Forrige recordNæste record  Bygning  1964   Odd Fellow Logen  

Skolegade 13

Odd Fellow Logens have ved domkirken kunne have været et centralt sted for afvikling af fugleskydningen. Det er endnu ikke sket, men har været på tale.

På bestyrelsesmødet den 3. november 1964 kunne formanden meddele, at man arbejdede intenst på at finde en egnet skydeplads. Man havde set på forholdene i Odd Fellowlogens have, men logen havde forbeholdt sig en speciel indretning af banen, så den ikke skulle skæmme.

Allerede i maj 1893 vedtog den daværende forening, Kong Roar, at bygge sit eget logelokale, som det kaldtes dengang, i Hersegade 11, som man havde erhvervet et par år tidligere.
Efter en aktietegning blandt brødrene byggedes huset så hurtigt, at det kunne indvies allerede på dagen for logens instituering, 19. november 1893.


Her havde logen sin adresse, indtil man 1928, hvor ejendommen blev solgt og man fik travlt med at finde en ny logebygning.

Efterhånden som logen voksende var pladsen i Hersegade nemlig blevet for trang.
I januar 1930, købte logen så bygningen Skolegade 13.
På stedet lå tidligere en trelænget præstegård, hvor bl. a. den navnkundige pastor Hertz boede. Han samlede mange berømtheder som gæster. Blandt andre H. C. Andersen. komponisten C. E. F. Weyse besøgte Hertz-familien hver sommer, og her komponerede Weyse de fleste af melodierne til Ingemanns dejlige morgen- og aftensange.
Senere byggedes en herskabelig lægebolig på grunden, og da logen overtog ejendommen, havde den i en årrække været anvendt til herskabspension.
Efter en større ombygning og renovering kunne den bruges til ordensbrug.

Det var en eventyrlig oplevelse for søstre og brødre, at det hus, som de havde lagt utallige arbejdstimer i, nu kunne indvies til logebrug. Og så er det jo nabo til byens flotte vartegn, Roskilde Domkirke. Smukkere nabo kunne man ikke få – og et smukkere sted kunne vi næppe få at bo. Et hårdt arbejde, og en prisværdig indsats blev rigeligt belønnet.

Den 19. november 1930, på logens 37 års stiftelsesdag, blev logesalen indviet til ordensbrug. Og daværende Storsire Chr. Skeel udtalte bl.a.: ”Som en stedse rindende Kilde skal Venskabet her finde sin rette Udfoldelse. Kærligheden vil leve, og Sandheden vil spire i alle Hjerter. Stedet her vil engang smuldre hen, - men vi vil bede til den Højeste, at dette Værk – der her skal øves – maa bære Frugt i Fremtiden”.

I begyndelsen var bygningen ejet af loge 26, Kong Hroar, og søstrene fra loge nr. 5 Dr. Margrethe lejede sig ind i huset. Men som tiden gik og endnu to broderloger (nr. 77 Rolf Krake og 91 Albert Schweizer) brugte huset, blev det naturligt, at ejerskabet ændredes. I 1971 blev alle 4 loges så medejere af Palæet.

De, der regelmæssigt kommer i logesalen, føler uden tvivl en vis stolthed over denne smukke sal.
Bortset fra enkelte ændringer, f.eks. i forbindelse med installation af orglet, fremstår salen fortsat, næsten som den blev opført i 1930.

Logesalen er særlig berømmet for sine fine loftsmalerier, som er udført af maleren, C.C. Forup, der levede fra 1883 til 1939. C.C. Forup var Odd Fellow broder i loge nr. 37, Thomas Wildey i Fredericia. Han malede en del loftmalerier, men er også kendt for sine portrætter og landskabsmalerier. Loftmalerierne skal opleves med egne øjne, og gør logesalen til en unik oplevelse.

I 1950-erne købtes orgelet af Glostrup kirke. Orglet blev flyttet og installeret, hovedsageligt ved logens brødres indsats. Kun specielle arbejder, såsom stemning af orglet, blev udført af specialister.
Orglet stammer tilbage fra midten af 1800-tallet. Det blev bygget af orgelbygger Daniel Köhne, og det siges at have en meget smuk tone. Orglet er bevaringsværdigt. I dag er der nemlig kun bevaret fire eller fem af Daniel Köhnes orgler i hele Europa.

Palæets selskabslokaler blev i 2001 flot renoveret og et nyt ventilationsanlæg blev installeret.

Der er ansat en restauratør som forpagter af selskabslokalerne, der betegnes som et af byens fornemste.