Forrige recordNæste record  Bygning  2009   Liebes Gård   Film/Lyd

Sankt Ols Gade 18

Som en markering af den nye deponeringsaftale mellem fugleskydningsselskabet og Roskilde Museum blev der afholdt en reception på museet den 5. maj 2009, hvor den nye placering i Liebes Gård blev præsenteret.

Liebes Gård blev opføret i empirestil af købmand Jacob Borch i 1804. Men selve gården er meget ældre, og her har tilbage i tiden boet håndværkere. I 1600-tallet mere beskedent bygget af bindingsværk i én etage og med stråtag. I mandtallet 1682 ejedes den lille gård således af en håndværker, Hans Smed.

Det nye empirehus ville Borch leje ud til folk med penge. Selv skulle han kun bruge bygningerne i gården som fjernlager for sin købmandsvirksomhed på Algade 12.
Ejendommen har blandt andre huset rektor ved katedralskolen, inden fuldmægtig og prokurator Georg Liebe flyttede ind. Roskilde Kommune arvede siden ejendommen efter Liebes søn i år 1900. Efterfølgende husede ejendommen blandt andet soldaterhjem.
Ejendommen er bygget sammen med "Sukkerhuset".

Jacob Borch er selskabets eneste tredobbelte fuglekonge. Han blev det i 1794 både på Børsen og på Den Kgl. Priviligerede Skydebane. Han gentog bedriften igen i 1798 på Børsen.