Forrige recordNæste record Historisk perspektiv for 2017 

Roskilde

Byrådet vedtager bygning af et nyt stadion i Rådmandshaven.

* * * * * * * * *

Kort før sin pensionering bliver der blæst om museumsdirektør Frank Birkebæk, der beskyldes for at så bag dårlig psykisk arbejdsmiljø på museet. Vandene deles hvilket ikke mindst kan aflæses i byens to ugeaviser.

* * * * * * * * *

Bænken "Lykkens galocher" opsættes i Skomagergade. Bænken markere H.C. Andersens mange besøg i Roskilde. Foruden bænken ses H.C. Andersens hat, rejsetaske og stok. Foran bænken står galocherne.

* * * * * * * * *

Dagen før Lise Nørggaards 100 års fødselsdag overhældes hendes statue på Algade med rød maling.

* * * * * * * * *

Ved en Facebookafstemning kåres Roskilde til Årets Matadorby.

* * * * * * * * *

Landbrug & Fødevarer uddeler Slagteriprisen 2017, og kårer Slaget Frimann i Støden, til Danmarks bedste slagter.


Danmark

Storaktionær og tidligere bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment, Flemming Østergaard, samt tidligere direktør, Jørgen Glistrup, idømmes af landsretten lange fængelsdomme for kursmanipulation.

* * * * * * * * *

Hele landet berøres da narkohunden Pablo bliver stjålet to gange inden for et døgn. Anden gang bliver han fundet med pelsen farvet og forsøg på at skære chipen ud af øret. Bortførerne er to unge mænd på 17 og 21 år.

* * * * * * * * *

Den såkaldte Kundbypige bliver dømt skyldig i forsøg på terroer. I en alder af blot 15 år var der fundet sprængstof på hendes adresse.

* * * * * * * * *

Den Lille Havfrue på Langelinje males rød af vandaler.

* * * * * * * * *

Statsmastodonten, SKAT nedlægges og erstattes af syv mindre styrelser.

* * * * * * * * *

En vanvittig trend hærger landet. Ubetænksomme mennesker løsner møtrikker på parkerede biler og mange forulykker på den baggrund.

* * * * * * * * *

Et verdensomspændende hackerangreb går hård ud over A.P. Møller Mærsk.

* * * * * * * * *

Prins Henrik meddeler, at han ikke ønsker at blive stedt til hvile side om side med dronning Margrethe i Roskilde Domkirke.

* * * * * * * * *

Den hjemmebyggede ubåd "Nautilus" forulykker under mystiske omstændigheder. En passager, den kvindelige svenske journalist, Kim Wall, forsvinder i forbindelse med forliset. Ubådens ejer, Peter Madsen, kaldet "Raket-Madsen", anholdes og sigtes for uagtsomt manddrab. Kim Walls torso findes i vandet. Peter Madsen angiver at hun er død ved et uheld, og at han i panik har begravet hele liget til havs. Senere findes Kim Walls hovede og arme i vandet. Peter Madsen fastholder at døden indtraf ved et uheld men tilstår partering af liget.

* * * * * * * * *

Der opstår konflikt om løn- og arbejdsforhold mellem Dansk Boldspil Union og det nykårede sølvvindere ved Europamesterksabet for damefodbold. En venskabslandskamp aflyses og en kvalifikationskamp gennemføres ved en sidste øjebliksaftale ved en midlertidig delaftale. Efterfølgende udviklede det sig til en farce, da den efterfølgende kvalifikationskamp mod Sverige måtte blev aflyst.

* * * * * * * * *

Københavns borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Anne Mee Allerslev, må træde til mig og trække sig fra genvalg, på grund en skandale om modtagelse af private goder i forbindelse med sit offentlige embede.

* * * * * * * * *

Efter flere års nedtur, med nedgang fra 1. til 74. pladsen på verdensranglisten, finder tennisspilleren Caroline Wozniacki igen storformen. Året giver otte WTA singlefinaler. Det hele krones med en sejr i sæsonfinalen mellem verdens otte bedste spillere, samt en 3. plads på verdensranglisten.


Verden

Blot en time ind i det nye år, trænger en mand ind i en natklub i Istanbul og begår et terrorangreb med et kalashnikov gebær. 39 dræbes.

* * * * * * * * *

17 mennesker omkommer efter en lavineulykke i Italien.

* * * * * * * * *

Straks efter at Donald Trump er taget i ed som præsident bliver dekreter udstedt. Borgere fra Syrien, Iran, Irak, Libyen, Sudan, Yemen og Somalia, får indrejseforbud til USA. Dekretet bliver dog hurtigt omstødt af domstolene.

* * * * * * * * *

Ved et terrorangreb ved det britiske parlament i London dræbes fire, samt terroristen der skydes af politiet.

* * * * * * * * *

Syriens regime angriber en landsby med nervegas. Verdenssamfundet fordømmer og USA bomber straks efter en syrisk flybase.

* * * * * * * * *

Ved et terrorangreb kører en lastbil ind i en folkemængde i Stockholm. Fire dræbes og mange såres.

* * * * * * * * *

En vejsidebome mod Borussia Dortmund spillerbus udsætter Champions League kvartfinalekampen mod Monaco.

* * * * * * * * *

Ved afslutningen af en konceret med Ariane Grande i Manchester Arene, En tager en selvmordsbomber midst 22 uskyldige med i døden.

* * * * * * * * *

Ved et terrorangreb ved London Bridge dræbes syv personer samt terroristerne, der dræbes af politiet.

* * * * * * * * *

Et 24 etagers højhus i London udbrænder totalt.

* * * * * * * * *

Fitget spinneren er sommerens store dille.

* * * * * * * * *

En serie af terrorangreb rammer Spanien på samme dag. I det centrale Barcelona kører en varevogn ind i en mænge mennesker. 13. dræbes og flere end 100 såres.

* * * * * * * * *

Stormen Hervey hærger dele af USA. Den efterfølgende regn skaber meterhøj oversvømmelse i Texas.

* * * * * * * * *

Mindst 59 dræbes og over 500 såres, da en mand skyder løs på menneskemængden ved en musikfestival på Las Vegas berømte hovedgade "The Strip". Gerningsmanden tager livet af sig selv.


Musik

Den verdenserømte violinist, Svend Asmussen dør, 100 år gammel.

* * * * * * * * *

Danske Lukass Graham nomineres til verdens største musikpris, Grammy, i ikke mindre end tre kategorier. Blandt konkurenterne til priserne er Adele, Beyoncé og Justin Bieber. Sangerinden Adele og afdøde David Bowie vinder hver fem priser.

* * * * * * * * *

Dansk-australske Anja Nissen, vinder Dansk Melodi Gran prix med sangen "Where I am". Sangen går videre fra semifinalen, hvilket er første gang i tre år for Danmark. Danmark ender på en 20. plads, mens Potrugal vinder en overbevisende sejr med sangen "Amar Pelos Dois" sunget af Salvador Sobral.