Forrige recordNæste record  1789 Arnoldus von Juel


24. juli • Haraldsborg Slotsbanke

Født: 1752 • Død: 5. maj 1819

Levnedsbeskrivelse:

Der kan herske lidt tvivl om fuglekongens fornavn, da det nogle steder er benævnt som Arnold.

I folketællingen 1787 for Roskilde købstad, ses Juel som indkvarteret hos papirmagersvend Johan Steenmeyer  i Algade 19, hvor han var Lieutenant og Adjudant ved Huzar Escadronen. Ejendommen Algade 19  lå ved siden af "Byens Vagt- og Sprøjtehus", der lå på hjørnet af Algade og det senere Sankt Peder Stræde. Arnoldus var bestemt ikke den eneste husar, der boede der. Det var en af de ejendomme, der blev brugt til indkvartering af en del husarer, de var 20 i alt. Juel var på det tidspunkt 34 år og ugift.
I folketællingen for 1801 er han flyttet til Køge, hvor han ses på adressen Nørregade, Østre side nr. 242. Her ses han som indkvarteret, 48 år , ugift, Ritmester og Chef for Bosniackerne. En husholderske Sara Mogensen.
Da han dør i Køge er han Oberstlieutenant. Han begraves fra og på Skt. Nicolai Kirke i Køge. Endvidere oplyser kirkebogen at der blev ringet med alle klokker. Det var ingen selvfølge med ringning dengang, det skulle der nemlig betales for.

Juel var tjenestegørende som kornet ved husareskadronen i Roskilde i årene 1785-87. I 1788 avancerede han til premierløjtnant. Tilsyneladende har han forladt Roskilde-Eskadronen, da han blev fuglekonge.  Chef for Bosniak-eskadronen i Køge fra 1799 og Ritmester i 1802.

Bosniak-ekskadronen havde garnison i Køge. Den blev etableret i 1791 og nedlagt igen i 1808 uden at komme i kamp. Bosniak-eskadronen var en lansebevæbnet kavalleri-enhed, iklædt meget iøjnefaldende orientalsk udseende uniformer. Under "Billeder" kan den usædvanlige uniformering beses, ligesom der er en nærmere orientering om Bosniak-eskadronen. Det er næppe Arnoldus Von Juel, der er afbildet på tegningen, men et godt bud på hans fremtoning i officersuniform.

Det fortælles, at Arnoldus Von Juel deltog med hæder i Slaget ved Sehested i 1813. På hvilken måde og i hvilken hærenhed vides ikke med bestemthed, for på det tidspunkt var Bosniakeskadronen nedlagt, og afløserne, den såkaldte Ulahn-eskadron deltog ikke i de danske styrker, som ved Sehested slog sig igennem modstandernes rækker og nåede frem til Rendsborg vest for Kiel.
Arnoldus Von Juel og de øvrige krigere, var en del af de danske troppers i alt ca. 11.000 mand under ledelse af Frederik af Hessen. I dagningen den 10. december stødte de danske tropper på en lige så stærk afdeling af den tyske ”Nordarmeen” under generalløjtnant, grev Wallmoden-Gimborn.
Det danske korps, hvis mål var Rendsburg, greb straks offensiven, og det kom til en lang række angreb og modangreb, hvor det danske rytteri fik – som det hedder – lejlighed til en række glimrende indhug. Da mørket faldt, var tyskerne slagne, og danskerne fortsatte uantastet marchen til Rendsburg, hvor de blev modtaget af en begejstret by.
Prinsen af Hessen skrev en speciel beretning om husareskadronens indsats, og det hedder deri blandt andet:

”Løjtnant Juel, den unge raske Husarofficer, gik med en Del af Husarerne løs på en Mængde Infanterister, som samlede sig i en Kobbel for at gør Modstand. Han huggede ind, nedsablede en stor Del, og tvang de andre til at kaste Geværerne.”

En af de menige får en særlig hæderfuld omtale, nemlig denne:

”Husar Jacob Tantau reddede Juel, da en fjendtlig Officer vilde kløve hans Hoved. Husaren huggede Officeren ned, men fik selv et Hug over Ansigtet og et over Haanden, som er bleven lam. Tillige blev hesten skudt under ham, saa han kom i Fangenskab."

Danmark var på det tidspunkt allieret med Frankrig mod Sverige, England og Rusland, og selv om slaget ved Sehested blev betragtet som en sejr, så var det begyndelsen til enden, for i 1814 måtte Danmark slutte fred og afgive Norge til Sverige.

Læs mere i artiklen Ritmesterens liv blev reddet af trofast husar samt den senere udgave af Ritmesterens liv blev reddet af trofast husar

Skiven:

Krigsguden Mars og krigsgudinde Athene, der begge holder en egekrans, der vel i dette tilfælde kan tolkes som en sejrskrans. På rammen står:

                 Kækhed, Venskab, Enighed,
                 Sjælen er i Kriig og Fred


Skiven er i 2013 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris. 

Skiven er udstillet på Roskilde Museum.

Skiven måler 39 cm i diameter.

Tilbage til listen