Skiven måler 43 cm i diameter og er malet af Ole Søndergaard, der levede fra 1876 til 1958. De som har gisnet, har næppe haft kendskab til, at denne skive med ret stor sandsynlighed er en "skitse" til den skive, som i dag er ophængt i "Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Dansk Broderskab"'s lokaler.

Læs mere i artiklen En platte uden fuglekonge og den senere udgave af En platte uden fuglekonge

* * * * * * * * *

Selvom Gustav Wied aldrig blev fuglekonge, fik han altså lov til at give en malet skive til et fugleskydningsselskab. Hans interesse for fugleskydning begrænsede sig nemlig ikke kun til selskabet i Roskilde. Den 20. juli 1910 blev han indballoteret i landets ældste fugleskydningsselskab, "Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab". Som proponent for optagelsen stod teaterdirektør Fritz Petersen.
I dette selskab er alle skydebrødrene forpligtede til at give en malet skive. Gustav Wieds skive blev givet den 9. august 1911 og har i selskabet skivenummer 1378.

Skiven er hos det Københavnske skydeselskab beskrevet således:

En sommerdag hjemme hos Gustav Wied.
Efter et omflakkende liv slog forfatteren Gustav Wied sig ned i Roskilde i en villa, "Kastellet", på hjørnet af Hedegade og Byvolden. I 1910 blev han optaget i Skydeselskabet, og to år senere kvitterede han for æren ved i Pastor Sørensen & Co. at levere en venligt-ironisk skildring af en kongefugleskydning, der sluttede med følgende ordskifte om skydebrødrene: "Maler, sagde tolderen - må man så dog ikke, trods alt, dybt i sit hjertes hjerte elske disse store, muntre og naive børn? - jo, nikkede maleren - indrømmet!".

Læs mere i artiklen Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab

* * * * * * * * *

Konditor N.J. Schmidt blev kongeskytte i både 1898, 1899, 1902 og 1907.

* * * * * * * * *

I november 1907 kan J.P. Rasmussen fejre sit 50 års borgerjubilæum. Han udnævnes til æresmedlem i selskabet. Dette også som en tak for at han i 1899 havde medvirket til at hjælpe selskabet ud af svære vanskeligheder.

* * * * * * * * *

Se selskabets love fra 1907 her.

Tilbage til listen