Forrige recordNæste record  Bygning  1780   Haraldsborg Slotsbanke  

Traditionen vil vide, at før der blev skudt på Børsen, holdtes fugleskydning på Haraldsborg Slotsbanke. Herom foreligger intet i de bevarede protokoller, kun, at der har været afholdt skydeøvelser, før man ved love og vedtægter har konstitueret sig som fast selskab med hjemsted.
Det er meget rimeligt, at det har været på Haraldsborg, og forståeligt, at det var mere selskabeligt og fornøjeligt at samles et sted, hvor der kunne serveres mad og drikke, altså ved en restaurant.

Haraldsborg Slotsbanke lå ud mod fjorden i det nordøstlige Roskilde.

Ingen ved, hvordan det oprindelige Haraldsborg så ud. Men borge af træ kendes fra samtiden: Et fort med en palisaderække og træhuse-/tårne indeni. Gerne på en bakke, som det var svært for fjender at storme op ad. Og netop sådan lå Haraldsborg. Saxo fortæller, at der på Haraldsborg var et trætårn, der kunne "dreje ved det mindste skub som en dør på sin tap" (som en mølle?). Sådan et tårn kan man ikke finde eksempler på i arkæologiske fund - hverken i Danmark eller udlandet - og vindmøller kommer også først til Danmark meget senere (i middelalderen nøjedes man med vandmøller). Saxo fortæller også, at angriberne i 1132 ikke kunne finde ud af at lave blider og kastemaskiner: Det måtte de lære af tyskere inde i Roskilde. Men da de så fik det lært, gik det lystigt: Drejetårnet blev skudt i stykker og borgen erobret. Det er faktisk første gang i danmarkshistorien, at man hører om erobring af en borg.
Saxo fortæller, at Harald Kesja byggede Haraldsborg tæt Nord for Roskilde for derfra at volde Byen Skade. Haraldsborg, Kongernes gamle Borg ved Roskilde, hvor Harald nu sad som Kong Niels' Mand, er dog rimeligvis ældre. Saxo levner ikke Harald Kesja Ære for to Skilling, "han kastede sig ud i den værste Skam og Skændsel; Rov og Ran var al den Id, han bød sine Tjenere øve, hans Trælles Syssel var Stimandsfærd". Efter at Omegnen var udplyndret, kom Turen til Roskilde, hvis Borgere maatte døje meget ondt. Om Natten sneg Haralds Folk sig end i Boderne og stjal Varerne, mens andre af dem satte "Gæsterne" deres dragne Knive for Struben. Med Gæsterne menes de tyske Købmand og Haandværkere i Roskilde, hvoraf der ikke har været saa faa. Ved Haralds Voldsdaad kom Byen fra stor Velstand i yderste Nød og Armod. Til sidst blev det dog Sjællænderne og Roskildenserne for broget, de tog det stjaalne Gods tilbage og gik saa haardt frem mod Harald, at han maatte fortrække til Søs.
Da vi igen træffer Harald Kesja, har Bladet vendt sig; nu sidder han fast i Sadelen paa Haraldsborg, og for bedre at kunne støtte Kong Niels, befæster han Borgen yderligere. Snart efter, i 1133, lagde Erik Emune sig om Borgen med en anselig Hær. Da han indsaa, at han intet kunde udrette mod den stærke Befæstning, henvendte han sig til Tyskerne i Roskilde og lærte af dem at bygge en Blide (Kastemaskine); for vi var, siger Saxo, endnu kun Børn i Krigskunsten og kendte lidet til sligt Værktøj. Det første Kast med Bliden gik for kort.  Slyngestenen naaede ikke engang Volden, og oppe paa Borgen haanlo Mandskabet. Næste Gang gik det bedre, nu var Bliden blevet spændt strammere, en tung Sten susede gennem Luften og knuste med et vældigt Brag et Trætaarn. Dette havde været saa kunstigt indrettet, at det kunde drejes om en Midtakse, for at Besætningen kunde skyde i alle Retninger gennem eet og samme Skydehul - en meget tidlig Forløber for Nutidens drejelige Pansertaarne.
Efter denne Forskrækkelse var Harald bleven mør. Om Natten brød han ud gennem Befæstningen mod Søsiden, hvor de belejrende ikke passede saa godt paa. Sine Heste lod han hejse ned over Voldens Skrænt. Mandskabet og han selv fulgte efter til Fods. Da Flugten endelig blev opdaget, var Harald snedig nok til selv at lade sine Mænd raabe "Stop Harald", saa Erik Emunes Folk blev vildledte. Ved denne List lykkedes det ham at undfly i Nattens Mørke.

Ved Haraldsborg blev i 1854 fundet nogle møntskatte. Men allerede før dette år er fundet mønter på Haraldsborg. Foruden nogle få ved deres omskriver særlig interessante mønter indeholdt fundet udelukkende mønter fra Lund og Roskilde. Medens man i almindelighed har antaget en forbindelse mellem skattens nedlæggelse og Haraldsborgs ødelæggelse sidst i 1132, giver gode grunde for at antage en noget senere nedlægningstid, idet han navnlig peger på, at man næppe kan antage at have kunnet slå mønt i Lund, før Erik Emmune ved juletid 1133 havde fået magten i Skåne. Forekomsten af de mange Lundemønter fra Erik Emune, i alt 151 hele og 14 brudstykke) gør det sandsynligt, at fundet må være nedlagt nogen tid efter 1134."

 

   

Personerne på ovenstående billeder ingen tilknytning til husholdningsskolen men til højskolen

Fra 1910 til 1954 lå på stedet Haraldsborg Husholdningsskole, som gav faglig undervisning i alle opgaver for kommende husmødre eller medhjælpere. Skolen havde fra starten en god søgning og blev i løbet af nogle år en af landets største husholdningsskoler med Anna Bransager Nielsen som forstander. I 1957 overtog Roskilde Kommune skolen, der blev ombygget til plejehjem, siden som psykiatrisk bocenter.

 

I 2015 købte Pandora milliardæren, Winnie Dahl, ejendommen og gav den til Julemærkefonden for opførelse af et nyt julemærkehjem. Læs artiklen Nu forsvinder Haraldsborg.