Forrige recordNæste record  1908 Hans Christian Nikolai Nielsen


8. juli • Ved Boserup Strand

Født: 31. august 1869 i Karlstrup Korporalskro • Død: 23. november 1938

Levnedsbeskrivelse:

Garvermester, Kristiansminde, Flengmarken.

Hans Christian Nikolai Nielsen blev født i Karlslunde, hvor hans far var kroforpagter. I 1984 overtog Nielsen garveriet på Christiansminde efter en slægtning og drev samtidig landbrug.
Efter den første verdenskrig blev garveriet nedlagt. Det fortælles om garver Nielsen, at der var noget af en oldnordisk kæmpekraft i ham, og han kunne byde sig selv det næsten utrolige i retning af kulde og strabadser, hvilket ikke mindst kom til udtryk i hans mange jagtture.
Garver Nielsen var sognefoged i Eng- og Flengmarken, og det må siges, at han kørte sit område helt specielt. Når nogle af de små i samfundet ikke kunne klare deres skat, betalte han for dem. Folketings- og kommunevalg foregik i hans entre. Hertil kom de få beboere i Eng- og Flengmarken, og på valgdagen var der i entreen ophængt en portier, bag hvilken den hemmelige afstemning så foregik.
Garver Nielsen var i øvrigt en nær ven af garvermester Rasmussen, der var gudfar til hans yngste datter Edith Döhle, der senere styrede hus for overhofmesterinde, lensgrevinde F. Danneskjold Samsøe, København.
En anden datter, Astrid blev gift ind i den kendte garverfamilie Knudsen i Vordingborg, og hendes datter blev gift med direktør Niels D. Kemp, Bognæsgården.
En tredje datter, Solvejg blev gift med grosserer K. Guhle, Roskilde.
En søn var garvermester Nikolai Nielsen, der til sin død i 1944 drev læderhandel på hjørnet af Stændertorvet og Gullandstræde. Derefter blev forretningen videreført af enken og hendes senere ægtefælle, Mogens Larsen.
I en periode var Christiansminde hjemsted for firmaet N.P. Burup, der havde maskinfabrik, mens jorden var forpagtet ud til gårdejer Ejler Larsen, Tjørnegården.

På Eng- og Flengmarkens 353 hektar, nu Roskildes sydvestlige del, levedes gennem århundreder et stille, arbejdsomt landboliv. Området skæres nu af ringvejen og tilkørselsvejen til Holbæk motorvejen. Ud mod Holbækvej ligger nu Hyrdehøjcentret og Katedralskolen. Bag denne ligger Tjørnegaardsskolen.
Eng- og Flengmarken hørte i middelalderen til Sct. Clara Kloster i Roskilde. Ved reformationen blev arealet delt mellem Københavns universitet, Roskilde Katedralskole, Roskilde Domkirke og Duebrødre Kloster.
I 60 år, fra 1873 til 1933, bar  Eng- og Flengmarken navnet Roskikde Domsogns Landdistrikt, der førte en ret selvstændig tilværelse med eget distriktsråd og ligningsvæsen. Men både gejstligt og kommunalt var distriktet knyttet til Roskilde.
Den 1. april 1933 blev Eng- og Flengmarken som en naturlig følge af udviklingen indlemmet i Roskilde. Det drejede sig om 685 personer. Der var ikke på noget tidspunkt uenighed mellem distriktsrådet og byrådet om en indlemmelse.

Læs mere i artiklerne:

Skiven:

Prospekt af Roskilde Domkirke efter nedrivningen i 1908 af de Domkirken skjulende bygninger.


Skiven er i 2014 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris. 

Skiven er udstillet på Roskilde Museum.

Skiven måler 50 cm i diameter.

Skiven malet af:

Vilhelm Gregersen

Kongeskytte:

Hans Christian Nikolai Nielsen - fuglekongen selv

Årets vindere:

Ringen   Sagfører Holm ved skud af købmand Olsen
Højre klo   Konditor N.J. Schmidt ved skud af konditor N.J. Schmidt - eget skud
Venstre klo   Købmand V.P. Jacobsen ved skud af direktør Vogelsang
Halsen   Bager Madsen ved skud af murermester Laugesen
Halen   Amtsvejinspektør Petersen ved skud af toldassistent Rafn
Venstre vinge   Murermester Schledermann ved skud af skorstensfejermester Keller
Højre vinge   Konditor N.J. Schmidt ved skud af konditor N.J. Schmidt - eget skud
Brystpladen   Garver H.C.N. Nielsen ved skud af garver H.C.N. Nielsen - eget skud


Årets historie og anekdoter:

Med sit skarpe skud gjorde garvermester Hans Christian Nikolai Nielsen sig selv til fuglekonge. Han var absolut ikke uvant med at være kongeskytte. To år i træk havde han lavet samme præstation, da han i 1900 gjorde købmand Fernando Møller til fuglekonge og året efter kollegaen, garvermester J.P. Rasmussen, til samme. Også i 1910 skød garvermester Nielsen brystpladen ned, da selskabets formand, redaktør Georg Christensen, blev majestæt som følge af Nielsens skydefærdigheder.

* * * * * * * * * 

I 1907 var man endelig kommet så langt med planerne om, at husene, der lå mellem Raadhustorvet og Nytorv, skulle rives ned. Det skulle gøres for at frilægge Roskilde Domkirke, så udsigten til den kunne blive lige så god, som den var fra nordsiden. Sagen optog sindene i byen, og tandlæge Holger Mess valgte  i 1907 motivet til sin skive set fra hjørnet af Algade og Allehelgensgade, før husene skulle rives ned.
Da Hans Christian Nikolai Nielsen blev fuglekonge året efter, fik han malet samme motiv, men uden husene. Sammenligner man de to skiver, ses det tydeligt, at husene faktisk dækkede for Domkirken, som nu ligger helt frit, omgivet af Palæhavens store træer.

Tilbage til listen