Forrige recordNæste record Historisk perspektiv for 1961 

Roskilde

Vejen mellem Ringstedgade og Allehelgensgade ved Schmeltz Plads åbnes. 

* * * * * * * * *

Ved Skuldelev i Roskilde Fjord findes i Pebberenden fem skibe, som man graver op og konserverer.

* * * * * * * * *

Bordtennis BTK 61 stiftes.

* * * * * * * * *

Roskilde Sparekasse køber og nedriver Algade 5 og 7 og nedriver samtidig sin egen gamle hovedbygning på Stændertorvet. Man begynder at opføre sit nye hovedsæde.

* * * * * * * * *

Skt. Maria Hospital lukker.


Danmark

Harald Nielsen bliver kåret som Årets Fodboldspiller i Danmark i en ny konkurrence startet af dagbladet Aktuelt.

* * * * * * * * *

Statsminister Viggo Kampmann og udenrigsminister Jens Otto Krag flirter kraftigt med "Fællesmarkedet" EF.

* * * * * * * * *

I Danmark er der vild opstandelse, fordi de uvurderlige håndskrifter med islandske sagaer helt frivilligt bliver udleveret til Island.

* * * * * * * * *

Verdens langvarigste strejke slutter efter 33 års forløb i København. Strejken gjaldt ansættelsen af barbersvende i København.

* * * * * * * * *

Årets navne i underholdningsbranchen er den tiltalende kapelmester Bent Fabricius-Bjerre, der får sit eget tv-program, "Omkring et flygel". Her præsenteres kendingsmelodien "Ally cat" der bliver et vedenshit.


Verden

I året 1961 tages der mange store skridt fremad. En russisk rummand, Jurij Gagarin, bliver sendt afsted i raket. Mange danskere nægter at tro på, at det er rigtigt.

* * * * * * * * *

USA får den yngste og mest charmerende præsident nogensinde, John F. Kennedy.

* * * * * * * * *

I hele verden gyser man over den mur, Østtyskland bygger tværs igennem Berlin. Familier skilles ad for altid og Vestberlin er nu en efterladt ø i den kommunistiske blok.

* * * * * * * * *

P-pillen kommer i handel i England.

* * * * * * * * *

Jurij Gagarin bliver det første menneske i rummet i Vostok 1.

* * * * * * * * *

Svinebugtaffæren, en CIA-operation, mislykker i forsøget på at invadere Cuba og vælte Fidel Castro.


Musik

Den mørke refrænsanger Nat Russell indspiller "Elefantens vuggevise" med stor succes, selv om hans udtale er temmelig fri.

* * * * * * * * *

Sven Asmussen har forenet sig med guitaristen Ulrik Neumann og jazzsangerinden Alice Babs i den raffinerede og morsomme showtrio Swe-Danes.

* * * * * * * * *

Den smukke italienske drengesanger Robertino smelter alle hjerter med sin sang i Volmer Sørensens stort opsatte "TV i Tivoli".