Forrige recordNæste record Historisk perspektiv for 1995 

Roskilde

Efter Henry Stryhns død udbygges fabrikken i Himmelev. Datteren Elsebeth Stryhn fører virksomheden videre.


Danmark

Verdenstopmødet om social udvikling finder sted i Bella Center i København. 

* * * * * * * * *

På 50-årsdagen for Danmarks befrielse i 1945 bliver laserprojektet "Fredsskulptur 1995 affyret. 

* * * * * * * * *

Der bliver sat et punktum i Tamilsagen, ved at Erik Ninn-Hansen bliver dømt skyldig i et retsmøde, hvor Ninn-Hansen ikke selv deltager. 

* * * * * * * * *

Danske FN-soldater i Kroatien kommer under kraftig beskydning. 2 bliver dræbt og 10 såres. Lejrerne i Dvor og Kostanica bliver hårdest ramt. 

* * * * * * * * *

Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark, bliver i Frederiksborg Slotskirke gift med Alexandra Christina Manley, Prinsesse af Danmark.


Verden

Den 51-årige russiske kosmonaut Valeri Poliakov tilbragte over 366 dage om bord på rumstationen Mir. Det er ny rekord for ophold i rummet. 

* * * * * * * * *

Et jordskælv på 7,2 på Richterskalaen bryder ud nær Kobe i den sydlige del af Hyogo i Japan. Skaderne er enorme, men mange frivillige fra hele Japan samt den øvrige verden hjælper til med oprydningen og hjælp til jordskælvsofrene. 

* * * * * * * * *

Murrah Federal Building i Oklahoma City i USA udsættes for et bombeattentat. 

* * * * * * * * *

Programmeringssproget Java udgives. 

* * * * * * * * *

Tjetjenske terrorister under anførelse af Sjamil Basajev angriber et hospital i den sydrussiske by Budjonovsk og tager mellem 1.500 og 1.800 civile – hovedsageligt hospitalsindlagte, herunder fødende kvinder, nyfødte babyer og omkring 150 børn – som gidsler i en aktion, der skal komme til at koste 140 døde og mere end 400 sårede.


Musik

I et uheldingt forsøg på at fornye Melodi Grand Prix, blev showet dette år omdøbt til Dansk Musik Event 95. Aud Wilken stod i en folkedragt og sang sig til tops med "Fra Mols til Skagen", med tekst af Lise Cabble og musik af samme og Mette Mathiesen.
I den europæiske finale blev det til en flot femte plads. Her vandt Norge for anden gang, med "Nocturne", der oprindeligt var instrumentalt, men da idéen om at lade den stille op til Melodi Grand Prix opstod, blev der i sidste øjeblik sat et minuts tekst på.