Forrige recordNæste record  1910 Georg Christensen


5. juli • Ved Trægaarden

Født: 29. januar 1849 • Død: 3. oktober 1926 i Roskilde

Levnedsbeskrivelse:

Redaktør for Roskilde Avis.

Georg Christensen blev født den 29. januar 1849 i Roskilde, hvor han levede hele sit liv. Han var dybt fortrolig med sin by, kendte alle dens borgere og gik stærkt op i foreningslivet.
I 1863 kom Georg Christensen til "Roskilde Avis", hvor han begyndte som læredreng, formentlig i sætteriet eller trykkeriet, for han arbejdede sig op til faktor og gik også til hånde på redaktionen. Efter redaktør Heinrich Müllers død i 1884 blev han bladets redaktør.
Redaktøren fik mange besøg på sit kontor. Som regel modtog han dem siddende højt til vejrs på sin gyngende kontorstol og betragtede dem skeptisk over lorgnetterne. Kun når der var tale om særligt prominente gæster, humpede han ned fra sig sæde og tog lorgnetterne af. Intet glædede ham mere, end når Gustav Wied kom på besøg. ”De radikale rak tror, at han er en af deres, men han er en god konservativ mand!” sagde Georg Christensen triumferende, når Wied var gået. At onde tunger så siden har påstået, at Wied i Georg Christensen fandt træk til sin senere så berømte livsnyder, redaktør Heilbunth, er en helt anden sag.
Efter at han i 1918 havde forladt redaktørstolen, var han det levende lokale leksikon for alle byens journalister. De var ikke så mange dengang, skønt der var både en konservativ, en radikal, en socialdemokratisk og en venstreavis.

Georg Christensen var blandt de nyindvalgte i fugleskydningsselskabet i 100 års jubilæet 1887.

 

I Roskilde Konservative Vælgerforenings blad ”Perspetiv”, kunne man i august 2010 læse følgende, skrevet af Keld Holm:


Redaktøren med den
skarpe pen 

Hans fulde navn var Georg Christian Martin Christensen. Han blev født i Roskilde i januar 1849 som søn af guldsmedemester Carl Ludvig Christensen. Han kom i typograflære på Roskilde Avis som 14-årig, den 1. april1863. Efter udstået læretid fortsatte han ved bladet, blev faktor (mellemleder) og deltog efterhånden i det journalistiske arbejde. Da bogtrykker og redaktør Heinrich Müller døde i oktober 1884, overtog Georg Christensen ledelsen af avisen og det redaktionelle ansvar.
Georg Christensen blev i 1883 gift med Anne Marie Louise Nielsen, ligeledes født og opvokset i Roskilde, og i 1884 fik de sønnen Carl Viggo, der som faren gik journalistvejen. Den lille familie boede i Frue Kirkestræde 2. Georg Christensen og Anne Marie oplevede det værste, forældre kan komme ud for. De mistede deres eneste barn. Carl Viggo døde i 1915 af muskelsvind, kun 30 år gammel.


Blev kastet ud i forfatningskampen
 

Det var som redaktør, at Georg Christensen blev kendt. Han blev så at sige kastet ud i forfatningskampen mellem Højre og Venstre, og han lærte hurtigt at skrive med den skarpe pen, når Venstre skulle hudflettes, og det blev de tit i byens konservative avis. Det siges, at Gustav Wied i Georg Christensen har fået inspiration til beskrivelsen af redaktør Heilbunth i Livsens Ondskab, i hvert fald kendte de to hinanden via Wieds besøg på avisens redaktion i Algade.
Det fortælles også, at Georg Christensen havde en hund, en foxterrier kaldet Lille Dik. Sammen kunne de betragte livet på Algade via et gadespejl, og Lille Dik var af sin herre opdraget til at gø højt og ubønhørligt, hvis der passerede medborgere forbi, som dens herre satte mindre pris på. Lille Dik opførte sig særligt støjende, hvis byens radikale redaktør dukkede op i gadespejlet.


Konservativ med mange tillidshverv
 

Georg Christensen var en af initiativtagerne til dannelsen af Den Konservative Klub i 1885, og han var formand for klubben 1890-98. Sammen med trafikassistent P.A. Blichfeldt var han engageret i dannelsen af den konservative vælgerforening i 1904, i hvis bestyrelse han virkede i mange år.
Georg Christensen var kendt for at sige tingene uden omsvøb og uden hensyn til hvem han ramte, og det var muligvis årsagen til, at han få år før sin død brød med den lokale vælgerforening. Han var dog fortsat medlem af partiet. Også på andre fronter var Georg Christensen engageret i byens liv. Han var i mange år formand for Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, formand for Borger-, Håndværker- og Industriforeningen, bestyrelsesmedlem i Grundejerforeningen, revisor i Bladudgiverforeningen og bestyrelsesmedlem i A/S Roskilde Avis Bogtrykkeri, blot for at nævne nogle af de tillidsposter, han påtog sig. Han blev for sin indsats dekoreret med Ridderkorset af Dannebrog.
I 1918 fratrådte Georg Christensen stillingen som redaktør efter 34 år på posten og efter i alt 55 års ansættelse på avisen, men han fortsatte i avisens bestyrelse og fulgte levende med i dennes udvikling. Den 3. oktober 1926 sluttede et langt og begivenhedsrigt liv i avisens, partiets og byens tjeneste. Den gamle redacteur var gået bort. Han blev begravet med al den pomp og pragt, der tilkommer en ægte hædersmand.


Læs mere i artiklerne Gadespejlet i lillebyen og Lillebyens gadespejl samt den senere udgave af Gadespejlet i lillebyen og Wieds model for en Ædedolks-redaktør. Læs også artiklen Hans tryksværte lugter

Skiven:

Skydemålet i Trægaarden, det første år, det blev taget i brug. Se også et billede fra fugleskydningsdagen i 1918 her.
I forgrunden ses to salutkanoner. Det var en gammel tradition, hvor der blev saluteret med 9 skud når fuglekongen var fundet. Salutkanonerne forsvandt, og skikken ophørte. Ved 225 års jubilæet i 2012 modtog selskabet en salutkanon i gave fra Tuborgfondet, og den gamle skik kunne genoptages.


Skiven er udstillet på Roskilde Museum.

Skiven måler 59 cm i diameter.

Skiven malet af:

Vilhelm Gregersen

Kongeskytte:

Hans Christian Nikolai Nielsen

Årets vindere:

Ringen   Proprietær Buhl ved skud af gårdejer H. Jensen, Marbjerg
Kronen   Købmand Chr. Nielsen ved skud af garver Nielsen
Højre æble   Klædehandler C. Christensen ved skud af konditor Wolffhechel
Venstre æble   Redaktør Georg Christensen ved skud af skud af fabrikant O. Nielsen
Højre klo   Proprietær Bülow, Tjæreby ved skud af tømrermester Chrtstiansen
Venstre klo   Bagermester Andersen ved skud af sognefoged A. Jensen
Halsen   Bager Madsen ved skud af købmand Olsen
Halen   Garver Rasmussen ved skud af garver Nielsen
Venstre vinge   Forfatter Gustav Wied ved skud af købmand Olsen
Højre vinge   Restauratør Jeppesen,Herthadalen ved skud af købmand Olsen
Brystpladen   Redaktør Georg Kristensen ved skud af garver Nielsen


Fuglekongens historie og anekdoter:

Georg Christensen var fuglekonge i 1910 og 1912. Han blev indballoteret i selskabet allerede i jubilæumsåret 1887, og i 1902 blev han formand for skydebrødrene, efter at toldforvalter Treschow havde beklædt posten i 15 år.
I en kort periode omkring århundredeskiftet 1899 -1900 fungerede Georg Christensen midlertidigt som formand. Der var uro i selskabet, hvorfor toldforvalter Treschow i denne periode trak sig tilbage som formand. Georg Christensen var formand indtil sin død i 1926.

* * * * * * * * *

Georg Christensens forgænger som redaktør på Roskilde Avis, var Heinrich Müller der havde været fuglekonge i 1883.

Årets historie og anekdoter:

Året var det første for fugleskydning ved Trægaarden på Frederiksborgvej.
I februar 1910 var der som sædvanlig hjorteskydning på Jernbanehotellet, og i april samme år holdt man generalforsamling på Trægaarden. Der kom en ordning i stand med restauratør Nielsen om opførelse af en skydemur på højen i haven, og man vedtog at lade skydeskiverne blive hængende i Boserup pavillonen indtil den 1. september.
Tirsdag den 7. juni 1910 fandt den første skiveskydning på Trægaarden sted. Der var almindelig tilfredshed med den nye bane, som naturligvis var blevet behørigt undersøgt med hensyn til sikkerhed og forsvarlighed. Men disse forhold havde politimesteren sagt god for, efter at chefen for Hærens Skydeskole, kaptajn Quist, havde erklæret banen for god. Kaptajnen havde også været med ved indretningen af skydebanen, og som tak for hjælpen var han og hans hustru gæster ved festen efter fugleskydningen.
Vedligeholdelsen af banen m.m. påhvilede værten i de første tre år, derefter skulle selskabet betale for vedligeholdelserne med 35 kroner årligt. Der blev også vedtaget nye skyderegler på grund af de ændrede forhold.
Den 5. juli kunne den nye bane tages i brug til fugleskydning. Brødrene samledes ved Hotel Prindsen og marcherede i sluttet trop og med hornmusik i spidsen til Trægaarden.
Den residerende fuglekonge  W.P. Jacobsen havde på grund af sygdom måttet melde afbud, og smedemester Niels Dreyer indtog derfor som kongeskytte hans plads.

* * * * * * * * *

Det var så absolut en garvet kongeskytte, der skød brystpladen ned i 1910. Garvet i næsten bogstaveligste form, da det var garvermester Hans Christian Nikolai Nielsen, der lavede præstationen. Han havde gjort det tre gange før og er derved en af de ganske få firedobbelte kongeskytter i selskabets historie.
I 1900 blev købmand Fernando Møller fuglekonge som følge af Nielsens træfsikkerhed. Året efter var det kollegaen, garvermester J.P. Rasmussen, der blev kronet, efter at Nielsen havde nedlagt fuglen. Endelig i 1908 skød garvermester Hans Christian Nikolai Nielsen fuglen ned til fordel for sig selv.

* * * * * * * * *

Købmand Olsen sørgede for, at Gustav Wied vandt den venstre vinge. I Gustav Wieds debutantår - 1907 - havde købmand Olsen skudt såvel venstre klo som højre vinge ned for Gustav Wied.
Gustav Wied blev aldrig selv fuglekonge. På Roskilde Museum findes en skive, som Gustav Wied fik lavet. Skivens motiv er hans ejendom, "Kastellet", på hjørnet af Hedegade og Byvolden. Skiven er et forstadie - en slags kladde til en skive Gustav Wied gav til "Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab". Den 20. juli 1910 blev han indballoteret i landets ældste fugleskydningsselskab, "Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab". Som proponent for optagelsen stod teaterdirektør Fritz Petersen.
I dette selskab er alle skydebrødrene forpligtede til at give en malet skive. Gustav Wieds skive blev givet den 9. august 1911 og har i selskabet skivenummer 1378.

Skiven er hos det Københavnske skydeselskab beskrevet således:

En sommerdag hjemme hos Gustav Wied.
Efter et omflakkende liv slog forfatteren Gustav Wied sig ned i Roskilde i en villa, "Kastellet", på hjørnet af Hedegade og Byvolden. I 1910 blev han optaget i Skydeselskabet, og to år senere kvitterede han for æren ved i Pastor Sørensen & Co. at levere en venligt-ironisk skildring af en kongefugleskydning, der sluttede med følgende ordskifte om skydebrødrene: "Maler, sagde tolderen - må man så dog ikke, trods alt, dybt i sit hjertes hjerte elske disse store, muntre og naive børn? - jo, nikkede maleren - indrømmet!".

Læs mere i artiklen Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab.Se også den anerkendte kunstner Frands Frandsen´s, maleri af Gustav Wieds ejendom, Kastellet, her. Maleriet, der er i privat eje, er sandsynligvis fra omkring 1949 og måler 30x38 cm.

* * * * * * * * *

Der blev dette år indført skud efter højre æble og venstre æble. Se et billede af fuglen med æbler under billeder. Det må være æblerne der hænger under højre klo og venstre klo..

Tilbage til listen