Forrige recordNæste record  Bygning  1910   Trægaarden  

Frederiksborgvej

Året 1910 var det første for fugleskydning ved Trægaarden på Frederiksborgvej.
I februar 1910 var der som sædvanlig hjorteskydning på Jernbanehotellet, og i april samme år holdt man generalforsamling på Trægaarden. Der kom en ordning i stand med restauratør Nielsen om opførelse af en skydemur på højen i haven, og man vedtog at lade skydeskiverne blive hængende i Boserup pavillonen indtil den 1. september.
Tirsdag den 7. juni 1910 fandt den første skiveskydning på Trægaarden sted. Der var almindelig tilfredshed med den nye bane, som naturligvis var blevet behørigt undersøgt med hensyn til sikkerhed og forsvarlighed. Men disse forhold havde politimesteren sagt god for, efter at chefen for Hærens Skydeskole, kaptajn Quist, havde erklæret banen for god. Kaptajnen havde også været med ved indretningen af skydebanen, og som tak for hjælpen var han og hans hustru gæster ved festen efter fugleskydningen.
Vedligeholdelsen af banen m.m. påhvilede værten i de første tre år, derefter skulle selskabet betale for vedligeholdelserne med 35 kroner årligt. Der blev også vedtaget nye skyderegler på grund af de ændrede forhold.
Den 5. juli kunne den nye bane tages i brug til fugleskydning. Brødrene samledes ved Hotel Prindsen og marcherede i sluttet trop og med hornmusik i spidsen til Trægaarden.
Ved fællesspisningen om aftenen efter skiveskydningen den 20. juni 1911 fik selskabets kasserer, kaptajn Callisen, et hjerteanfald og afgik ved døden. Dette gjorde naturligvis et stærkt indtryk på alle, og bordet blev øjeblikkeligt hævet.
Episoden var bizar. Gustav Wied, der selv deltog denne aften, havde 12 år tidligere skrevet "Livsens ondskab". I denne roman fik "Luksusbugen" et ildebefindende og døde under et aftenarrangement på Hotel prindsen i "Ædedolkenes klub".
Den sidste fugleskydning i Trægaarden blev afholdt i 1939.

Kaptajn Sveistrups lysthus

Allerede i 1761, beskrives en gård på stedet kaldet ”Træegaarden”. Den adskilte sig ikke fra andre gårde i byens udkant. Det var en frugthave og navnet kunne måske stamme fra det svenske udtryk for frugthave, ”Trädgården”. En anden interessant forklaring er, at man på gården bearbejdede træ, der skulle videre til Jomfruklostret. Navnet er at finde på et kort fra 1775. Kilden for dette er Jakob Zeuner.

Luftfoto over Trægården

Restaurant Trægaarden var oprindeligt et husmandssted, indtil Kaptajn Sveistrup - ejer af Hotel Prindsen - og fuglekonge både i 1827 og 1834, anlagde en lysthave på stedet.
Trægaarden blev i 1910 massivt ombygget af Peter Nielsen, der blandt andet tilføjede en særpræget pavillon i Trægaardens vestlige gavlende. Peter Nielsen måtte desværre se projektet glide sig af hænde, kort efter byggeriet stod færdigt i 1910.
Pavillionen er tegnet af Martin Nyrop - der også tegnede Københavns Rådhus.

Den firedobbelte kongeskytte, konditor N.J. Schmidt, overtog beværtningen på Trægaarden i 1911. Dette blev meddelt på dette års generalforsamling. Han indgik på de samme betingelser, som restauratør Nielsen tidligere havde haft med selskabet.
Konditor N.J. Schmidt havde været selskabets kongeskytte i både 1898, 1899, 1902 og 1907.

 

Efter at forlystelsesstedet lukkede, rykkede Civilforsvaret ind i lokaliteterne. I 1966 blev bygningerne revet ned, og et beboelsesområde blev opført, netop med navnet Trægården.

 

   

Fuglekongen fra 1796, Peder Herman Strunch, ejede Trægården fra 1801. Han kan have brugt det som en slags lysthus, da bygningen på det tidspunkt ikke var ret stor.

Se også artiklen "Trægården offersted for flere gamle guder".

Læs mere i artiklen Glade dage på Trægården og den senere udgave af Glade dage på Trægården, samt Efterskriften der faldt helt ud