Forrige recordNæste record  1909 William P. Jacobsen


7. juli • Ved Boserup Strand

Født: 16. august 1850 • Død: 25. marts 1911 i Roskilde

Levnedsbeskrivelse:

Købmand, Raadhustovet 2.


I 1941 kunne følgende artikel læses i "Jul i Roskilde".  På det tidspunkt var virksomheden drevet af fuglekongens søn og svigersøn:

Jubilæum I Den Gamle Købmandsgaard, Raadhustorvet nr. 2.

Den 1. Februar 1941 fejrede Købmændene W.P. Jacobsen og C.W. Leegaard 25 Aars Jubilæum som Indehavere af Lauritz Jørgensen & Co.´s Eftf.


Lauritz Jørgensen & Co.´s Eftf. blev grundlagt i 1871 af W.P. Jacobsen i Skomagergade nr. 19. Hans svoger, Lauritz Jørgensen, lagde dog Navn til, da W.P. Jacobsen endnu ikke var myndig. Da han blev myndig, overtog han selv Forretningen og tilføjede "Efterfølger" til det midlertidige Navn, samtidig flyttede han Virksomheden over i Ejendommen på den modsatte side af Gaden. Ved Energi og Dygtighed lykkedes det Jacobsen at oparbejde Forretningen saa betydeligt, at Pladsen dér ogsaa snart blev for trang. Saa i 1892 flyttede han Forretningen op til Byens Centrum, Raadhustorvet 2.
Efter Jacobsens Død i 1911 fortsatte hans Enke Forretningen med sin søn, Købmand W.P. Jacobsen jun., som Bestyrer - indtil hun i 1916 overdrog den til sin Søn og til sin Svigersøn, Købmand C.W. Leegaard.
Lad os kikke paa Forretningen af i Dag. Laur. Jørgensen & Co.´s Eftf. Lægger Beslag paa 2 Tdr. Land mellem Raadhustorvet og Bredgade, et af de kostbareste Arealer i Roskilde, og Firmaet raader over en hel Karré af Bygninger.
Laur. Jørgensen & Co.´s Eftf. bestaar egentlig af 3 Afdelinger: Kolonial-, Vin- og Brændeselsforretning, Produktforretning samt Forhandling af Landbrugsmaskiner og Støbegods.
W.P. Jacobsen er den daglige Leder af den første Afdeling, der stadig har bevaret sit gode Ry som en velassorteret Forretning med gode Varer. Foruden al Kolonial, Delikatesser og Brændsel har Forretningen et stort Salg af Vin ved egen Import og Aftapning. Vinkælderen er af et usædvanligt Omfang. Der ligger Flasker i tusindvis på lange hylder, og store Tønder med herlige, originale Vine er i Stand til at give mange tomme Flasker Liv og Kulør.

I forbindelse med Kolonialforretningen driver indehaverne samme Sted en Specialforretning i Landbrugsmaskiner og Støbegods, der ledes af C.W. Leegaard. Firmaet er bl.a. Forhandler af Verdensfirmaet International Harvest Comp.s "Deering" Høstmaskiner, "Saxonia" Radsaamaskiner, Holbæk Maskinfabriks Tærskeværker, "Fordson" Traktorer, har en gros Oplag af "Fraugde" Plove og Lager af Støbegods fra Lange & Co., Svendborg. Afdelingen omfatter ogsaa et større Værksted, hvor nye Maskiner monteres, Reparationer udføres, og hvor gamle Landbrugsmaskiner bliver istandsat.
Produktforretningen blev startet allerede i 1866 og har gennem de sidste 25 Aar under Firma Roskilde Export Comp. drevet en omfattende Handel med gammelt Jern og Metal, saavel til Forbrug på Hjemmemarkedet som til Export. C.W. Leegaard er ogsaa den daglige Leder af denne Afdeling.
De tre Afdelinger beskæftiger tilsammen ca. 40 Personer.

Læs mere i artiklen Far og søn på torvet samt den senere udgave af Far og søn på torvet

Skiven:

Prospekt af forretningen, Raadhustorvet 2.


Skiven er blandt dem, der gennem årene er forsvundet.

Gengivelsen af skiven stammer fra et billede af en større samling skiver, som i en periode var ophængt på Hotel Prindsen.

Skiven malet af:

Vilhelm Gregersen

Kongeskytte:

Niels Dreyer

Årets vindere:

Ringen   Fabrikant O. Nielsen ved skud af fabrikant O. Nielsen - eget skud
Kronen   Proprietær Jørgen Pedersen ved skud af købmand Olsen
Højre klo   Kroejer Christensen ved skud af O. Nielsen
Venstre klo   Fabrikant Brach ved skud af maskinfører Nielsen
Halsen   Købmand Petersen ved skud af snedkermester Nielsen
Halen   Inspektør A. Christensen ved skud af tømrermester Christiansen
Venstre vinge   Cykelfabrikant Kristensen ved skud af urmager Nielsen
Højre vinge   Slagtermester H.Nielsen ved skud af O. Nielsen
Brystpladen   Købmand V.P. Jacobsen ved skud af smedemester Niels Dreyer


Fuglekongens historie og anekdoter:

William P. Jacobsen blev kongeskytte i jubilæumsåret 1887.

* * * * * * * * *

Ikke mange år efter det festlige 100 års jubilæum i 1887 løb selskabet ind i vanskeligheder. Medlemstallet sank mærkbart fra 54 i jubilæumsåret til 34 i 1889, hvor oven i købet tre medlemmer af bestyrelsen ikke ønskede genvalg på generalforsamlingen. Noget måtte altså gøres, og det blev besluttet ikke at vælge nogen ny bestyrelse, men at lade et udvalg på tre indtil videre "administrere selskabets affærer". J.P. Rasmussen, W.P. Jacobsen og Hans Winther blev valgt til dette hverv, og de viste sig at være yderst effektive. Tre uger senere indkaldte de tre administratorer til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev valgt en ny bestyrelse, og samme efterår blev der nedsat et lovudvalg, der lavede udkast til ændringer i de love, som blev vedtaget i 1890.

* * * * * * * * *

Fuglekongens ejendom, Raadhustorvet 2, havde tidligere været købmandsgård for Søren Borch, der blev fuglekonge i både 1841 og 1847.

* * * * * * * * *

På generalforsamlingen i 1924 blev det meddelt, at købmand W.P. Jacobsen havde foræret sin afdøde faders stangriffel til selskabet.

* * * * * * * * *

Ved generalforsamlingen 1945 mindedes formanden ikke mindre end 7 brødre, der siden sidste års generalforsamling var afgået ved døden. Blandt dem var W.P. Jacobsen.

Årets historie og anekdoter:

På et bestyrelsesmøde den 15. maj 1909 blev det vedtaget at anbringe en krone på fuglen, som herefter var forsynet med de legemsdele og de udsmykninger, vi kender fra fuglen siden 1942. Udviklingen - eller opfindsomheden om man vil - var dog ikke helt slut, for ved fugleskydningen på Trægaarden i 1911 var fuglen yderligere forsynet med et højre og et venstre æble. Man kan gætte på at de har været holdt af henholdsvis den højre og den venstre klo, som blev besluttet tilføjet fuglen ved generalforsamlingen i 1904.  Højre og venstre æble var derefter en fast bestanddel på fuglen frem til 1939, hvorefter de "forsvandt" igen. I 1909 blev fuglen yderligere forsynet med en højre og en venstre vingefjer - men de blev åbenbart skudt så grundigt ned i 1941, at vi ikke har set dem siden.

* * * * * * * * *

Smedemester Niels A. Dreyer blev kongeskytte i årene 1891, 1893, 1909, 1911, 1913, 1925 og 1945.

* * * * * * * * *

Den 8. oktober 1909 skete en skelsættende begivenhed i selskabets historie. På denne dato var der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med kun eet punkt på dagsordenen: 43 medlemmers forslag om at flytte selskabets fugle- og skiveskydninger fra stranden ved Boserup til Trægaarden.
Det blev en lang aften med mange indlæg både for og imod. Da man endelig skred til afstemning var det om et forslag, stillet af konditor N.J. Schmidt: "Under forudsætning af, at der kan skaffes tilladelse til at skyde i Trægaarden, og at restauratør Nielsen påtager sig at udrede til opførelsen af en skydemur, hvad der måtte overstige 300 kroner, vedtager generalforsamlingen at flytte fugle- og skiveskydningerne fra Boserup til Trægaarden.
Forslaget blev vedtaget med 25 ja-stemmer mod 16, der stemte nej. En enkelt stemmeseddel var blank.

Tilbage til listen