Forrige recordNæste record  1790 Jens Pallesen Obel

22. juli • Ved Børsen

Født: 1742 på Skranderupgaard • Død: 15. oktober 1814 i Roskilde

Levnedsbeskrivelse:

Sukkermester, købmand og tobaksfabrikant. I 1787 boede han på Torvet.
Jens Pallesen Obel er registreret som efterkommer af Provst Palæmon Pedersen Wendel i tredje generation. Han blev født på Skranderupgaard, Sejerslev Sogn, Morsø Søndre Herred. Hvornår han er flyttet til Roskilde vides ikke med sikkerhed. I 1799 modtog Jens Pallesen Obel Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs guldmedalje for fremragende resultater af tobaksdyrkning. Han var gift med Marianne Henningsdatter Striich, født i 1756 og død den 19. juni 1800 i Roskilde. Ægteparret fik ingen børn.

Læs mere i artiklen Regenternes valgsprog  og i den senere udgave af artiklen Regenternes valgsprog

Skiven:

Skiven er lavet flot i hvidt og guld. Den viser en kvindefigur med en fugl i den ene hånd og et anker på guldbund i den anden. På rammen står:

                 Haab, Aarvaagenhed og Flid lønner Manden i sin Tid

På flere skiver bruges allegoriske motiver og som her symboler for de klassiske dyder: håb (anker), årvågenhed (fuglen) og flid (er symboliseret ved kvindeskikkelsen).


Skiven er i 2012 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven er udstillet på Roskilde Museum.

Skiven måler 39 cm i diameter.

Fuglekongens historie og anekdoter:

Sukkerfabrikken i Sankt Ols Gade blev bygget i 1761 og virkede i perioden 1763-79. Sukkerhuset blev senere først brandstation, siden forvaltning og sidefløj til Roskilde Museum. Bygherre er et Sukkerkompagni, oprettet af kommerceråd Johan Jørgen Holst, som i bygningen vil bearbejde sukker fra Dansk Vestindien. Man skulle levere sukkeret i partier på mindst 20 pund (der måtte altså ikke "småhandles"), man måtte ikke producere sukker til København eller andre byer med eget raffinaderi (konkurrence var ikke populær i enevældens tid), men ellers var markedet frit. Kompagniet havde tilslutning fra københavnske handelsfolk, købmænd fra Roskilde, som Holst var i familie med, men det viste sig snart, at der enten ikke var penge nok - eller også var markedet for lille. Til brug for sukkerrørstransport til Sukkerhuset anlægges en ny skibsbro ved havnen i 1763. Samtidig står sukkerhuset færdigopført. Større skibe kan kun gå ind til Frederikssund. Her omlastes varer til fladbundede pæreskuder, der så fragter varer til og fra Roskilde. Med den nye skibsbro kan kompagniets eget skib "Roeskilde Ark" gå helt til Roskilde. I 1764 arbejdede der på fabrikken en bogholder, en sukkermester ved navn Niels Andersen Breegaard, fire svende, tre drenge, en gårdskarl og en kone til at opvarte folkene. 1763 opførtes på raffinaderiets grund en særlig bygning med boliger til de ansatte.
Kompagniet fik oplagspladser i de fleste sjællandske byer, som "Sukker skibe" sejlede rundt til. Så handelen kom i gang. Der opstod så problemer mellem ledelsen, især Holst og sukkermester Breegaard. Holst trak sig ud allerede i 1765. Og kompagniet blev 1768 solgt til to privatmænd, Johan Conrad Kersting og Peter Wasserfall. De fortsatte produktionen og kunne 1774 oplyse, at de behandlede 300-400 fade á cirka 400 kg råsukker pr. år, og at man havde 7-10 ansatte. Herefter gik det ned ad bakke. Sukkerkompagniets ejere må likvidere 1779.
Nok lå lønningerne i Roskilde under dem i København. Men man havde brugt mange penge på at anlægge fabrik og arbejderboliger. Penge, det var svært at tjene ind igen, når man også i forhold til konkurrenterne havde større transportomkostninger. Omkostningerne med at få bragt råsukker til Roskilde på pramme har været for høje. Andre byer som København og Flensborg ligger langt bedre for handelen på Vestindien.
Huset blev lagerbygning. 1909 blev det indrettet som brandstation.

* * * * * * * * *

Sukkerhuset blev senere overtaget af Jacob Olsen Elsberg, der blev fuglekonge i 1792.

Årets historie og anekdoter:

Selskabets tre ældste protokoller findes på Roskilde Museum. Indhæftet foran i den ældste protokol og foran regnskabet for 1790 findes et ti foliosider langt dokument med titlen "Udkast til Hoved Vedtægter for Roeskilde etablerede Skydeselskab", underskrevet "Roeskilde og Bidstrupgaard den 12. junii 1790" af et udvalg, der forelægger udkastet for "D´Herrer Interessenter", som godkender det ved deres underskrift. I alt står der 62 navne under. I udvalget sad den i 1787 udnævnte Amtmand over Roskilde Amt, siden Stiftamtmand og Overpræsident i København, Geheimekonferenceraad W.J.A. Moltke og Kammerraad Søren Mellerup, der fra 1778 fungerede som Københavns Magistrats forvalter på Bidstrupgaard og havde stillingen, til han blev afskediget i 1801. Det er byens storkøbmænd, embedsmænd, officerer ved Husarregimentet, mange af egnens forpagtere og velstillede honoratiores fra vid omegn.
Vedtægterne er meget omstændelige og udførlige med detaillerede bestemmelser for skiveskydningen. Om  muskedonnernes kaliber vidner følgende paragraf:

"Da nogle allerede have anskaffet sig og forrige Aar brugt Kugle Rifler til 12 Kugler paa Pundet, saa bør vedtages, som en uforanderlig Regel for Fremtiden, at ikke større Gevæhrer i Selskabet maa bruges eller tillades."

Her har vi da også straks den oplysning, at der også blev skudt forrige år. Men det var ellers nogle ordentlige projektiler. Man skød ved skiveskydningen på en distance, der ikke må overgå 150 alen, ligesom distancen hidtil har været. Atter en oplysning om, at de nu nedskrevne vedtægter er af ældre oprindelse end 1790. Skytterne har båret sløjfer med kokarder. Regnskabet for 1790 balancerede med 111 rigsdaler og slutter med et overskud på 3 rigsdaler, 5 mark og 12 skilling. Den væsentligste indtægt er kontingenter, ialt 96 rigsdaler, derefter kokarderne, som medlemmerne har måttet betale, men som derfor også står til udgift. Desuden har man haft ialt 12 mark og 8 skilling for "bøsseklik" ved fugleskydningen. Hvert bøsseklik kostede 8 skilling, Købmand Jacob Elsbergs bøsse har været i særlig dårlig stand den dag. Han har måttet betale tre bøder á 8 skilling.

* * * * * * * * *

De fine herrer var nok blevet enige om i selskabets love, at fejre festerne på Børsen, men lige så ofte blev det til, at man, efter at fuglen var faldet, begav sig til fuglekongens hjem eller et af byens herberger og festede der. Det følte værtinden på Børsen, madam Lindberg, sig med rette brøstholden over, og resultatet blev en ændring af selskabets love. Det bestemmes heri, at fra nu af skal traktementet foregå på selskabets værelser på Børsen.
Restauratør Lindberg lod indrette et stort værelse alene til skydeselskabets brug på Børsen. Værelset var med frithængende loft. Ved fugleskydningen blev skydebrødrene beværtet af fuglekongen, og i 1794 blev det besluttet, at udgiften skulle være 15 rigsdaler. For dem fik selskabets 37 medlemmer: koldt køkken, otte flasker rhinskvin og tolv flasker rød, gammel vin. På de almindelige skydedage vankede der to retter varm mad samt kage. Den enkelte skydebror betalte fire mark samt yderligere for den vin, han drak.

Tilbage til listen